Jeg er introvert, men ikke indadvendt. Det er jo egentlig det samme, men jeg uddyber lige: Jeg trives bedst i små grupper, får energi når jeg er alene, men jeg er samtidig snakkesalig og åben over for andre, og derfor ikke reserveret eller sidder for mig selv. Kan du se, hvad jeg gjorde der? Jeg stod ved mig selv, men forklarede mig også lidt.

Problemet er ikke introvertheden, men det faktum, at der er så mange, der føler at de er nødt til at spille “det sociale spil”, som er et fænomen jeg bruger i forbindelse med den norm jeg ser i samfundet og blandt mine omgivelser. Det sociale spil er for mig den adfærd som du tager på dig, når dine medmennesker forventer, at du f.eks. bliver og fester hele aftenen, eller blot er åben og synlig. Kan du huske, at jeg i mit 2. blogindlæg fortalte om sociologen og hele det her “Succes-tyranni” der kører i samfundet? Hvordan vi ubevidst nogle gange maler en pæn facade, præsterer for andres skyld, lever op til urimelige krav, som i virkeligheden ikke gør os glade? Jeg tænker, at det sociale spil er en del af det.

Jeg vil fortælle dig om en fest jeg var til sidste weekend. Det var min mors veninde som fyldte år, og vi var cirka 25 mennesker samlet hjemme hos hende den aften. Det skal lige siges, at jeg ikke er festtypen – jeg afskyr fester. Misforstå mig ikke, jeg ELSKER at være sammen med andre mennesker, og har på ingen måde social angst, men er blot mere komfortabel med en mindre gruppe mennesker. Så den aften tog jeg et valg. Normalt ville jeg have forholdt mig roligt og være nede på jorden (for det er sådan jeg er blandt mange mennesker), men den aften ville jeg udføre et lille eksperiment med mig selv og de andre, uden de lagde mærke til det. Jeg ville prøve at lade som om, at jeg var den mest sprudlende, udadvendte og mest åbne person der fandtes. Pointen med det får du lidt senere.

Da vi ankom til festen gik jeg rundt, hilste på alle (det var grænseoverskridende, ja) men jeg overvandt ubehageligheden. Dernæst tog jeg et glas vin, kastede et blik på folk i stuen, og blev stående, mens jeg talte med en af gæsterne. Da jeg satte mig til bords (ved siden af en jeg ikke kendte), faldt jeg ind i en samtale, som hun havde med en, der sad overfor os, og lige pludselig vendte min borddame sig mod mig, og begyndte nysgerrigt at spørge ind til mig. Jeg svarede imødekommende, åbent, og spurgte meget ind til hendes liv, grinede med hende osv. og hele tiden med kroppen vendt mod hende. Og gæt hvad der skete? Klokken 22 om aftenen – tre timer senere – sad der en hel flok ved vores del af bordet og diskuterede, grinede og snakkede ivrigt med os, fordi de havde fået et indtryk af, at her foregik der altså noget spændende! Det er sjovt, mennesker er virkelig sociale væsner 😉 Vi gjorde ikke andet end at være åbne, snakkesalige og udadvendte! Mit lille eksperiment var slut, og jeg gik hjem med følelsen af, at jeg havde haft ret hele tiden. Jeg bekræftede det, som jeg hele tiden havde påstået. Min egen konklusion blev, at når man er åben, fylder meget med kropssproget, snakker ivrigt og er deltagende, så får man meget opmærksomhed – dvs. når man gør det, som kendetegner en ekstrovert person. Det var noget, der oplyste mig, men det ærgrede mig også, for den personlighed jeg tog med til festen var jo ikke 100 % mig. Jo, selvfølgelig var noget af den en del af mig, men jeg havde sandelig skruet godt op for den ekstroverte del.

Ekstroverte mennesker karakteriseres ved, at de får energi ved at være sammen med mennesker, og introverte får energien ved at være alene. Jeg er typen der trækker mig, når jeg skal have ro, tænke og slappe af. Ellers kan jeg ikke fungere. Selvfølgelig er man jo ikke enten introvert eller ekstrovert (verden er ikke sort-hvid). Man vil nok overvejende have begge sider i sig – med mere tendens til det ene eller det andet. Jeg synes, at det er ærgerligt, at den introverte personlighed ikke får nok opmærksomhed og bliver anerkendt på samme måde, som jeg føler den ekstroverte personlighed gør – for er de ikke begge lige gode? Jeg tror bare, at jeg – ligesom mange andre – mangler tegn på accept på den introverte personlighedstype i vores dagligdag. Du ve’, anerkendelsen af, at personlighedstyperne er lige meget værd 😉

Her til sidst vedhæfter jeg et link fra Videnskab.dk, som har lavet en rigtig fin artikel vedrørende os:

Personlighed er meget mere end være introvert eller ekstrovert

På en skala fra 1 – 10, hvor 10 er meget introvert, hvor introvert er du så? 🙂