5 ting, du kan gøre, når du er nervøs op til eksamen
Det snurrer i hele kroppen, sitrer, strammer. Samtidigt skal du tisse noget så forfærdeligt, og du er rimelig sikker på, at dit hjerte snart hamrer ud af brystkassen. Dit åndedræt kan slet ikke følge med, og du går lidt i panik – både fordi du skal til eksamen, men også bare fordi følelsen af panik gør dig mere panisk. Hvordan falder du til ro igen?
Det gør du ikke. At gå til eksamen er virkelig nervepirrende, ligesom jobsamtaler er det. Du skal nemlig bedømmes af nogen, der ved mere end dig – i hvert fald i det, du skal til eksamen i. Dit forhold til faget og til din underviser kan også fylde, og det kan være nemt at komme i tvivl om alt, du troede, at du vidste.
Når du nu ikke kan få nervøsiteten og tvivlen til at forsvinde helt, så kan du i hvert fald få det ned på et niveau, hvor du sagtens kan udføre din eksamen. Her er fem råd til, hvordan du gør det, inden du sveder ved det grønne bord (for, lad os være ærlige, du kommer nok til at svede, hvem gør ikke).
1.Skab et rart narrativ
Husk, at tvivl er naturligt, men det gavner ikke til eksamen. Derfor er det konstruktivt at tænke på et scenarie, som føles rart. Ikke et, hvor alt går perfekt, og du får 12, men et hvor du føler dig rolig, et hvor du har en realistisk plan for eksamen og et, hvor du igen og igen fortæller dig selv, at du har været god, og at du godt kan. Glem for en stund alle årsagerne til, hvorfor det er vigtigt ikke at ’fejle’ – hvad skulle de gavne? Tænk i stedet på, hvordan du bedst kan blomstre – og at eksamen er en mulighed for at vise, hvad du kan.
2. Husk, at lærer og censor er der for at sikre dig
Det kan godt føles som om, at lærer og censor sidder og skuler fra den gode side af bordet og bare venter på, at du fejler, så de kan give dig så lav en bedømmelse som muligt. Det er de ikke. Der er ingen årsag til, at lærer og censor skulle få noget som helst ud af at gøre sådan. Jo bedre du klarer dig, des større ros får de. Du er på en måde en refleksion af deres arbejde – så de vil gerne have, at du klarer dig så godt, du overhovedet kan. Der er altså ingen grund til at tro, at de sidder og venter på at gøre dig pinligt berørt. Men det kan godt føles sådan, fordi de stiller spørgsmål, som til tider kan føles kritiske. I virkeligheden gør de det for at afkode, hvilket niveau du ligger på. Derfor bliver de nødt til at stille både nemmere og sværere spørgsmål for at placere dig. Hvis det går dig meget på, kan du altid tænke på din lærer, som den, der kender dig, og som kan hjælpe dig med at hive dine styrker frem i lyset for censor. Og censor, som kan virke så skræmmende i sin til tider larmende stilhed og sure miner, er i virkeligheden nok bare koncentreret om det, du siger, for vedkommende har aldrig mødt dig før. Det er heller ikke et dårligt tegn, hvis censor siger meget eller lidt. Det kommer bare an på situationen – og måske hvor snaksalig en person, censor ellers er. For censor er bare en person, som er placeret ved bordet for at sikre, at din eksamen med din lærer foregår, som den skal – for din skyld vel at mærke. Censor kender heller ikke din lærer og har ingen grund til at ’holde med’ vedkommende – de er der for dig.
3. Mind dig selv om, at du SKAL være nervøs – men det er bare en samtale
Der er ikke nogen, der ikke er nervøs op til en eksamen eller en anden vigtig samtale. For eksamen er faktisk bare en samtale, men alle er klar over, at der er noget mere på spil. Det kan både være personligt, fordi du måske gerne vil gøre dig selv og dine forældre stolte, eller fordi du gerne vil have gode karakterer, ligesom dine venner altid på magisk vis får. Det kan også være en faglig årsag, fordi du måske gerne vil vise, at du har kæmpet med et fag, måske i mange år, og at du virkelig har rykket dig. Og så fordi, at det kan føles pænt nederen, at én samtale på 20 minutter skal afgøre, hvad der står, at du kan i et fag. Men at tænke på alt det gavner ingenting. Du skal hellere huske på dit rare narrativ og forsøge at glemme alle de konsekvenser, der gør dig nervøs. Det, du skal, er at holde ekstra fokus i en samtale med to mennesker, som vil dig det godt. Det ville være mærkeligt, hvis du ikke var nervøs, for det er ikke en normal situation, men i sidste ende, er det bare en samtale.
4. Husk, at din karakter betyder noget, men ikke så meget som du tror
Der er mange mennesker, der gennem tiden har fået gode karakterer og ellers aldrig har anvendt den viden til noget efterfølgende. Der er også mange mennesker, som måske ikke har fået den bedste karakter, men som ender med at arbejde med faget alligevel, fordi de virkelig ved meget om det – fordi de synes, det er spændende. Karakterer reflekterer ikke videbegærlighed eller passion. Eksamen reflekterer en meget lille del af en fagforståelse – faktisk reflekterer den kun, hvordan du opfylder de rammer, der er sat for den endegyldige prøve – men alt, hvad der er foregået inden, bliver ikke slettet fra din hukommelse efter eksamen, uanset hvad du får i karakter. Derfor skal karakteren slet ikke have så meget betydning, som du tror. Nysgerrighed og gåpåmod er langt vigtigere – så kan du blive ved med at glædes ved at lære hele livet.
5. Sæt realistiske mål – og husk, at hvis du har gjort dit bedste, så har du virkelig gjort nok
Det kunne være rigtig rart, hvis vi alle sammen rendte rundt og fik 12 i alle fag alle sammen. Men det kan vi ikke. Der kan godt herske en tro om, at hvis du bare havde brugt hver vågen time af døgnet på at læse op, så ville du kunne få 12 i alle fag. Det passer heller ikke. Langt de fleste mennesker har styrker og svagheder, og de vil klare sig objektivt godt og objektivt mindre godt, afhængig af faget. Nogle mennesker har kunnet spille guitar siden de lærte at gå og vil derfor nok have en fordel til musik-eksamen, mens andre har sans for matematik, andre igen noget helt andet. Så er der nok andre fag som er sværere, som du måske har nemmere ved. I stedet for at slå dig selv i hovedet over de fag, du er mindre god til, så sørg for at gøre, hvad du kan for at øve dig, og vid, at det er meget federe at opelske alt det, du synes er spændende. Hvis du har haft svært ved dansk og hele året har ligget på karakteren 4, men får 7 til eksamen, så har du taget et kæmpe step – og så er det ellers bare med at bære det 7-tal med stolthed, for du har rykket dig, og det er præcis hvad uddannelse handler om. Eksamen handler ikke om perfektion, men om at prøve, så godt man kan i situationen. Hvis du har gjort dit bedste, har du absolut gjort det godt nok. Og hvad er det bedste så? Dit bedste er ikke, hvad en optimal situationen havde været – dit bedste er det, du kan udrette, når du gør dig allermest umage, men stadig lever dit liv med jobs, venner og familie. Der er stadig hunde der skal luftes, selvom du er til eksamen, så glem forestillingen om, at din indsats ikke er god nok, hvis du også har lavet andre ting. Eksamen er en del af livet, så det ville være sært, hvis livet gik på pause imens eksamen stod på.
Rigtig meget held og lykke til dig. Husk at fejre dig selv hele vejen igennem, det har du fortjent.