Tabuer: 3 eksempler på emner, der kan være svære at tale om

Tabuer findes i mange forskellige former. Fælles for dem er ofte, at vi undgår at tale om bestemte emner, fordi de gør os flove, utrygge eller bange for at blive opfattet som forkerte.

I nogle familier taler man ikke om sex. I andre er det svært at tale om psykiske udfordringer, alkoholproblemer eller en oplevelse, som alle helst vil glemme.

Men det, vi ikke taler om, forsvinder ikke af den grund. Tavsheden kan tværtimod gøre det sværere at få støtte og skabe følelsen af, at man står alene.

Her får du tre eksempler på tabuer, som kan fylde i unges liv, og råd til, hvordan du kan begynde at tale om dem.

1. Psykiske udfordringer og psykisk sygdom

Angst, depression, OCD og andre psykiske lidelser kan være svære at tale om. Det samme kan følelsen af ikke at trives, selvom man ikke har en diagnose.

Vi taler mere åbent om psykiske udfordringer i nogle sammenhænge, men man kan stadig møde fordomme. Måske har du hørt nogen sige, at en person med depression “bare skal tage sig sammen”, eller at angst er at overreagere. Sådanne kommentarer kan gøre det svært at fortælle, hvordan man selv har det.

Måske er du bange for at blive set anderledes af dine venner. Måske føler du, at du burde være glad, fordi dit liv ser fint ud udefra. Eller måske ved du ikke, hvordan du skal forklare det, du oplever.

Du behøver ikke kunne forklare alt præcist for at fortælle, at noget er svært. Du må gerne sige, at du har det dårligt, er bekymret eller har brug for støtte.

Hvordan kan du begynde at tale om det?

Start med det, du selv mærker, frem for at forsøge at finde den rigtige betegnelse. Du kan eksempelvis sige:

  • “Jeg har ikke haft det godt på det sidste.”
  • “Jeg bekymrer mig meget, og det fylder i min hverdag.”
  • “Jeg virker måske glad, men indeni har jeg det svært.”

Det vigtigste er ikke, at du finder de perfekte ord. Det er, at du får mulighed for at blive hørt.

2. Alkohol- og stofproblemer i familien

Hvis en forælder eller en anden tæt på dig har problemer med alkohol eller stoffer, kan det være svært at fortælle andre om det.

Måske vil du beskytte din familie. Måske er du bange for, at nogen bliver vrede, eller at dine venner begynder at se anderledes på jer. Det kan også være, at du har fået at vide, at det, der sker derhjemme, skal blive derhjemme.

Fordomme kan gøre tavsheden endnu større. Alkohol- og stofproblemer forbindes nogle gange med bestemte mennesker eller miljøer. Derfor kan det være svært at genkende eller fortælle om problemerne, hvis ens familie udadtil ser ud til at fungere godt.

Men et arbejde, et pænt hjem eller et godt ry fortæller ikke nødvendigvis, hvordan det er at være en del af familien.

Hvis der også er vold, trusler eller seksuelle overgreb, er det vigtigt at tage disse oplevelser alvorligt i sig selv. De skal ikke bortforklares med alkohol eller stoffer.

Hvordan kan du begynde at tale om det?

Du behøver ikke først afgøre, hvor alvorligt problemet er. Du kan fortælle om det, du oplever, og hvordan det påvirker dig.

Du kan eksempelvis sige:

  • “Jeg bliver utryg, når min forælder drikker.”
  • “Der sker noget derhjemme, som jeg har brug for at tale med nogen om.”
  • “Jeg har svært ved at koncentrere mig, fordi jeg er bekymret for min familie.”

At fortælle om dine egne oplevelser er ikke det samme som at svigte din familie. Du må gerne få støtte, også selvom personen med problemet ikke selv ønsker hjælp.

3. At bede om hjælp

Der kan være noget særligt tabubelagt ved at bede om hjælp. Mange af os har en forestilling om, at vi bør kunne klare os selv, eller at vores problemer ikke er alvorlige nok til at fylde hos andre.

Måske tænker du, at andre har det værre. Måske er du bange for at være til besvær. Eller måske har du lært hjemmefra, at man ikke taler med andre om sine problemer.

Det kan gælde, uanset om det handler om psykiske udfordringer, ensomhed, problemer i familien eller noget helt andet.

Men du behøver ikke vente, til du ikke kan holde situationen ud længere. Du må gerne bede om hjælp, mens du stadig prøver at forstå, hvad der er svært.

Hvordan kan du bede om hjælp?

Prøv at gøre din henvendelse konkret. Du kan eksempelvis sige:

  • “Jeg har brug for, at du lytter til mig.”
  • “Kan du hjælpe mig med at finde nogen, jeg kan tale med?”
  • “Vil du være med, når jeg fortæller det til en voksen eller rådgiver?”
  • “Jeg ved ikke helt, hvad jeg har brug for, men jeg vil gerne have hjælp.”

Hvis det er svært at sige højt, kan du begynde med en besked. Du kan også skrive dine tanker ned og tage dem med til en samtale.

Hvordan begynder man at tale om et tabu?

Du har ret til at tale om, hvem du er, hvilke udfordringer du oplever, og hvad du har brug for. Men det betyder ikke, at du skal fortælle alt til alle eller konfrontere nogen, før du føler dig klar.

Vælg så vidt muligt en person og en situation, hvor du føler dig tryg. Fortæl i dit eget tempo, og sig gerne, hvad du har brug for fra den, der lytter.

Nogle mennesker kan have svært ved at reagere, fordi de bliver usikre eller ikke ved, hvad de skal sige. Hvis du ikke bliver mødt ordentligt første gang, betyder det ikke, at du burde have tiet stille. Det kan være nødvendigt at finde en anden person at tale med.

Når en samtale bliver åbnet, kan man opdage, at andre også kender til det, man selv har gået alene med. Det løser ikke nødvendigvis problemet, men det kan være et første skridt mod støtte og større åbenhed.

Vil du vide mere om, hvorfor nogle emner bliver svære at tale om? Læs også hvad tabu betyder, og hvordan tabuer opstår.