Se hvilke ledige stillinger vi har lige nu
Er du stærk i skriftlig kommunikation, arbejder struktureret og brænder for professionel formidling til fagpersoner, samarbejdspartnere og beslutningstagere? Så søger Foreningen UngTrivsel en kommunikationsstudentermedhjælper, der kan være med til at styrke vores synlighed inden for B2G- og B2B-området.
Om os
Foreningen UngTrivsel arbejder for at styrke trivsel hos børn, unge og familier, der er berørt af mistrivsel. Foreningen rummer to brands:
- UngTilUng (ungtilung.dk): Et peer-to-peer tilbud til unge mellem 16 og 35 år, som har brug for støtte, fællesskab og nogle at tale med. Her møder unge andre frivillige unge i øjenhøjde
- UngTrivsel (triv.dk): Professionelle og gratis samtaleforløb for børn og unge (0-24 år), forældre til småbørn og gravide, som er vokset op i hjem, hvor rusmidler har fyldt. Samtalerne varetages af uddannede behandlere.
Som kommunikationsstudentermedhjælper vil du varetage opgaver for begge brands. Vi arbejder tæt sammen med kommuner, uddannelsesinstitutioner og fagprofessionelle, hvor vi har et stigende behov for klar, troværdig og målrettet kommunikation.
Dine arbejdsopgaver
Som kommunikationsstudentermedhjælper vil dine opgaver primært have et strategisk, skriftligt og professionelt fokus. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Udarbejdelse af LinkedIn-indhold (både strategi og opslag)
- Medvirke til udarbejdelse af årsrapport og evalueringsrapporter
- Løbende skrive tekster til hjemmesiderne triv.dk og ungtilung.dk
- Løbende lave printmateriale (fx plakater og flyers) samt annoncer til Meta Business
- Nyhedsbreve målrettet fagpersoner (kommuner, uddannelsesinstitutioner, eventuelle samarbejdspartnere)
Målet med stillingens arbejdsopgaver er at styrke kendskabet til Foreningen UngTrivsel indenfor B2G og B2B primært gennem skriftlig og strategisk kommunikation.
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med eller har erfaring inden for en relevant uddannelse (kommunikation, journalistisk, retorik, samfundsfag, dansk, el. lignende)
- Skriver sikkert, præcist og professionelt
- Trives med længere tekstformater og praksisnær formidling
- Trives med kreativ frihed og høj grad af selvbestemmelse, hvor vi tror på dine ideer og hvor du er medvirkende beslutningstager
- Har interesse for samspillet mellem civilsamfund, kommuner og fagprofessionelle
- Arbejder struktureret og selvstændigt
- Gerne har lidt erfaring og måske er lidt længere i dit studie
Det kan vi tilbyde:
- En meningsfuld rolle med ansvar – du får en central rolle i at styrke vores skriftlige og strategiske kommunikation, hvor du er med til at øge kendskabet til os
- Faglig udvikling i praksis – du opnår konkret erfaring med professionel kommunikation i krydsfeltet mellem civilsamfund, det offentlige og fagprofessionelle, herunder rapporter, nyhedsbreve og strategisk formidling
- Indflydelse og ejerskab – du har stor frihed til at præge både indhold, tone og struktur i vores kommunikation
- Et engageret og værdibåret arbejdsmiljø – du bliver en del af et dedikeret team, hvor trivsel, faglighed og samarbejde vægtes højt
- Fleksible rammer – stillingen kan tilpasses din hverdag med mulighed for både kontorarbejde og hjemmearbejde
Praktisk info
- Arbejdstiden er cirka 10-15 timer om ugen
- Arbejdssted er indre by i København med mulighed for hjemmearbejde
- Opstart er hurtigst muligt
Læs mere og ansøg
Du kan læse mere om Foreningen UngTrivsel på triv.dk.
Send din ansøgning og CV til job@f-ungtrivsel.dk med ”Kommunikationsmedarbejder” i emnefelt.
Ansøgningsfrist: 1. februar 2026
Spørgsmål angående stillingen kan rettes til:
Julie Marie Jensen
Projektleder UngTilUng
Vil du være med til at skabe visuelt stærkt og meningsfuldt indhold, der gør en reel forskel for børn, unge og familier? Har du samtidig flair for sociale medier og kreativ formidling? Så er det måske dig, som vi leder efter som content creator i Foreningen UngTrivsel.
