Måske har du hørt et par Kardashian-medlemmer nævne, at de ofte føler ’anxiety’ – også ved helt rolige situationer, hvor vi på dansk normalt ville sige ’bange’ eller ’chokeret’. Angst, at være bange og ængstelighed forveksles nemlig ofte, og vi kan godt finde på at overdramatisere for at få mest effekt.

Hvis vi gerne vil have, at andre mennesker tager vores følelser alvorligt, kan vi finde på at sige ’jeg er deprimeret’ i stedet for ’jeg er ked af det’ eller ’jeg får stress’ i stedet for ’jeg har travlt’. Det er vigtigt at kende forskellen, fordi ordene ikke bare er ord – de har betydning – især for dem, som faktisk lider af angst, depression eller stress. At bruge de samme udtryk for følelser, som blot er en helt normal del af et menneskeliv, er dobbelt negativt, fordi det både devaluerer diagnoser, og fordi de får os til at tro, at vi lider af noget meget voldsommere end følelser.

Alle slags følelser er en del af livet
Alle mennesker lever liv, der går op og ned, og alle mennesker reagerer på livet. Vi reagerer, når det gør ondt, når det gør os glade, forvirrede eller fortravlede, og det skal vi også. Men vi bør kende forskellen på, hvad der er naturlige reaktioner, som kan være mere eller mindre flygtige – for eksempel hvis man har fået en dårlig karakter eller har haft et skænderi, og det gør ondt – og hvad der er varige mønstre, som hindrer os i at udføre væsentlige aktiviteter i livet, som angst for eksempel kan forårsage. Man kan jo argumentere for, at negative følelser også hindrer os i at gøre ting, vi ellers ville have gjort. For eksempel kan et skænderi godt sætte en stopper for en tur på strøget. Men diagnoser som angst, depression og stress har den afgørende forskel, at det altid er svært at udføre bestemte aktiviteter, og at årsagerne til det ikke så let forsvinder. Et skænderi kan løses, og derefter tager man på tur. Kan man ikke tage bussen på grund af angst, er det et varigt problem, som stammer fra langt mere fundamentale årsager, som er sværere at overkomme, og som man ofte har brug for hjælp til at identificere og arbejde med.

Den afgørende forskel
Psykologer forsøger ofte at få os til at se den afgørende forskel. Man kan godt føle angst uden at have diagnosen angst. Man kan sagtens være ængstelig uden at have angst. Man kan være trist, også i lidt længere tid, før der er tale om depression. Og langt de fleste mennesker kan godt tackle en periode med ekstra travlhed, uden at det bliver til stress, så længe perioden slutter inden for rimelig tid, og vi har klare mål.

Brug de rigtige ord
Så næste gang du er fristet til at bruge ord, der måske beskriver din situation lidt for dramatisk, så overvej, om du måske kan få ligeså meget ud af at bruge et andet. Hvis du er bange for at gå alene hjem i mørket fra en bytur, eller du er nervøs for at gå til eksamen, så er det helt valide følelser, som mange af os oplever. Men i stedet for at sige ’det giver mig angst at gå til eksamen’, hvis det i virkeligheden gør dig nervøs, så prøv i stedet at sige ’jeg bliver ængstelig i eksamenssituationer’ og se om ikke din omgangskreds vil støtte dig alligevel. Det tror jeg. På denne måde undgår du i hvert fald at overbevise dig selv om, at du lider af angst, og kan i stedet anerkende, at du oplever helt almindelig nervøsitet. Det ville faktisk være mærkeligt, hvis du ikke følte lidt nervøsitet ved at skulle til eksamen. Hvem gør ikke? Det kan måske berolige dig lidt. Og slutteligt sikrer du også, at når du møder en, der faktisk har en angst-diagnose, så kender og respekterer du den afgørende forskel. Når du bruger de ’rigtige’ ord, viser du mest kærlighed over for dig selv og for dine medmennesker.