Vores chat er til dig, der vil skrive om det, der fylder – vi frivillige vil lytte, støtte og anerkende dig i det, du kommer med.
Chattens åbningstider
Mandag
16:00 – 20:00
Tirsdag
16:00 – 20:00
Onsdag
16:00 – 20:00
Torsdag
16:00 – 20:00
Fredag
16:00 – 20:00
Lørdag
16:00 – 20:00
Søndag
16:00 – 20:00
Snak med os anonymt
Du mellem 16-35 år. Du er anonym og kan derfor fortælle præcis, hvordan du har det. I chatten kan du vende stort og småt. Om det er ensomhed, angst/nervøsitet, kærestesorg, tristhed eller lavt selvværd. Frivillige sidder klar og kan give dig støtte og andre øjne på det du går rundt med. Chatten kan give dig rum til det, der ellers kan føles svært at tale om – så giv dig selv lov til at tale om det, der fylder hos dig.
Obs: Selvom chattens åbningstider er mandag-søndag 16-20, så kræver det at der er frivillige, som kan tage en vagt. Det er ikke altid tilfældet og du kan derfor risikere at komme ind i tidsrummet og der står at der er lukket. Vi forsøger hele tiden, at fylde vagter op så godt vi kan.
UngTilUng’s chatrådgivning er akkrediteret af Rådgivning Danmark
Det betyder, at rådgivningen har været igennem en vurdering af, hvorvidt tilbuddet lever op til en række fælles standarder for kvalitet i gratis, sociale rådgivningstilbud. I løbet af processen er vi blevet målt på en række kriterier inden for temaer som faglig tilgang og metode, kompetencer, ledelse, etik og lovgivning. Derfor er vi meget stolte af, at vi har fået kvalitetsstemplet. Det viser både vores brugere og samarbejdspartnere, at vi leverer rådgivning af høj kvalitet til unge, der har brug for nogen at tale med.
“Jeg blev mere optimistisk på fremtiden og næste skridt“
– Anonym ung
Hvem chatter du med?
Vi er frivillige unge mellem 18-35 år, som selv har været gennem forskellige udfordringer i livet. Vi ved derfor, hvordan det kan føles og ved, at det kan være svært at tale om det, du kæmper med. Og vi er her for, at du kan have et sted, hvor du kan snakke om alt det, der fylder. Vi har alle taget UngTilUngs uddannelse, der har klædt os på til at sidde i chatten og lytte, støtte og anerkende dig og vi får jævnlig supervision.

Ofte stillede spørgsmål

Er et samtaleforløb noget for dig?
Samtaleforløbet er til dig, som ønsker at arbejde med dig selv i et længerevarende forløb. Her vil du få tilknyttet en fast rådgiver, som vil støtte dig i din udvikling.