Ængstelig tilknytning
Hej læser.
Jeg står i den her situation hvor jeg er blevet rigtig glad for den her dreng på meget kort tid, inden overhovedet rigtig at kende ham. Vi havde skrevet sammen lidt tid inden jeg mødte ham i byen med nogle venner. Følte virkelig godt jeg kunne lide ham, og han spurgte endda om at vi godt kunne lave noget andet sammen en dag – og feks stå på vandski eller sådan noget, fordi vi lidt havde haft en ting som vi havde skrevet om. Tror måske jeg fremstod en smule genert i byen, hvor han var meget åben og udadvendt, hvilket jeg enligt også er meget generelt når jeg føler mig tryg ved folk. Men der er bare lige at vi skrev meget kort sammen lørdag og derefter har vi ikke rigtig skrevet sammen hvilket gør mig enormt ked af det, vi snapper stadig også sammen, men hvis der bare går 2 timer hvor han ikke svarer mig. Så føler jeg med det samme at jeg bliver ignoreret og at vi aldrig kommer til at mødes igen, og at han skriver med andre, uden det reelt betyder det. bøvler virkelig meget med de her tanker, hvis der går mere end en dag hvor vi ikke har kontakt, synes det er enormt drænende, at overtænke det så meget. Men det sker hver gang jeg bliver glad for en fyr, inden jeg overhovedet har noget at lære dem at kende, kan jeg bare af frygten for at blive afvist – eller at jeg føler de mindste tegn på at de ikke føler det samme som mig, så får jeg det fysisk dårligt, enten en klump i halsen eller i maven, kan ikke koncentrere mig. Vil virkelig gerne have en godt råd😅
Hej med dig.
Jeg kan virkelig godt forstå det svære i din situation. Hvor lyder det svært at stå i en så usikker situation som dating eller hvad man nu skal kalde det kan være. For her er der virkelig mange usikkerheder – du kender ham ikke så godt, I har aftalt noget, men uden at det rigtig er blevet til noget, der er usikkerheder i hans måde at skrive/snappe på osv. Så ja, det giver så godt mening at det efterlader dig usikker og med mange forskellige tanker om hvad det betyder.
Og det værste af det hele er, at det som du skriver, sker igen og igen. Med andre drenge hvor du kan få det på samme måde og virkelig være hyper-fokuseret på deres adfærd overfor dig og hvad den betyder.
Jeg kan se, at du i overskriften skriver ængstelig tilknytning. Det lyder virkelig som om der kan være noget om det. Når vi har en ængstelig tilknytning (sådan en har jeg også haft!) så er vi så fokuserede på den anden og bliver meget hurtige ‘afhængige’. For mig, kunne mine kærester eller flirts ikke gøre noget forkert og jeg blev derfor i forhold alt for længe, selvom jeg ikke burde. Og dating var også for mig forfærdeligt, da det var en pine ikke at vide fra eller til. Og det var ikke så vigtigt om jeg kunne lide dem som person, men mere om de kunne lide mig.
Måden jeg har arbejdet med det på for at komme tilbage til mig selv er psykoterapi (du kan fx søge på EFT (emotionsfokuseret) eller oplevelsesorienteret terapi hvis det er relevant for dig). Det kan være noget af en investering, men det har hjulpet mig for resten af mit liv. Det synes jeg du skulle have med, for det ville jeg aldrig have været foruden. Her kom jeg til bunds i hvad det egentlig handler om og hvad jeg kunne gøre i stedet.
Men det er ikke alle der har lyst/råd, så derfor giver jeg også nogle andre, mere konkrete råd til din situation lige nu.
Når vi bliver opslugt af en anden på den her måde, hvor vi ikke kan koncentrere os/får ondt i kroppen, er det fordi vores hjerner tror at den anden er livsnødvendig. At det vigtigste lige nu er, at den anden kan lide os. En måde at prøve at arbejde med det er først at tale sødt til os selv omkring det – give udtryk for, at vi godt kan forstå os selv: “Det er okay at jeg har det sådan. Der er noget i mig, der virkelig har brug for at blive holdt af”. Næste skridt kan være at give en masse omsorg til os selv – netop at vise sig selv, at du holder af dig. For når alt fokus er på den anden er der ikke meget plads til os selv. Så se om du kan gør noget godt for dig – tage en spa-aften derhjemme, se din yndlingsserie, tag en lang går-tur, lave de ting du godt kan lide. Herigennem kan vi vise os selv på en aktiv måde, at vi også er vigtige.
Et andet råd fra mig er, at være aktiv i kontakten. Det kan føles utrolig farligt, for hvad hvis man skræmmer ham væk. Men en måde at mærke ham og om han virkelig er noget for dig er at lære ham bedre at kende. Så måske vil du på et tidspunkt kunne spørge ham om I skal tage den tur på vandski på lørdag, så du aktivt får ‘prøvet hans intentioner af’ og får afklaring på om det kunne være noget eller ej.
Et sidste råd er lidt mere et eget-studie. Hvis du har mod på det vil jeg anbefale dig at læse en masse om tilknytning og hvad det går ud på. Jeg kan anbefale en bog som “Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” eller at søge på nettet. Det kan også være at chatgpt kan være hjælpsom hvis du skriver at den skal indtage rollen som en erfaren psykoterapeut eller psykolog og fortælle dig om ængstelig tilknytning.
Og vid, at jeg har utroligt meget omsorg til det sted du står, for jeg har selv været der og ved hvor svært, hårdt og energikrævende det er. Du kan også altid benytte dig at ungtilungs tilbud som chatten hvis du gerne vil snakke med nogen. Alt held og lykke til dig!
Kærligst, Pernille
Psykoterapeut og projektleder i UngTilUng
