Værktøjer til håndtering af tankemylder

Tankemylder er noget jeg er stødt på mange gange i mit liv, og det kan om både stort og småt. Det kommer tit pludseligt, hvor jeg kan føle kontroltab over mine tanker, men jeg er blevet bedre til lukke ned for det. Det kan være utrolig individuelt, hvad der hjælper hver enkel til at fjerne bekymringstankerne, som kan virke angstprovokerende, men det er en kæmpe hjælp for en selv, hvis man finder nogle værktøjer der kan være med til at styre ens tankemylder.

Jeg vil nu komme med nogle bud på, hvad jeg gør, og hvorfor det hjælper mig. Prøv dem af selv, eller brug dem som inspirationskilde.

Podcast

Når jeg er ude at gå tur så lytter jeg til podcast, og her vil jeg gerne anbefale ’Fries Before Guys’, som er en podcast af to veninder, Nanna og Josephine. Som de selv beskriver, så giver de et intimt indblik i at være ung kvinde i 20’erne med dertilhørende kvartlivskrise. De tager forskellige temaer op og bryder med tabuer og taler åbent om deres tanker og følelser. Jeg hygger mig virkelig når jeg hører afsnittene og deres venskab bryder virkelig igennem i deres samtaler fyldt med latter og refleksioner. Man får en følelse af at være en del af deres fællesskab til trods for man ikke kender dem personligt. (https://friesb4guyspodcast.libsyn.com/)

Kreative hobbyer

Jeg har en mandela bog jeg tager frem nogle gange og så sætter jeg alt mit fokus på at farvekombinere i dyb koncentration, gerne mens jeg lytter til podcast. Derudover elsker jeg at bage og ser det som et kæmpe frirum, hvor jeg nærmest bevæger mig ind i en verden uforstyrret fra virkeligheden. Så simpelthen en hobby, hvor fokus er på det og KUN det.

 

Dagbog

Jeg skriver dagbog om små og store ting. Det er for mig en god måde at få sat ord på tingene så de ikke hænger og flyver over hovedet på mig. Får jeg dem ned på papir, kan de give mere mening, fordi de nu står i en bog og ikke flyver rundt i mit hoved. Det er i hvert fald en god øvelse i forsøget på at placere eller parkere tankerne et andet sted.

ACTS by Laura Keil

Den her er ny for mig, og starter først op d. 9/11. Men jeg vil alligevel gerne komme ind på den.
Dette er et online forløb, som Youtuber & influencer, Laura Keil har lavet i samarbejde med Maja Halborg, som er NLP-uddannet og mindset træner. Jeg kan have tendenser til at være selvkritisk, til trods for jeg også vil beskrive mig selv som et meget positivt menneske. Derfor tænkte jeg at dette vil være min mulighed for at arbejde med mig selv og min egenomsorg. Det er et 4 ugers forløb, hvor man hver uge får viden, teori og redskaber til at få en mere positiv tilgang til sig selv.
Som de selv beskriver, så står ACTS for:

Accept your body

Connect your mind 

Trust your gut 

Shine your light

Jeg synes det lød overskueligt, og meget nemt at gå til, da det er et fleksibelt forløb, der ikke kræver du er et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.
(https://laurakeil.dk/)

Mindfullness

Lige kort vil jeg også nævne mindfullness. Inden jeg går i seng, finder jeg en video på Youtube med mindfulness og dyb koncentration. Det hjælper mig til at distancere mig fra tankemylderet og få ro i kroppen. Ellers er der også en app, som hedder ’Headspace’ med samme formål.

Jeg kaster disse værktøjer ud til jer, grib dem hvis I har lyst, eller brug dem som inspirationskilde til hvad der kan hjælpe jer.