Vejen ud af depression 2 af 2
Fortsættelse af Vejen ud af depression
Ændring:
Efter lang tid (6 år fra jeg fik diagnosen) med alle de ovenstående følelser, blev jeg træt af at have det så dårligt hele tiden. Jeg blev træt af at se andres liv udvikle sig, mens mit stod stille. Jeg begyndte så småt at prøve at udfordre mig selv lidt og prøve at få det godt. Min mor stillede mig et spørgsmål, som ændrede min tankegang omkring mig selv. Hendes spørgsmål var: “Hvis det ikke er noget du ville sige til en ven, hvorfor siger du det så til dig selv?”
Det gjorde, at jeg begyndte at tænke lidt mere positivt omkring mig selv. Det var ikke noget, der kom fra den ene dag til den næste, men jeg begyndte at øve mig i, at hver gang, jeg tænkte noget negativt, så vendte jeg den tanke 180 grader. Så hvis jeg tænkte “Du er så grim”, så ændrede jeg tanken til “NEJ! Du er fucking lækker!”. Selvom min indre stemme grinte af den positive tanke, så var det noget, der hjalp efter længere tid med den øvelse.
Jeg var også i den heldige situation at komme i et tilbud via kommunen, som gjorde at jeg havde psykologsamtaler en gang om ugen. Hun bekræftede mig i, at de øvelser, jeg selv havde fundet frem til, rent faktisk også var øvelser der er bevist at virke mod depression. Jeg fik nogle flere øvelser af hende, blandt andet en vejrtrækningsøvelse, som skal hjælpe én med at komme ud af alarmberedskab i hjernen og tilbage i en afslappet følelse.
Jeg begyndte at bruge de forskellige øvelser jeg havde fået af hende, og blev også ved med at tvinge mig til at tænke positivt om mig selv. Jeg begyndte også at tvinge mig til at tænke positivt om alt andet, og langsomt kunne jeg mærke, at jeg faktisk blev mere positiv. Jeg har altid grinet, når jeg har hørt Ole Henriksen snakke om, at man skal sige positive ting til sit eget spejlbillede og sige, at man elsker sig selv. Men efter at have prøvet at ændre min tankegang, så kan jeg sgu mærke, at der er noget om snakken. Det virker fandeme! Jeg stod dog ikke foran et spejl og snakkede til mig selv, men jeg tænkte til mig selv, og det var nok!
Det er svært at vide præcis hvad det er, der gjorde, at jeg fik nok af min situation. Jeg syntes nemlig tit jeg før havde haft tanken “NU gider jeg ikke have det dårligt mere!”, hvor der ikke gik lang tid før jeg var tilbage, hvor jeg var før, med bare at sidde fast i den negative spiral. Men uanset hvad, så tror jeg det er den tanke det kræver, at komme ud af depressionen. Den skal hænge en langt ud af halsen, og man skal være fast besluttet for, at NU skal man have det godt. Man skal gøre alt hvad man kan for at holde fast i den beslutning, selvom det er svært og tager en masse energi.
Mit råd:
Tænk positivt!
Det jeg kunne mærke virkede allerbedst for mig, var at tænke positivt. Om alt! Også selvom jeg ikke umiddelbart troede på de positive ting, jeg tvang mig selv til at tænke i starten. Jo flere gange jeg tvang mig selv til at tænke positivt, jo nemmere blev det. Til sidst var det ikke engang noget, jeg behøvede tvinge mig selv til. Min tankegang er den dag i dag generelt positiv, på trods af, at jeg har siddet fast i et negativt tankemønster i over 10 år. Det ER altså muligt at ændre sine tanker. Men det kræver arbejde, og det er hårdt i starten. Det er heller ikke noget, der skaber en mærkbar ændring fra den ene dag til den næste. Men jeg er faktisk overrasket over, hvor hurtigt det alligevel gik. Jeg gik nemlig fra at have et generelt negativt syn på tingene til at have et generelt positivt syn på tingene på et års tid. Allerede efter et halvt år kunne jeg selv og min omgangskreds mærke, at jeg havde ændret min generelle indstilling til ting.
Efter jeg var begyndt på en naturlig måde at tænke positivt tog det mig et års tid yderligere, i samarbejde med min læge, at trappe helt ud af antidepressiv medicin. Jeg havde en kort periode på en måneds tid, hvor jeg godt kunne mærke, at følelserne lige pludselig ramte mig hårdere end da jeg var på piller. Men jeg holdt ud, og nu har jeg det endelig godt! Jeg tager ansvar for mit liv og er i gang med en uddannelse, der forhåbentlig gør, at jeg kan forsørge mig selv og slippe for det offentlige system når jeg er færdiguddannet.
