Et emne, der er meget oppe i tiden, er det såkaldte fænomen “sugardating”. Du har nok også hørt om det. Sugardating hører under kategorien “gråzoneprostitution” fordi, det — anderledes fra klassisk prostitution — ofte indebærer, at man har en dybere, mere personlig relation til “kunden”, og at ydelser ikke kun behøver at være sex, men også kan være selskab fx i form af at spise en middag eller gå en tur. Betalingen kan også være i form af gaver eller rejser i stedet for penge.

Så hvad tænker jeg om sugardating? Hmmm, den er svær. Jeg har ingen erfaring på området selv. Men jeg kender piger, der har. De vil ofte ikke indrømme det, men den slags har det med at komme til overfladen.
For det første så vil jeg gerne understrege, at jeg synes, at det er helt okay at sugardate. I min verden er det fuldstændig op til en selv, hvad man vil med sin krop og sin tid. Og jeg vil ikke dømme nogen! Når det er sagt, så tror jeg dog, at det er vigtigt, at man gør sig nogle grundige overvejelser, inden man begynder at sugardate.

Jeg er selv stødt på tilbuddet om sugardating op til flere gange. Ofte er det en besked i min DM på Instagram fra en ukendt konto, der skriver og spørger, om jeg sugardater. Sommetider er det også direkte tilbud, hvor de skriver, hvor mange penge jeg ville få for at gå ud med dem. Jeg kan læse disse beskeder og tænke “Wow, er der virkelig nogen, der vil betale mig 5000 kroner for at drikke et par drinks med dem? — hvor lyder det let”. Men alligevel svarer jeg dem aldrig, for jeg har gjort op med mig selv, at sugardating ikke er for mig. 

Sugardating er ikke for mig, fordi jeg ikke på nogen måder tror, at det er så rosenrødt, som det ofte fremstilles. Man skal virkelig tænke meget over, hvad det er for en relation, man går ind i. For magtfordelingen kan altså være skæv, når der er en form for valuta involveret. Den ene part bliver nemlig en form for autoritet.

Så før man lader sig friste af en Chanel taske eller en fed rejse, så skal man tænke sig godt om. Her er nogle af mine bekymringer omkring sugardating;

1. Risikerer man ikke at blive afhængig af den livsstil, det medfører at sugardate? Fx pengene eller gaverne. Og kan det så ikke være svært at stoppe igen, når man først har vænnet sig til den nye livsstil?
2. Kan man ikke komme til at opleve at blive isoleret fra venner eller familie, fordi man måske ikke tør fortælle sandheden? 
3. Risikerer man ikke at overskride sine grænser og finde sig selv i en usund relation? 
4. Måske man ender med at føle, at man står i gæld til en person eller skylder dem dele af sig selv, fordi man tidligere har fået penge eller gaver fra dem?
5. Risikerer man at blive groomet og ende i kløerne på nogen, der har dårlige intentioner, som måske kan ende med at begå overgreb? 
6. Kan det at sugardate ikke ende med at komplicere et almindeligt kæresteforhold? — Pludselig kan man jo komme til at forvente ting af en partner, som man fik i sit sugardating forhold. Fx store gaver eller kontanter, som måske er urimelige at forvente i et normalt parforhold.

Du kan udefra disse overvejelser jo gøre dine egne, eller måske forsøge at besvare spørgsmålene i relation til din egen situation.
Mon ikke at der er nogle sugardatere, som har gjort sig alle overvejelserne og har det fint med deres beslutning! Du kender dig selv bedst, du ved, hvad der er det rigtige for dig. Men hvis du vælger at begive dig ud i det så husk at mærke efter i dig selv under rejsen. Det er vigtigt at have kontakt med sig selv, så man kan blive klar over, hvis ens grænser overskrides. Hav eventuelt gjort op med dig selv, hvor langt du vil gå, hvor længe det skal stå på, hvad du gerne vil have ud af det og hvad du ikke vil, inden du starter.