Gratis digitalt samtaleforløb
Til dig, som ønsker mere glæde i hverdagen, øget tro på dig selv og har brug for en at snakke med om det, som der fylder.
Hvad er et 1-1 samtaleforløb?
UngTilUngs digitale samtaleforløb er et gratis forløb, hvor du kan få op til 12 gratis samtaler med UngTilUngs psykolog, Sif. Vi starter altid ud med en intro samtale, hvor vi snakker sammen om, hvad der fylder hos dig og om et forløb passer dig.
Tilbuddet er til dig, som bor i Lolland eller Guldborgsund kommune.
Lyder det spændende, så kan du booke tid til din intro samtale her, ved at besvare et par spørgsmål.
Mød Sif
Jeg hedder Sif, er uddannet psykolog og afholder det gratis samtaleforløb med dig. Til samtalerne lægger jeg vægt på, at du skal føle dig tryg og føle, at du kan være dig selv. Jeg vil møde dig der hvor du er i livet og være nysgerrig på dig fordi jeg tror på, at du er eksperten på dig og kender dig selv bedst, selvom vi nogle gange kan have brug for hjælp og støtte til at få det bedre.
Har du spørgsmål til forløbet, så er du velkommen til at sende en e-mail til mig på sj@ungtilung.com eller ringe/sms på 26 82 36 27
Jeg ser frem til at høre fra dig
De bedste hilsner,
Sif Jannerup