Skab nye relationer digitalt – bliv en del af vores fællesskaber
Her er plads til alle
Vi gør det nemt at være social online! Når du er en del af et af vores digitale fællesskaber mødes du online med den samme gruppe hver uge over 10 uger. Fællesskabet faciliteres af 2 søde frivillige gruppeledere, der skaber et trygt rum, hvor du kan møde nye mennesker, dele oplevelser og dyrke din interesse – alt sammen fra din egen sofa ✨
Udforsk vores digitale fællesskaber
Vi starter løbende nye krea-fællesskaber. Tilmeld dig her 👇
Vi starter løbende nye fantasy-fællesskaber. Tilmeld dig ventelisten her 👇
Alle fortjener et sundt fællesskab
Hvad er et digitalt fællesskab?
Et digitalt fællesskab her hos UngTilUng er en mulighed for dig for at møde andre unge, der også gerne vil lære nye mennesker at kende og nørde en fælles interesse. Samtidig foregår det hele hjemme fra din egen trygge base.
I et digitalt fællesskab er du en del af en fast gruppe på 6-8 unge og 2 frivillige gruppeledere. I mødes online én gang om ugen i 10 uger. Det betyder, at du hver uge ser de samme ansigter, som giver tid og plads til at opbygge tryghed og skabe relationer mellem jer.
Alle vores fællesskaber har et tema – fx kreativitet eller fantasy – som er med til at skabe en naturlig ramme for snakken og aktiviteterne. Mellem mødegangene kan du holde kontakten med gruppen gennem vores gruppeforum, som kun I er en del af. Her kan I dele idéer, aftale næste emne eller bare skrive om alt mellem himmel og jord 💌
Vores mål er at give dig et frirum, hvor du kan dyrke din interesse, være dig selv, møde ligesindede og – hvem ved – måske endda opbygge venskaber, der varer længere end forløbet.
Vi ved, at det kan være svært i starten, men vi lover, at det bliver lettere for hver gang. Mange opdager, at de ikke er alene om at savne fællesskab – og at det føles godt at være en del af noget 💜
De frivillige gruppelederes fineste opgave er at skabe et rart og trygt miljø, hvor alle føler sig velkomne. Og det er de rigtig gode til! Alt det praktiske er på plads, så du skal kun koncentere dig om at være med og nyde fællesskabet.
Her er plads til alle, ligegyldigt hvordan man er.
Lyder det som noget for dig? Tilmeld dig nu og oplev, hvor meget et digitalt fællesskab kan betyde <3
Mød de frivillige gruppeledere
Vores gruppeledere er unge mellem 20 og 35 år, som ønsker at skabe trygge og inkluderende fællesskaber. Mange af dem er studerende på videregående uddannelser og har en særlig interesse i at gøre en forskel for unge, der søger nye relationer og fællesskaber.
De frivillige er klædt på til at facilitere digitale fællesskaber, hvor deres vigtigste opgave er at sørge for, at alle føler sig set, hørt og velkomne. Med hver deres unikke varme, engagement og imødekommende tilgang skaber de rammerne for, at du og dit nye fællesskab kan lære hinanden at kende, dyrke jeres interesse og få en god oplevelse 💙