Selvmedicinering: Hvad er det, og hvorfor gør man det?
Har du nogensinde drukket alkohol for at glemme dine problemer, røget hash for at finde ro eller taget medicin for at slippe for ubehagelige følelser? Så har du måske oplevet det, man kalder selvmedicinering.
Selvmedicinering kan være en måde at håndtere angst, stress, ensomhed eller psykiske udfordringer på. Det kan give en kortvarig følelse af lettelse, men risikerer samtidig at skabe nye problemer.
Men hvad betyder selvmedicinering egentlig, hvorfor opstår det, og hvornår bliver det farligt?
I denne artikel ser vi nærmere på forskellige former for selvmedicinering, sammenhængen med psykisk mistrivsel, og hvordan du kan få hjælp, hvis du genkender nogle af mønstrene.
Hvad er selvmedicinering?
Selvmedicinering betyder, at man på eget initiativ forsøger at behandle eller lindre fysiske eller psykiske symptomer.
Begrebet kan både dække over almindelig brug af håndkøbsmedicin og over situationer, hvor man bruger alkohol, hash, andre rusmidler eller medicin uden lægelig vejledning for at håndtere svære følelser.
Når vi taler om selvmedicinering i forbindelse med psykisk mistrivsel, handler det ofte om at forsøge at dæmpe noget, der gør ondt indeni.
Eksempler på selvmedicinering kan være:
- At drikke alkohol for at dæmpe angst eller nervøsitet.
- At ryge hash for at slippe for tankemylder og uro.
- At bruge sovemedicin uden lægelig vejledning for at kunne falde i søvn.
- At bruge nikotin for at håndtere stress og ubehagelige følelser.
- At tage smertestillende medicin oftere eller i større mængder end anbefalet.
Det betyder ikke, at alle, der tager håndkøbsmedicin eller drikker alkohol, selvmedicinerer mod psykiske problemer. Det afgørende er blandt andet, hvorfor og hvordan midlerne bruges.
Hvorfor begynder man at selvmedicinere?
Der kan være mange årsager til selvmedicinering. Nogle mennesker oplever psykiske udfordringer, som de ikke ved, hvordan de skal håndtere. Andre føler sig alene med deres problemer eller har svært ved at række ud efter hjælp.
Forestil dig, at du føler dig meget nervøs i sociale situationer. Du opdager måske, at et par genstande alkohol gør det lettere at slappe af og tale med andre.
I begyndelsen virker det som en nem løsning. Men efterhånden kan du begynde at føle, at du har brug for alkohol, hver gang du skal være sammen med andre.
På samme måde kan en person med tankemylder opleve, at hash giver en midlertidig pause fra tankerne.
Problemet er, at selvmedicinering ofte dæmper symptomerne uden at løse årsagen til dem.
Når virkningen forsvinder, kan de ubehagelige følelser vende tilbage. I nogle tilfælde bliver de endda stærkere.
Det kan skabe en ond cirkel, hvor behovet for at dulme følelserne vokser.
Selvmedicinering med alkohol og stoffer
Alkohol og rusmidler bliver nogle gange brugt som en måde at håndtere psykiske problemer på.
Alkohol som selvmedicinering
Alkohol kan midlertidigt mindske hæmninger og give en følelse af afslapning. Derfor bruger nogle alkohol til at håndtere social angst, stress, ensomhed eller tristhed.
Men selvom alkohol kan give kortvarig lettelse, kan et stort eller regelmæssigt forbrug påvirke søvnen, forværre psykiske symptomer og føre til afhængighed.
Hvis du ofte føler, at du skal drikke for at kunne slappe af eller være social, kan det være værd at undersøge, hvad der ligger bag behovet.
Hash som selvmedicinering
Nogle unge bruger hash for at håndtere angst, uro, søvnproblemer eller tankemylder.
Hash kan opleves som beroligende, men det kan også give ubehagelige virkninger som angst, mistænksomhed og koncentrationsbesvær.
Hyppig brug af cannabis er desuden forbundet med øget risiko for afhængighed og psykoser. Risikoen er særligt relevant ved et stort forbrug og for mennesker, som i forvejen er sårbare over for psykiske lidelser.
