5 sekunders reglen

,

Har du svært ved at komme i gang med de ting du burde gøre? Så lad mig fortælle dig om 5 sekunders reglen. Den går ud på, at så snart man får en tanke eller et impuls, så har man 5 sekunder til at reagere på det, inden hjernen nedbryder impulset. Derfor tæller man ned 5-4-3-2-1-PUSH, og på PUSH så skal man fysisk bevæge sig. Jeg er en rigtig sofakartoffel, så når jeg tænker på noget som jeg burde gøre, så tæller jeg 5-4-3-2-1-PUSH, og når jeg når til PUSH, så rejser jeg mig op. Når man så står op, så kan man lige så godt gøre det man tænkte på.

Tæl baglæns

Grunden til at man tæller ned er, hvis man talte op, altså 1-2-3-4-5 så ville den næste reaktion være 6-7-8-9-10, og så har hjernen talt dig fra at reagere på din impuls. Men når man tæller baglæns, og når til 1, så ved man at nu går det løs. Forestil dig at du skal sende en raket ud i rummet. Der tæller man også baglæns.

Simpel teknik

Hvis det ikke giver mening for dig at bruge ordet PUSH, så kan andre ord også bruges, fx GO. Jeg bruger denne teknik, når jeg skal ting jeg reelt ikke gider. Det er så meget nemmere bare at blive siddende og lave ingenting, end at lave noget produktivt. Men efter jeg har lært denne teknik, har jeg fået gjort tingene tidligere end før, og så samler alle pligterne sig ikke foran én. Eftersom jeg var meget imponeret af denne simple teknik, har jeg fortalt om den til en kammerat. Han har også taget den til sig, og sommetider bider det mig lidt i røven. Hvis vi fx er trætte og ugidelige, og skal op og handle, kan han godt finde på at tælle ned for mig. Når vi så når til PUSH eller GO, så skal jeg jo bevæge sig fysisk, d.v.s. at jeg skal rejse mig. Og når jeg nu står op, kan jeg jo lige så godt få overtøj på og komme ud af døren, end at sætte sig ned igen.

5 sekunder og ikke 1 sekund mere

Det, jeg synes er fedt ved 5 sekunders reglen er, at når man sætter sig et mål, så kan man lige slappe af i 5 sekunder inden man reelt skal gøre noget. Det kan også være man tænker, at man gøre den pågældende ting om 5 minutter, men på 5 minutter kan man nå at tænke en masse andre tanker, se et par kattevideoer og faktisk glemme, hvad man reelt skulle. Derfor passer 5 sekunder perfekt. Man når heller ikke at tænke på alle de ting, der kunne gå galt. I starten, da jeg lærte denne teknik, havde jeg svært ved at bruge den. Selve 5 sekunders reglen lyder simpel, og det er den også, men jeg var så bange for at glemme den. Men nu hvor jeg har brugt den en del, så falder det mig mere naturligt at begynde at tælle ned. Så du skal ikke lade dig slå ud, hvis det er lidt svært i starten. Du skal nok klare den. Bare husk: 5-4-3-2-1-PUSH, og så bevæg dig fysisk. Du behøver ikke tænke tanken til ende, bare du flytter dig.

Vil du vide mere om 5 sekunders reglen, så har Mel Robbins skrevet bogen “The 5 second rule”. Her kommer hun med en masse eksempler på hvad man kan bruge 5 sekunders reglen til, og det er ikke så lidt. Så hvis man er blevet nysgerrig på emnet, så vil jeg anbefale bogen (Psst, den fås som lydbog på Audible, ganske vidst på engelsk, men det er den jeg har lyttet til. For mig er det nemmere at lytte til en bog frem for at læse den, fordi man kan lave andre ting imens).