Nogle gange synes jeg, at det kan være svært at vide, om jeg kommer i problemer, fordi jeg er indadvendt, særligt sensitiv, eller fordi jeg bøvler med angstanfald. For mig er de tre ting svære at skelne fra hinanden, fordi de hver især kan trigge hinanden. Hvis jeg så endda er heldig at få turpas til alle tre fornøjelser, er der dømt triple trouble.

Jeg er indadvendt på den måde, at jeg er utilpas blandt nye mennesker og omgivelser. Den utilpashed flyder glidende over i min sensitivitet, der gør mig selvbevidst til en sygelig grad. Selvbevidstheden kan trigge et angstanfald, hvis jeg føler, at jeg er ved at miste kontrollen over mig selv eller situationen.

Når man som jeg er utilpas omkring nye mennesker, er virkelig selvbevidst og får angstanfald i nye og ukendte situationer, er tanken om at gå på date mildest talt rædselsvækkende. Derfor blev jeg selvfølgelig nødt til at gøre det.

Forstædernes Carrie Bradshaw

Jeg havde mødt en sød fyr i byen, og det tog ham intet mindre end tre uger at overtale mig til at mødes med ham igen.

I de tre uger sammenlignede jeg mig selv med samtlige af mine veninder og pigerne fra Sex And The City, der fik det der dating til at se så nemt ud. I den tid min sensitivitet brugte på at overanalysere alle tænkelige udfald af den her ene date, kunne Carrie jo have været på date med samtlige mænd i Lower Manhattan.

Jeg forstod ikke, hvorfor jeg ikke kunne tage så let på det som hende. Men jeg har bare måtte indse, at det kan jeg ikke. Det er spild af tid at sammenligne mig selv med en opdigtet person i en TV-serie eller mine veninder. I sidste ende må jeg anerkende mine egne følelser og bearbejde dem bedst muligt. Uanset hvor meget, jeg hellere vil være udadvendt og ubekymret.

Planlægningsgenet slår til igen

For at undgå at jeg blev ramt af angst, foreslog jeg min date at jeg planlagde daten, så den var så forudsigelig og dermed så tryg som muligt.

Som særligt sensitiv planlægger jeg næsten altid alting for at undgå ubehagelige situationer, der trigger min angst. Det her var ikke anderledes. Jeg havde en bestemt forestilling om, hvordan den her date skulle forløbe, og heldigvis gav han mig frie tøjler til at føre den forestilling ud i livet. For ham var det sikkert en lettelse, at han bare skulle møde op hvor og hvornår, jeg sagde det. For mig var det en lettelse, at jeg var fri til at planlægge en angstprovokerende situation til at være mindst muligt angstprovokerende.

Fejl og succes

Jeg begik den første fejl, da jeg valgte en cafe på Lyngby Hovedgade. Jeg troede, at det ville være bedst at vælge et neutralt sted for os begge. Der er bare lige det, at min særligt sensitive hjerne opfatter alle detaljer omkring mig. Det gjorde, at jeg hurtigt blev overvældet, fordi jeg både skulle koncentrere mig om ham, mig selv og den travle hovedgade. Jeg skulle hellere have valgt et sted, hvor jeg følte mig tilpas og bedre kunne lukke af for omgivelserne.

En anden ærgerlig ting var, at oppe i mit hoved kom alting til at handle om mig. Jeg var så optaget af mig selv og min angst, at jeg havde svært ved at rumme og forholde mig til ham også. De første mange gange vi mødtes, gik det for mig bare ud på at komme igennem det uden at få et angstanfald. Vi skulle da også mødes fire gange, før jeg kunne slappe af i hans selskab, lægge angsten på hylden og bare være mig selv. Men det er ikke desto mindre det, jeg er nået til nu. Og det er jeg ret stolt af.