Det betyder ikke, at alle, der ryger hash, udvikler en psykisk sygdom. Men hash er ikke en risikofri måde at behandle psykiske problemer på.
Andre rusmidler som selvmedicinering
Andre rusmidler, eksempelvis amfetamin eller kokain, kan også blive brugt til at påvirke humør, energi eller koncentration.
Nogle oplever en midlertidig følelse af overskud eller selvtillid, men brugen kan føre til søvnproblemer, angst, afhængighed og andre alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.
Hvis man både har en psykisk lidelse og problemer med alkohol eller stoffer, taler man nogle gange om en dobbeltdiagnose. Her er det vigtigt at få hjælp til begge problemer.
Selvmedicinering med håndkøbsmedicin og naturlægemidler
Selvmedicinering handler ikke kun om alkohol og ulovlige stoffer.
Mange bruger håndkøbsmedicin og naturlægemidler til at behandle forskellige symptomer. Det kan være helt almindeligt og forsvarligt, når medicinen bruges korrekt.
Men at medicin kan købes uden recept, betyder ikke, at den er uden risiko.
Perikon og naturlægemidler
Perikon er et naturlægemiddel, der blandt andet har været anvendt mod lettere depressive symptomer.
Nogle opfatter naturlægemidler som mere uskadelige end almindelig medicin, fordi de stammer fra planter.
Men perikon kan påvirke virkningen af anden medicin, herunder p-piller, blodfortyndende medicin og medicin mod epilepsi.
Derfor er det vigtigt at tale med en læge eller på apoteket, inden du bruger naturlægemidler mod psykiske symptomer, især hvis du allerede tager medicin.
Smertestillende medicin
Smertestillende medicin som paracetamol og ibuprofen kan hjælpe ved forskellige former for smerter.
Men hvis medicinen bruges forkert eller i for store mængder, kan den give alvorlige bivirkninger.
For meget paracetamol kan skade leveren, mens længerevarende brug af ibuprofen kan øge risikoen for mavesår og blødning.
Har du ofte brug for smertestillende medicin, bør du tale med din læge om årsagen til smerterne frem for blot at fortsætte behandlingen på egen hånd.
Selvmedicinering med nikotin og rygning
Nogle mennesker bruger cigaretter, nikotinposer eller e-cigaretter for at finde ro, øge koncentrationen eller håndtere stress.
Nikotin påvirker hjernens belønningssystem og kan give en kortvarig oplevelse af afslapning eller øget opmærksomhed.
Men nikotin er stærkt afhængighedsskabende.
Når kroppen bliver afhængig, kan der opstå uro, irritabilitet og koncentrationsbesvær, når nikotinniveauet falder.
Det betyder, at den ro, man oplever ved at bruge nikotin, nogle gange især skyldes, at abstinenserne bliver dæmpet.
Derfor kan nikotinforbruget ende med at fastholde den uro, man oprindeligt forsøgte at slippe af med.
Selvmedicinering og selvskadende adfærd
Selvskade er ikke det samme som selvmedicinering med alkohol, stoffer eller medicin. Men der kan være ligheder i de følelser og behov, som ligger bag.
Nogle mennesker, der kæmper med stærke følelser, indre tomhed eller psykisk smerte, kan opleve, at selvskadende adfærd giver en kortvarig lettelse.
Selvskade kan dermed blive en måde at forsøge at regulere følelser på, når det er svært at finde andre muligheder.
Men lettelsen er midlertidig, og selvskade kan føre til både fysiske og psykiske konsekvenser.
Hvis du skader dig selv eller oplever en stærk trang til det, er det vigtigt at søge støtte.
Du behøver ikke håndtere de svære følelser alene. En læge eller en psykolog kan hjælpe dig med at forstå dem og finde andre måder at håndtere dem på.
Hvornår bliver selvmedicinering et problem?
Det kan være svært at opdage, hvornår noget, der begyndte som en midlertidig løsning, er blevet et problem.
Et vigtigt tegn er, hvis du føler, at du ikke længere kan håndtere bestemte situationer eller følelser uden alkohol, stoffer eller medicin.
Måske har du svært ved at sove uden at tage noget. Måske bruger du alkohol for at kunne være social. Eller måske oplever du, at du skal bruge mere og mere for at opnå den samme virkning.
