Jeg synes, det er en udfordring at holde kontakten med de mennesker, jeg ikke kan ses med lige nu. Jo bevares, jeg kan se dem online, vi kan ringe sammen, skrive sammen m.m. Men jeg savner at mødes med mennesker fysisk. Jeg føler ikke helt, at jeg får det samme fællesskab og den samme connection ud af at ”ses” online.

En ny form for samvær

Men der er hos mig opstået en helt ny form for kontakt, og faktisk fylder den mig op af nærvær og fællesskab på en helt anden og stærkere måde end ”normalt samvær”. Især målt op imod den tid det tager.

Jeg tager et smut forbi dem jeg savner med en lille hilsen. Et stykke kage, et hej, en gave, en tjeneste – bare en lille overraskelse.

Jeg gør det for at vise, at jeg tænker på dem, og for at vise, at de betyder noget for mig, for at skabe en glæde og varme i dem. Og det skaber mindst lige så meget glæde i mig. Og det samme gælder, når nogen kommer forbi mig med noget.

Nogle gange siger vi helt kort hej i døren, andre gange stiller jeg bare noget. I hvert fald er det gået op for mig, at et lille splitsekund af kvalitetskontakt kan give mig så meget energi og en følelse af connection, at jeg kan flyve på den energi i mange dage.

Taknemmelig for det der er

I går var jeg forbi et vennepar, som vi ikke har set siden efterårsferien, på trods af at de bor meget tæt på os. Vi havde ikke fået holdt kontakten, ikke fået skrevet sammen eller på anden måde holdt hinanden tæt på. Da vi havde fået bagt meget mere kage, end vi selv kunne spise, besluttede jeg mig derfor for, at gå over med noget til dem.

Med det samme vi så hinanden, faldt vi i hak igen. Jeg afleverede kagen, vi talte kort, og jeg gik hjem med maven fuld af varme og nærhed. Så lidt skal der til. For vi savner det jo alle sammen, og jeg tror faktisk, det er det, der gør, at både jeg og dem jeg ser sætter så stor pris på det lille splitsekund. Det dér med at undvære noget kan virkelig også gøre, at vi kommer til at sætte pris på ting, der måske ikke havde så stor værdi før.

Jeg er også begyndt at smile og hilse på flere på gaden. Det er mennesker, som jeg ikke kender og måske aldrig ser igen, men det giver alligevel en følelse af fællesskab og en følelse af, at vi ikke er helt så langt fra hinanden, som vi jo er nødt til at være lige nu.

Jeg fortsætter

Det er en ting jeg vil tage med mig efter genoplukningen også, for nogle gange er et lille splitsekund det eneste, vi har tid til. Og førhen har jeg helt klart negligeret, hvad sådan et kort visit kan give både mig selv og andre. Et lille øjeblik af kvalitet kan sagtens skabe stærke bånd.

PS: Jeg går selvfølgelig ikke rundt fra dør til dør hele tiden og besøger alle jeg kender. Jeg holder god afstand, så alt er Coronasikkert 🙂