Om os
Foreningen UngTrivsel arbejder for at styrke trivsel hos børn, unge og familier, der er berørt af mistrivsel. Foreningen rummer to brands:
- UngTilUng (ungtilung.dk): Et peer-to-peer tilbud til unge mellem 16 og 35 år, som har brug for støtte, fællesskab og nogle at tale med. Her møder unge andre frivillige unge i øjenhøjde
- UngTrivsel (triv.dk): Professionelle og gratis samtaleforløb for børn og unge (0-24 år), forældre til småbørn og gravide, som er vokset op i hjem, hvor rusmidler har fyldt. Samtalerne varetages af uddannede behandlere.
Som Content Creator skal du lave indhold til primært UngTrivsel (triv.dk), der lige nu skal i gang med sin rejse på de sociale medier.
Dine arbejdsopgaver
Som Content Creator får du ansvar for at opstarte, udvikle og producere indhold til UngTrivsels sociale medier. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Opstart af vores tilstedeværelse på sociale medier (vi forestiller os Instagram, Facebook, TikTok, men vi er helt overbeviste om, at du måske har andre ideer eller inputs til, hvor det vil være relevant for os at være)
- Produktion af visuelt stærkt indhold (posts, reels, stories, videoer)
- Kreative beslutninger inden for vores visuelle identitet og tone: Skal vi fx have en account for børn, unge, forældre samlet eller skal vi have en account for hver af de målgrupper?
- Indgåelse og koordinering af samarbejde med for eksempel influencere og ambassadører
- Udvikling og vedligeholdelse af contentformater på tværs af platformene
- Sparring med UngTilUngs content creator
Det er en fordel, hvis du også kan:
- Løse designopgaver (printmateriale som fx flyers og plakater, simple landingpages, grafikker og arbejde i Canva eller andre designprogrammer)
- Skyde, redigere og klippe professionelle videoer til hjemmeside og SoMe
Du kommer til at arbejde tæt sammen med UngTilUngs Content Creator samt UngTilUngs leder for kommunikation og fællesskaber. Du får stor kreativ frihed til at præge både udtryk og indhold, da rollen indbefatter høj grad af selvbestemmelse.
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en relevant uddannelse (fx kommunikation, marketing, medievidenskab, design eller lignende)
- Har stærk visuel forståelse og sans for æstetik
- Er tryg ved sociale medier, elsker at bruge dem selv, følger med i trends og har øje for, hvad der fungerer
- Trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt
- Synes at det er spændende med en stilling som studentermedhjælper, hvor du har høj kreativ frihed, og hvor vi altid vil støtte dig i dine ideer
- Har interesse for mental sundhed og socialt arbejde
- Du har en kreativ tankegang, tør at afprøve dine ideer og trives med en arbejdsdag med frihed under ansvar
Det kan vi tilbyde
- En unik mulighed for udvikling: Du starter UngTrivsels sociale kanaler op og kan sætte dit præg på vores visuelle identitet, vores tone og contentformater
- Kreativ frihed: Du kan bruge din kreativitet til at skabe indhold og sætte dit eget præg på arbejdsopgaverne
- Du er med til at gøre en forskel for sårbare mennesker: Dit arbejde har stor betydning for mennesker i forskellige livssituationer, der har brug for hjælp
- Et passioneret team: Som en del af UngTrivsel arbejder du sammen med et ungt og passioneret team, hvor trivsel og samarbejde vægtes højt
- Ansvar og indflydelse: Du får store ansvarsområder, hvor dine ideer bliver støttet og opbakket til fulde
- Fleksibilitet: Du kan tilpasse arbejdstiden til din hverdag og kombinere arbejde på vores kontor med hjemmearbejde
Praktisk info
- Arbejdstiden er cirka 10-15 timer om ugen
- Arbejdssted er indre by i København med mulighed for hjemmearbejde
- Opstart er hurtigst muligt
Læs mere og ansøg
Du kan læse mere om Foreningen UngTrivsel på triv.dk.
Send din ansøgning og CV til job@f-ungtrivsel.dk med ”Content Creator” i emnefelt.
Ansøgningsfrist: 1. februar 2026
Spørgsmål angående stillingen kan rettes til:
Julie Marie Jensen
Projektleder UngTilUng



