Tre spørgsmål du kan stille dig selv, når du oplever et pres om at præstere

Forventninger fra mange led og kanter og en kultur, hvor den sublime præstation belønnes, er hverken et nyt eller unikt fænomen. Det kommer blot til udtryk på forskellige måder, alt efter hvilken tid man lever i og hvorhenne man befinder sig. Men mennesket har altid været i stand til at præstere mere end andre væsener og det har sådan set også været nødvendigt for at overleve. Men mennesker udkonkurrerer ikke bare andre arter, de konkurrerer også mod hinanden. Det har ført til mange sejre, fremskridt og overvindelser, som vi nødigt vil være foruden, men det fører altså også til, at unge i dag lever i et samfund, der kan opleves accelereret, målbart og konkurrenceorienteret.

Oveni i dén cocktail får unge også en høj grad af globalisering og online-liv, som gør, at vi konstant kan følge med i andres præstationer. Dét skaber en højere opmærksomhed på, hvad det kan betyde, når vi ikke præsterer som vi synes vi bør, eller som andre synes vi bør.

Presset til at præstere er, ligesom mange andre følelser, der kan mærkes negative, både nyttigt og unyttigt. Vi er glade for evnen til at presse os selv når projekter lykkes og det går godt, fordi vi kan præstere dét ekstra når vi skal, men presset kan også blive for tungt at bære hvis det kommer til at fylde for meget i hverdagen, hvor vi foretager os helt normale ting, der ikke kræver den stress, den høje præstation medfører.

Det kan være svært at skelne mellem om præstationspresset kommer indefra – om det er noget, vi selv ønsker og arbejder aktivt hen imod – eller om det er et eksternt pres, vi egentlig ikke gør for os selv. Så her kommer tre spørgsmål du kan stille dig selv, når du oplever et pres om at præstere, for at blive klogere på hvor det kommer fra. Det kan være en god idé at give dig tid til at sidde med det, for det kræver, at man er villig til at se lidt ind bag al hverdagsmekanikken. Men afklaringen kan måske få skuldrene til at sænke sig en smule.

1. Hvor tror du presset kommer fra?

Det kan virke som et stort spørgsmål, og det er det måske også. Så prøv at gå konkret til værks: Kan du huske et tidspunkt hvor du ikke har mærket det pres, du mærker nu? Hvordan føltes det? Hvad var det der gjorde, at du ikke mærkede presset? Undersøg derefter om du kan huske et tidspunkt hvor følelsen opstod? Hvad skete der omkring dig, hvem var der, hvad foretog de sig? Og hvad betød det for dig i situationen? Måske er der noget, der har ændret sig, som du kan pege på. Det gør det mere konkret at forstå i hvilke situationer du føler hvad.

2. Hvilke følelser sidder du med?

Det kan virke svært at adskille dem, men prøv alligevel at identificere dem, hvis du kan. Føler du vrede, angst, misundelse? Ofte vil du måske føle et virvar af flere. Prøv i så fald at skrive et par ord ned om hver. Hvis du f.eks. føler jalousi, kan du så identificere hvem eller hvad følelsen retter sig mod? Husk, at der ikke er skam i følelser. Følelser kommer og går og de er enormt hjælpsomme for os, selvom vi måske tænker, at det kunne være rart at føle glæde og lykke hele tiden. Det er heller ikke sådan, at man som menneske er sin følelse – man kan godt føle jalousi fra tid til anden, uden per definition at være ’en jaloux person’. Den slags forenklinger stigmatiserer de såkaldt ’negative’ følelser og gør dem skamfulde at føle. Men alle mennesker føler forskellige følelser og at de har stort potentiale for at hjælpe os på vej ud af dem igen. Det kræver blot, at man er villig til at acceptere, at de er der, og at undersøge dem nærmere. Så finder de ofte selv ud igen og erstattes af nye. Så prøv at sid med dine følelser, mærk hvilke der gemmer sig i al presset og knyt et par ord til dem. De vil sikkert allerede fremstå meget klarere.

3. Hvilke tanker sidder du med? Kan du ’svare igen’?

Ligesom med følelserne kan du prøve at registrere hvilke tanker, der går igennem dit hoved når du mærker et forventningspres. Hvilke stemmer har de? Er det din egen stemme eller måske nogen du kender? Hvorfor tror du, det er lige præcis den stemme, der siger de ting, der presser dig? Prøv at skrive en kolonne hvor du udfolder nogle af de tanker.

I den næste kolonne kan du bruge de refleksioner, de igangsætter, til at skrive nogle svar og modsvar. Hvis det for eksempel er din egen stemme, kan du tage en alvorssnak med dig selv om, hvorvidt det pres du lægger på dig selv i en given situation egentlig er fair. At se kravene formuleret sort på hvidt på papiret kan ofte gøre svaret mere tydeligt. Det samme kan du gøre hvis stemmen ikke er din egen. Er der nogen der presser dig, eller er der nogen du er bange for at skuffe? Prøv at overveje hvorfra det kommer. Skriv derefter nogle ’modtanker’ ned, du kan svare, næste gang de presserende stemmer melder sig. Så ved du hvad de kommer af og du kan være forberedt på, hvordan du skal møde dem. Det er langt mere skånsomt for dig at rumme tankerne og håndtere dem, end at skubbe dem væk og lade dem vokse til et uoverkommeligt pres, som tynger.

Når du har været spørgsmålene igennem, er der sikkert nye der melder sig. Det kan være, at øvelsen sætter tankerne og følelserne i gang, og at der måske var mere under overfladen, end du havde forestillet dig. I stedet for at lukke det ned med det samme, så prøv at give det lidt tid og bare være i det – også selvom det er lidt ubehageligt. Prøv på ikke at være for hård ved dig selv – det er sejt at undersøge sine tanker og følelser og det kræver mod og styrke at rumme dem, i stedet for at forkaste dem. Afslut eventuelt denne stund med at skrive et par ting ned, øvelsen har givet anledning til. Det kan være de modtanker, du har skrevet ned, eller en samtale du har brug for. Og husk så at gøre noget godt for dig selv, som er afslappende og hyggeligt. Det kan være lidt hårdt at se indad, men det føles forhåbentlig også lidt lettere efterfølgende.

Øvelsen kan sagtens genbruges en anden gang du føler dig overvældet eller presset til at præstere.

God fornøjelse med den.