Man har drømmen om enten at tabe sig eller at komme i god form, og det går godt de første par uger, måske går det endda godt de første to måneder. Men pludselig så bliver det svært at holde motivationen til at træne, man begynder måske at finde på undskyldninger, såsom at det regner, for ikke at komme afsted og til sidst så har man ikke trænet i lang tid, og det er svært at komme i gang igen. Men hvad er det der gør, at man mister motivationen og hvad kan man gøre for at holde motivationen ved lige?

I følge Henning Langberg, der har skrevet bogen ”Motivation – nå i mål med din træning”, er der fire motionister:

• Januargæsten
• Optimisten
• Den rolige opstarter
• Tømmermanden

Når man ved hvilken type man er, så bliver det nemmere at tackle de udfordringer, man kan komme ud for og dermed vedligeholde motivationen.

Januargæsten

Januargæsten er typen der begynder at træne uden egentlig at have noget mål eller nogen form for plan med træningen. Det er derfor vigtigt at man gør sig nogle mål for at vedligeholde motivationen. Et andet godt råd er at træne sammen med venner eller på holdtræning, så andres motivation kan smitte af på dig.

Optimisten

Optimisten er meget entusiastisk og har besluttet sig for at gå all in. Målet er at træne mange gange om ugen, slå samtlige personlige rekorder og deltage i konkurrencer. Optimistens udfordring er derfor at undgå at blive for ambitiøs. Sæt opnåelige mål, da det er demotiverende at have mål, man aldrig når. Dette er meget vigtigt, da det ellers kan have en dårlig påvirkning på din psyke, da du kan blive mentalt udbrændt, hvis man lægger for hårdt ud. For at holde motivationen skal optimisten i stedet for forsøge at begrænse sig ved at sige at man vil træne 2-3 gange om uden og tænke på eventuelle ekstra træning som en bonus.

Den rolige opstarter

Den rolige opstarter er modsætning til optimisten. Den rolige opstarter kommer nemlig stille i gang og tager det roligt i starten. Udfordringen her er, at det kan være svært at mærke forbedring, hvis træner for lidt og ikke presser sig selv nok. Hvis man træner for lidt, så bliver man øm efter hver træning og sammenholdt med de manglende resultater, så kan man miste motivationen. Rådet er derfor at skrue op for målsætningerne og indsatsen hen ad vejen.

Tømmermanden

Tømmermanden er typen der beslutter sig for at gå i gang med træning f.eks. nytårsaften, men allerede dagen efter vågner op med tømmermænd og dropper planerne. Tømmermanden har altid en undskyldning parat til, hvorfor man ikke skal begynde på træningen. Rådet til tømmermanden er derfor at finde en form for træning, man synes er sjovt og som ser let ud. Det kunne være at begynde til en specifik sportsgren, såsom håndbold eller badminton. Bare det at komme i gang er en sejr for tømmermanden.

Husk motivationen

Det er vigtigt at huske, hvorfor man startede med at træne – minde sig selv om målene, så man har noget at stræbe efter. Og skulle det alligevel ske, at motivationen røg, så er det bare at komme op på hesten igen og starte forfra – for der var jo en grund til, at man satte sig målene for at enten at tabe sig eller at komme i form. Motivationen kan være meget forskellig for alle, så selvom at der står under januargæsten at andres motivation kan smitte af på dig, så kan det også have den modsatte effekt. Hvis du for eksempel koncentrerer dig for meget over, hvor mange flere vægtskiver andre kan løfte, end hvor meget du selv har arbejdet dig op til at kunne løfte – så kan det virke demotiverende. Derfor skal du huske at fokusere på dig selv og være tålmodig.

Snak med andre

Det kan være en god ting at snakke med venner og familie om det at træne. Hvis man fortæller dem, at man gerne vil starte med at træne, kan de være med til at give det sidste skub for at man kommer i gang, eller en af dine venner kan sige, at han/hun også havde overvejet at begynde, og I vælger derfor at starte sammen. Snak om dine fremskridt – store som små – da det kan være med til at holde motivationen, da man får et ”sådan! Godt gjort!” af andre. Men det er lige så vigtigt at snakke om, når det går mindre godt. Når vi alle begynder at snakke om både når det går godt og når det går dårligt, så finder vi også hurtigere ud af, at vi alle kan falde i, og på den måde kan vi løfte os i fællesskab.