Ensomheden blandt unge, og ældre for den sags skyld, er steget markant de sidste par årtier. Hvilket er lidt sjovt, når det er nemmere at kontakte hinanden end nogensinde før. Men hvorfor føler vi os så ensomme? Og hvad kan man gøre for at mindske ensomheden?

Personligt er ensomhed en følelse, jeg kender utroligt godt. Især det seneste år, hvor jeg har færdiggjort min uddannelse, flyttet til København og fået fuldtidsjob. En proces de fleste af os skal, er eller har været igennem. Jeg glæder mig til den proces, og det var en, jeg havde set frem til hele min barndom, men noget jeg ikke havde tænkt over, var hvor mange personer man mister i den proces.
Det er ikke en særlig rar følelse. Den der tomhed og ligegyldighedsfølelse. Og til det hjælper sociale medier virkelig ikke. Der bliver projekteret et billede af, at hvis man er alene, så fejler man noget. Og jeg har en tendens til, når jeg føler mig ensom, at isolere mig og bare scrolle på Instagram og TikTok, indtil jeg føler mig så ensom, at jeg rækker ud til relationer, som jeg reelt ikke bryder mig om. Det er noget af det, som ensomhed også kan gøre: Altså få os til at blive i forhold, der er usunde for os bare for at undgå følelsen.

Men alle følelser vi oplever i livet, er der af en grund, selv de negative. Ensomhed opstår, når vi føler os alene på vores livs rejse, når folk ikke ved eller forstår, hvordan vi har det, og når vi ikke ved, hvem vi skal række ud til i svære tider.
Følelsen opstår bl.a., når vi mister relationer, som man jo oftest gør i sine 20’ere. Folk får kærester, de flytter, man indser, man kun var venner med nogen, fordi man gik på skole sammen eller boede i samme by. Jeg er vokset fra så mange af mine relationer det sidste år, hvilket er ekstremt hårdt, men jeg prøver altid at huske mig selv på at det at vokse fra nogen betyder, at jeg vokser. Og som forfatteren William S. Burroughs sagde: “When you stop growing you start dying”.
Og det er netop dét, ensomhed er en indikator for. At vi er godt på vej i vores rejse dybere ind i os selv og dannelsen af vores identitet. Vi bliver nødt til at miste nogen på vejen for at lave plads til de rigtige.

Og selvom det har været en hård rejse og det stadig til tider føles ensomt, så har jeg lært mig selv meget bedre at kende og fået bedre, sundere relationer. Jeg forstår, at sociale medier blot er et milligram af virkeligheden, og at det hele bare tager lidt tid.