“Pink Party”. Det lyder super piget, og det var det egentlig også; Den ultimative tøseaften med oceaner af rosé og snacks. Festen markerede en række vigtige milesten i min rejse tilbage til livet fra anoreksi. Jeg håber, at indlægget her kan inspirere dig til at gøre ligesom jeg, uanset hvad du end måtte gå igennem lige nu, til at vælge livet til med alle dets ups and downs.

Jeg valgte, gennem mit terapiforløb, at lyserød skulle være min farve. En farve, der repræsenterede mit ”Ja til livet, nej til spiseforstyrrelsen”. Det har så til dels betydet, at jeg ofte har lignet en omvandrende candyfloss klædt i pink fra top til tå for hele tiden at minde mig selv om, at jeg SKULLE bekæmpe min sygdom.

For 6 måneder siden frygtede min familie og lægerne, at jeg ikke ville nå at opleve at blive 21. I sidste uge fejrede jeg både min 21-års fødselsdag, og at jeg nu igen havde ramt en normalvægt. Fra et liv med døden åndende i nakken til i dag at kunne finde glæde i alle hverdagens små øjeblikke, det måtte jeg da bare fejre! Og det blev, selvfølgelig, med et pink tema.

Jeg samlede 10 af mine tætteste veninder, som hver især har spillet en vigtig rolle i mit liv. Jeg serverede alt fra bagels og nachos til kirsebær. Og selvfølgelig, stride strømme af rosé. I mit ”tidligere” liv elskede jeg at nyde et glas rosé med mine veninder over de dybe og samtidigt komplet åndssvage samtaler, som kun vi kan have det. Det har taget mig lang tid at nå tilbage dertil, men i lørdags kunne jeg fejre, at der er jeg nu. Ikke igen, men på ny med mit nye og gladere lyserøde jeg.

”Jeg er pink” har været et mantra, jeg har sagt utallige gange foran spejlet om morgenen. Det kan oversættes til: ”Jeg vil være rask”, eller ”Jeg vil leve”. Jeg ved at for mange, set udefra, har min lyserøde obsession måske ikke givet så meget mening. Det har bestemt givet anledning til et par løftede øjenbryn, når jeg er troppet op i lange lyserøde avocado strømper, eller da jeg i en voksenalder af 20 valgte at male mit værelse pink. Men for mig, har det været altafgørende for min vej tilbage til livet. Ved at tage noget lyserødt på eller omgive mig med denne her fantastisk glade farve, har jeg aktivt gjort noget for at hjælpe mig selv og for at smide spiseforstyrrelsen fra mig. For nogen giver det måske bedre mening at kaste en sten i havet med ordet ”spiseforstyrrelse” skrevet på; For mig gav det mening at omgive mig med ting, der mindede mig om glæden og meningen i livet.

Så til dig, der måske lige nu føler, at du sidder fast: Der er et spændende liv, der venter på dig på den anden side. Det er din opgave at vælge det til, det er nok det, der er mest skræmmende og derefter åbner vejen sig for dig.

Skål i rosé fra mig!