Angst – digt
Mit liv er en facade
Facaden er en evig blokade
Blokerer de ting der rør sig i mit liv
Gør mig tavs, kold og stiv
Stiv i mine bevægelser og mine ord
Ordene føles tungerer end du mærker, end du tror
Troen på en dag at bedres, føles lang
Langt væk ser jeg hvordan jeg bliver ængstelig, kold og klam
Det klamme griber sig om mig
Jeg kan ikke se en udvej
Vejen ligger foran mig, langt ude i det blå
I det blå kan jeg mærke mine følelsers vold, det bliver svært for mig at forstå
Jeg forstår ikke hvorfor mine ord fører til vold
En vold indeni mig selv, der skælver, gør mig kold
Kulden griber sig fast, jeg kæmper, jeg vil ud
Uden for mig selv, er der varme, ingen andre står for skud
Skuddet flår mig op indefra, jeg mærker varmen der flyder
Flyder ud gennem mine tårer, så mine sår de syder
Det syder og koger, i mine følelsers vold
Volden styrker min angst, den gør mig atter kold