Forventning er for mig det mest irriterende begreb der findes – det synes man som regel ofte, hvis man har dårlig erfaring med forventninger generelt. Forventninger kommer også af, hvad man har erfaret tidligere og hvad man tænker om noget bestemt. Måske oplever man at andre har høje forventninger til en eller også er det fordi man forventer for meget af sig selv. Jeg har erfaring med begge dele. Jeg vil nu fortælle om en oplevelse for at give dig et eksempel på et menneske, der havde alt for høje forventninger: 

Fra juli 2016 til april 2017 arbejdede jeg hos boghandlen, Arnold Busck, som du nok kender. Det er Danmarks største boghandelkæde, hvilket betyder at de er populære og har en stor omsætning. Allerede til jobsamtalen var jeg blevet advaret om, at der var mange opgaver at lave, og jeg forberedte mig selvfølgelig på det. Jeg var til oplæring i starten, hvilket nærmest kun strakte sig over 2-3 dage – virkelig overfladisk oplæring, men jeg fik at vide at jeg bare skulle spørge, hvis der var noget jeg skulle have hjælp til, så det gjorde jeg. Jeg arbejdede der i 9 måneder og gjorde mit absolut bedste. Jeg gjorde præcis, hvad jeg fik besked på og mere til, men en dag i januar lige inden lukketid fyrede min chef mig uden varsel nede i vores frokostrum. Hans forklaring var at jeg “ikke havde udviklet mig nok”.

Hvad er nok?

Hvad er så nok? tænkte jeg. Jeg gjorde jo de ting jeg skulle. Jeg tænkte lidt over det og fortolkede situationen således: Selvom jeg stadig var ret ny som medarbejder skulle jeg klare det på niveau med dem, der havde været der i meget længere tid end mig. Kan man forvente dét? Og skulle han ikke lige give mig en chance? Trække mig til side og forventningsafstemme? Jo. Det burde han. Men det gjorde han ikke. Det er for mig et klassisk eksempel. I den tid havde jeg ekstremt dårlig selvtillid og selvværd. Jeg følte mig ikke værdsat, følte ikke at jeg kunne bruges til noget. Men alligevel blev jeg enig med mig selv om, at det nok var bedst at acceptere det som det var og bruge min energi et sted, hvor de satte pris på mig. Hverken jeg eller mine kolleger kunne lide min chef, for de synes – ligesom jeg – at han var hård og perfektionistisk. Så der skete en eller anden form for lettelse da jeg efter min sidste dag gav min chef hånden og sagde “hav det godt” og gik ud af bagdøren. Ikke flere forventninger af ham.

Sig fra overfor urealistiske forventninger

Jeg kan simpelthen ikke tåle når andre mennesker har højere forventninger til mig end jeg har til mig selv. Jeg har store mål og visioner for fremtiden, og når andre overstiger dem må jeg sige fra. Interessant nok siger man, at hvis nogen har urealistiske forventninger til andre, er det fordi de har det til sig selv. Men hvorfor skal det gå ud over mig? Kunne man så fristes til at tænke. Fordi vi påvirker hinanden som mennesker. Og det er også ok, men man må virkelig bruge sin fornuft og være forsigtig i visse situationer. Nogle gange synes jeg man bør tænke: Er det ok at forvente det her af andre? Selv begyndte jeg i fremtiden at skubbe min families forventninger lidt væk og det hjalp på mit selvværd, fordi jeg lærte mig selv bedre at kende, og så blev jeg klar over, hvilke forventninger jeg havde til mig selv.

Det er i dette tilfælde at jeg vil fortælle dig, kæreste læser, at du må prøve at tage afstand, hvis du føler at andre forventer for meget af dig. Jeg vil også råde dig til at bære over med dig selv og andre. Vi er bare mennesker!
Og det sidste: Forvent aldrig noget af andre, som du ikke ville forvente af dig selv ?