Det kan også være, at dit forbrug begynder at påvirke dine relationer, din uddannelse, dit arbejde eller dit humør.
Selvmedicinering er ikke nødvendigvis det samme som afhængighed. Men et gentaget behov for at dulme følelser med rusmidler eller medicin kan være et tegn på, at du har brug for støtte.
Hvordan stopper man med selvmedicinering?
Hvis du genkender nogle af de beskrevne mønstre, kan det være svært at vide, hvor du skal begynde.
Et godt første skridt er at blive nysgerrig på, hvorfor du bruger det pågældende middel.
Hvad er det, du forsøger at slippe væk fra? Er det angst, ensomhed, stress, tristhed eller noget helt andet?
Når du begynder at forstå årsagen, bliver det lettere at finde andre måder at håndtere situationen på.
Du kan eksempelvis begynde med at tale med en person, du stoler på, om dine tanker og følelser. Det kan også hjælpe at skabe plads til aktiviteter, som giver dig ro og overskud, eksempelvis gåture, motion, kreative interesser eller tid sammen med andre.
Men det vigtigste er, at du ikke skal klare det hele selv.
Hvis du oplever problemer med alkohol, stoffer eller medicin, kan din læge hjælpe dig med at finde den rette behandling eller rådgivning. Hvis du er blevet fysisk afhængig, kan du have brug for en plan for at stoppe sikkert. Det gælder især alkohol og visse typer medicin.
At bede om hjælp er ikke et nederlag. Det er et skridt i retning af at få det bedre.
Kan selvmedicinering være godt?
Ikke al selvmedicinering er skadelig.
At bruge godkendt håndkøbsmedicin korrekt mod mindre og forbigående symptomer kan være en fornuftig form for egenbehandling.
Det er dog vigtigt at skelne mellem forsvarlig brug af medicin og brug af rusmidler eller medicin til at skjule psykiske problemer.
Motion, gode søvnvaner, sunde relationer og aktiviteter, der giver glæde, kan også være med til at forbedre vores mentale trivsel.
Det kalder vi normalt egenomsorg frem for selvmedicinering.
Forskellen handler blandt andet om, hvorvidt det, vi gør for at få det bedre, hjælper os på længere sigt eller risikerer at skabe nye problemer.
Ofte stillede spørgsmål om selvmedicinering
Hvad betyder selvmedicinering?
Selvmedicinering betyder, at man forsøger at behandle eller lindre symptomer på egen hånd. Det kan være med håndkøbsmedicin, men begrebet bruges også om alkohol, stoffer eller medicin, som anvendes til at håndtere psykiske problemer.
Er selvmedicinering det samme som misbrug?
Nej. Selvmedicinering er ikke nødvendigvis misbrug eller afhængighed. Men hvis man regelmæssigt bruger rusmidler eller medicin til at dæmpe svære følelser, kan det øge risikoen for at udvikle et problematisk forbrug.
Hvorfor selvmedicinerer mennesker med angst?
Nogle mennesker med angst forsøger at mindske deres symptomer med eksempelvis alkohol eller hash. Det kan opleves som en hurtig løsning, men virkningen er midlertidig og kan på længere sigt forværre problemerne.
Kan man blive afhængig af selvmedicinering?
Ja. Hvis selvmedicinering indebærer gentagen brug af afhængighedsskabende stoffer eller medicin, kan man udvikle afhængighed. Risikoen afhænger blandt andet af midlet, mængden og hvor ofte det bruges.
Har du brug for nogen at tale med?
Måske har du genkendt dig selv i nogle af eksemplerne. Måske kender du en ven, som bruger alkohol, hash eller medicin for at komme igennem svære perioder.
Uanset hvad er det vigtigt at vide, at du ikke behøver stå alene med dine tanker.
Hos UngTilUng kan du tale anonymt med en frivillig om det, der fylder i dit liv. Vi lytter uden at dømme og hjælper dig med at sætte ord på dine tanker og følelser.
Skriv anonymt til os i UngTilUngs chat
Vores chat kan tilbyde støtte og en samtale, men erstatter ikke behandling hos en læge eller anden sundhedsprofessionel. Hvis du er i akut fare, skal du ringe 112.


