Bruddet

Efter et års tid med 7-8 breakup og makeups, tog han på efterskole, og jeg startede i 1.g. En måned inde i skoleåret begyndte han at blive fraværende, og endte med at bede mig om at lade ham være, indtil han tog kontakt til mig, for han havde lige brug for lidt “space”. Det endte med at blive to uger i fortvivlelseshelvedet, for så vidt jeg vidste, var vi stadig kærester, men vi havde ingen kontakt.

En dag ringer han på en helt almindelig hverdag, og siger, for at gøre en lang samtale kort: “jeg slår op, fordi jeg har forelsket mig i en anden”. Denne besked ramte mig som et lyn, fra en fuldstændig sort og overskyet himmel. Jeg var fuldstændig ødelagt og i chok.

Dagen efter søgte jeg tilflugt og trøst hos min gode ven, som var en af de langhårede guitardrenge jeg havde haft varme følelser for på efterskolen året før. Jeg endte med at sove hos ham, og om natten endte vi under samme dyne. Efter denne nat begyndte en spirende forelskelse til guitardrengen at knude sig sammen med mit knuste hjerte, og ret hurtigt fik forelskelsen destrueret mit knuste hjerte.

En kærlighedsillusion

Oplevelsen med at blive så hurtigt og så dybt forelsket midt i et heartbreak, viste mig hvor lidt min sorg havde med ham (min ekskæreste) at gøre. Alle de gange jeg havde plaget ham om at tage mig tilbage, var det ikke ham jeg var bange for at miste. Det jeg var bange for var, at bryde med den romantiske illusion, jeg havde skabt, og som var min forankrede virkelighed; at vi var skabt for hinanden, og at vores kærlighed var den der store og dramatiske slags, hvor man kaster med ting og går fra hinanden, men at man altid indser, at man aldrig ville kunne leve uden hinanden. Derfor løber man ud i regnen efter sin elskede, og kaster sig i armene på ham. og siger undskyld med et lidenskabeligt kys.

At slippe fri fra illusionen

 Denne illusion havde aldrig været tæt på virkeligheden. Men lige meget hvor langt min romantiske ide kom væk fra den rationelle verden, var det altså min virkelighed i meget meget lang tid. Men at bryde med denne (u)virkelighed var ikke bare en lettelse, men afgørende for min mentale sundhed. Denne indsigt gav mig også en forståelse for min egen rolle i forholdet, som denne hjælpeløse pige, der ville gøre alt (og alt for meget) for en dreng, der absolut ikke ville gøre det samme for mig. Simpelthen fordi han ikke var særlig vild med mig. Men det forstod han nok ikke, før han fandt én han blev rigtig vild med. Jeg havde levet i en parallel verden, og var ikke i stand til at se det, før jeg blev tvunget ud af den. Vi var jo begge to nybegyndere på kærlighedfronten.

At give slip på min romantiske forestilling om den Hollywood-dramatiske og store kærlighed, gav plads til min forelskelse i guitardrengen, der et år efter blev min kæreste og nu er det på 4 år i et helt udramatisk, sundt og dejligt forhold.