Angst – digt

Mit liv er en facade

Facaden er en evig blokade

Blokerer de ting der rør sig i mit liv

Gør mig tavs, kold og stiv

Stiv i mine bevægelser og mine ord

Ordene føles tungerer end du mærker, end du tror

Troen på en dag at bedres, føles lang

Langt væk ser jeg hvordan jeg bliver ængstelig, kold og klam

Det klamme griber sig om mig

Jeg kan ikke se en udvej

Vejen ligger foran mig, langt ude i det blå

I det blå kan jeg mærke mine følelsers vold, det bliver svært for mig at forstå

Jeg forstår ikke hvorfor mine ord fører til vold

En vold indeni mig selv, der skælver, gør mig kold

Kulden griber sig fast, jeg kæmper, jeg vil ud

Uden for mig selv, er der varme, ingen andre står for skud

Skuddet flår mig op indefra, jeg mærker varmen der flyder

Flyder ud gennem mine tårer, så mine sår de syder

Det syder og koger, i mine følelsers vold

Volden styrker min angst, den gør mig atter kold