Hvem laver du nytårsforsæt for?
Så blev det januar. Begyndelsen på noget nyt, og måske har du allerede nogle mål for det nye år. Måske har du downloadet Duolingo med et ønske om at blive bedre til et nyt sprog? Måske har du lavet den helt klassiske og meldt dig ind i det lokale fitnesscenter med et ønske op at opnå nogle fysiske mål? Eller måske har du bestemt dig for kun at købe genbrugstøj? Det er super sundt at udfordre sig selv og sit mindset, og derfor er der heller intet galt i de ovenstående eksempler. Dog er det alligevel relevant at overveje, hvorfor og hvem, du laver nytårsforsæt for?
Andres anerkendelsen skal ikke fylde alt
Som tidligere nævnt er det super spændende at sætte sig nogle nye mål. Det er sjovt at udfordre sig selv, når man har sig selv med. Samtidig er det også spændende for dig at se udviklingen i de ting, du har sat dig for. Dog er det også vigtigt, at du minder dig selv om, hvorfor du har sat dig nogle nye mål i det nye år. Måske kender du følelsen af at være styret af, hvad andre tænker om dig? Det kan være, at du er bange for, at andre har meninger om, hvordan du skal se ud? De følelser kan give ubehag og ondt i maven. Usikkerhed kan være svært at navigere i, og derfor kan det også være, at du oplever, at det er svært at opnå dine mål, hvis du bliver usikker på, hvad andre tænker. Derfor er det vigtigt, at du minder dig selv om, hvorfor du har sat dig nogle mål.
Tips til at have dig selv med i dine mål
Derfor er der her nogle tips til, hvordan du kan have dig selv med i dine mål:
- Skriv dagbog – her kan du nedskrive dine mål dag for dag og på den måde følge din egen udvikling og dine følelser løbende i processen.
- Tal pænt til dig selv – det er ikke altid, at du 100% opnår de mål, du har sat os for. Derfor er det vigtigt, at du taler pænt til dig selv. Måske kan du øve dig i at sige: ”Jeg er god, som jeg er, og jeg gør mit bedste.