Bedst som jeg sad og skrev SRP i december 2015, slår mit hoved lige pludselig fra – ligesom en bil, der får motorstop. Pludselig kunne jeg ikke stave og læse, ikke huske mine egne tanker så jeg kunne skrive dem ned, kunne overhovedet ikke koncentrere mig, og jeg kunne hverken huske eller strukturere mine forskellige opgaver, så de kunne blive til et færdigt produkt.

Dette gjorde mig meget bange og forstyrret, for hvad var der pludselig galt med mig? Alt, hvad man normalt forbinder med en depression –  nedtrykthed, dårlig selvværd og selvtillid og manglende interesse/mod på livet – var jeg kommet over. Jeg tænkte, at nu var jeg endelig ved at være ude af det her lort. Jeg gik helt ned med flaget, for man kan jo ikke blive student uden SRP, som jeg af uforklarlige årsager ikke kunne skrive.

SRP’en fik jeg udskudt til december i år, og i dag kan jeg godt læse og skrive igen, men det er ikke som før. Selvom denne tekst ikke er lang og faglig, har jeg stadig svært ved at finde ordene og finde ud af, hvordan de skal hænge sammen, så de danner det budskab, jeg gerne vil ud med. Jeg spiller violin, og går var jeg til undervisning, som jeg slet ikke kunne koncentrere mig om. Det var som om, at alt står stille. Hvis der er nogen, der siger noget til mig, kan jeg godt høre det. Men fra at jeg hører det, til at jeg forstår, hvad der bliver sagt, går der lang tid. Det er som om, at jeg bliver omslugt af en tæt tåge eller som om, at jeg er en dukke eller en zombie. Jeg er slet ikke mig selv.

Denne tomhed i hovedet ønsker jeg kun at overleve på et tidspunkt: når jeg skal sove. Det er helt fremmed for mig at være tom i hovedet, da det altid er fyldt af et tankemylder. Normalt når jeg ”toner ud” mellem noderne eller midt i en sætning, skyldes det en flygtig tanke. Der er aldrig stille – ud over de underlige dage, hvor der er tomt. Mange vil måske kalde det dagdrømmeri, hvilket det nok også er, men dette står altid på. Måske kommer jeg til at tænke på den bog, jeg er ved at læse. Måske er det en aftale med en veninde. Måske har min violinlærer en skjorte på, som minder mig om et eller andet.

Jeg ser dette tankemylder som værende en af mine stærke sider. Jeg keder mig kun de dage, jeg er tom i hovedet. Jeg finder altid en eller anden forbindelse mellem ting. Mine venner synes jeg er sjov og spændende, da jeg tit siger noget spontant og skørt. Det er en del af det, der gør mig til mig, og jeg føler nogle gange, at jeg oplever verden på en mere interessant og spændende måde end mange andre. Så selvom det gør, at jeg har svært ved at falde i søvn, vil jeg ikke bytte tankemylder ud med tomhed.