Jeg føler, jeg har så meget at sige om månedens fokustema – kærlighed, dating og seksualitet – og alligevel så lidt. Jeg vil tage fat i noget, der er meget relevant for mig lige nu: Nemlig kærestesorger.

Kærestesorger eller hjertesorger, kært barn har mange navne, er noget vi som mennesker helt naturligt skal gennemgå. Der er desværre ingen smutvej udenom det. Det er et instinkt at ville elske og blive elsket, og samtidig enormt sårbart at åbne dig selv på den måde og give dig hen til et andet menneske. Der ligger en enorm tillidserklæring i et kæresteforhold; Man lover hinanden, at man er hinandens ”menneske”, hinandens største støtte. Så når den her relation bliver brudt, så er det et kæmpe tab. Og det gør selvfølgelig rigtig ondt.

Forskellige erfaringer

Jeg har haft to parforhold. Begge kun et par måneder lange, begge vidt forskellige. Mit seneste sluttede på min befordring for et par måneder siden, og jeg følte mere lettelse end sorg. Ikke fordi han ikke var en god fyr, men jeg vidste, det ikke var rigtigt og havde forsøgt, at få noget til at fungere, som jeg i sidste ende vidste, ikke var det, jeg ønskede. Så ”break-ups”, kan også være af den gode slags.

Følelsesmæssigt var mit første forhold meget dybere, og føltes, for mig, meget mere intenst. Da vi gik fra hinanden, føltes det som det mest forfærdelige i hele verden. Det var tungt, hårdt, og jeg fornægtede det i meget lang tid. Det var sådan jeg fejlagtigt håndterede det – jeg fornægtede kort sagt at forholdet var forlist, jeg kunne for alt i verden ikke tåle at indrømme det over for mig selv, for så skulle jeg jo også stå ved de her tunge, store følelser. Så jeg holdt fast i en illusion, lige til jeg ikke kunne mere.

At give slip

Det faktum, at jeg ikke ville stå ved det, eller se det i øjnene, forlængede også sorgprocessen. Så man kan altså slippe lidt billigere ved, at erkende at det er slut, i stedet for at udskyde den her ked-af-det-hed. Med det sagt, så var jeg mildest talt heller ikke ved mine fulde fem, da det her stod på. Jeg var syg af en spiseforstyrrelse, og syg af at lade som om jeg var noget, som jeg ikke var. Så der var måske i sidste ende, heller ikke plads til at kunne håndtere både de her følelser og en sygdom, jeg hurtigt blev trukket dybt ned i.

Man kan vinde alligevel

Men den her svada har altså en lykkelig slutning – jeg gav slip. Jeg fik gradvist styr på de ”syge” dele i mit liv, og der blev dermed også plads til andre ting. Da jeg erkendte, at jeg skulle tage hånd om mig selv og mit helbred, erkendte jeg samtidigt, at jeg på ingen måder kunne lægge min glæde i hænderne på et andet menneske, og hvorvidt vi var kærester eller ej, ville ikke afgøre om jeg dybest set havde det godt.

Det var et ulykkeligt brud på den måde, at jeg ikke ønskede bruddet, men lykkeligt på den måde, at vi ikke var rivende uvenner. Selvom det nok havde gjort det nemmere. På den anden side, kan jeg nu se, at jeg har lært utroligt meget af både ham, vores forhold og brud. Jeg er kommet i kontakt med mig selv på en helt anden måde, jeg har lært, at jeg i realiteten har helt andre kerneværdier end jeg troede, og vigtigst af alt har jeg lært, at du umuligt kan forholde dig til et andet menneske eller være en del af et ligevægtigt partnerskab, medmindre du først og fremmest er i stand til at passe på dig selv.

Trods jeg ikke får min pigedrøm om hus og børn med ham her, eller kæreste nr. 2 for den sags skyld, så har jeg lært så utroligt meget om mig selv, og at elske mig selv først. Og så har jeg fået en helt fantastisk ven. Så egentlig har jeg vendt den ulykkelige slutning til den lykkelige, for jeg føler, jeg har vundet så meget, trods jeg tabte noget så stort og kært.

Det varer ikke evigt

Så søde dig, hvis du sidder midt i et brud, som føles umuligt og uendeligt, så vid at der er en anden side. Det øjeblik du giver slip og erkender, at livet går videre, så skal brikkerne nok begynde at falde så småt på plads. Giv det den tid det tager, og lad dig selv mærke følelserne. Hverken 1 eller 10 store snottede tude-turer gjorde en forskel for mig, det var først da jeg så i øjnene, at det ikke skulle være os, at jeg begyndte at kunne komme videre.  Hvis du har brug for én måned, fint. Hvis du har brug for seks, så tag dem. Du skal ikke skynde dig, og kærligheden skal nok finde din vej igen.