Et orkester uden en dirigent
Et orkester uden en dirigent
Vi har alle noget med i bagagen, og hvad stiller man op med det? Jeg havde så meget med, som jeg ikke var skyld i – ligesom det ikke var min skyld, at min moster døde af kræft og min mors kusine begik selvmord, og 1 år efter har min mor fået kræft. En sorg der skød mig i knæ. Det er en del af vores eksistensvilkår, at vi møder kriser og mister mennesker i løbet af livet. Vi kan ikke styre, hvad livet kaster mod os, men vi kan styre, hvordan vi håndtere det.
På daværende tidspunkt var mit liv et højstemt rod. Alle mine dårlige sider blev intensiveret. Jeg blev hudløs og vejede 54 kg i en alder af 21 og en højde på 180. De mindste følelsesmæssige udsving fra min kæreste kunne bringe mig ud af fatning. Jeg råbte. Og magtede ikke at engagere mig i noget. Mit største bidrag til mit tideligere forhold var ingenting.
Men når der er nogen, der elsker dig, og du bor sammen med dem, kan du ikke rigtig gemme dig. Der var en plads i rummet, som ikke blev fyldt ud, og det var mit fravær på det tidspunkt. Jeg mistede forbindelsen til alle jeg elskede. Jeg vidste ikke hvor bevidst, hun var, men jeg kunne godt mærke, hvor stort hendes afsavn reelt var. Jeg var kun nærværende, når det var sjovt. Men sandheden var, at hun havde styr på det hele, og hun var rygraden i den lejlighed vi boede i. Jeg var skiftevis en hyggeonkel eller en impotent idiot, som råbte ad hende, hvis hun ikke tog opvasken ordenligt.
Det var ikke den slags person, jeg ønskede at være og jeg hadede mig selv for at være urimelig. Mine følelser sad helt uden på tøjet. Jeg kunne køre helt op og så ned i en dyb, grøn sumpede livslede. For mig var det ikke sådan jeg ville realisere mig selv. Og det var bestemt ikke uden omkostninger heller, og derved kom jeg utilsigtet til at tilføje min daværende kæreste nogle ufortjente sår. Derved kan man også se, at vi altid i mødet med et andet menneske altid holder dets liv i vore hænder. Som en ven sagde til mig. Dyderne i et forhold hedder: nærvær, kærlighed, at være en god ven og at elske hinanden. Men jeg ved, at jeg ikke selv levede op til det. Forsættelse …