Georg Brandes skrev i 1901 essayet ”Hvad er dansk folkekarakter”. Heri beskriver han det danske folk som ” Den bare, højtidelige Alvor er udansk. Patos er udansk. Og det danske Vid er ikke gnistrende, men lunt og stilfærdigt; det er muntert eller spydigt, skarpt eller spidst, det er ikke bredt overlegent som Englændernes Humor, end mindre lynende som Franskmændenes Esprit. ” Hvis man oveni Brandes observation tilføjer Janteloven fra 1933, er grundlaget for den danske humor skabt. (Kilde 1, 2)

Netop Janteloven med ”Du skal ikke tro at du er noget”, afspejler den danske ironi, selvironi og sarkasme. Vi bruger ofte ironien til at forstærke vores faktiske holdning, såsom hvis man på en regnvejrsdag udtaler ”Sikke et dejligt vejr”, er dette altså et udtryk for det stik modsatte. Selvironien benytter vi ofte til at beskytte os selv, ved at angive, at man godt selv er klar over, at man ikke er bedre end andre. I Helle Thorning-Schmidts kongrestale i 2012, udviste hun da også en klar selvironi ved at referere til hendes skattesag, og langede herved indirekte ud efter de der omtalte hende som ”Gucci Helle”

Når ironien bliver bidsk og mere spydig, udvikler den sig til sarkasme. Et eksempel herpå er da Villy Søvndal til Anders Foghs 10-års jubilæum i 2010, i sin tale udtalte at han ikke var klar over det var hans jubilæum, han troede blot at Venstre holdte fest hver gang Anders Fogh var i landet. (Kilde)

Villy Søvndals sarkasme kan måske være et udtryk for hans intelligens, forskning tyder netop på, at en person der benytter sarkasme, udviser et højere intelligensniveau, ligeledes hvis man opfanger den ”sviner” der er pakket ind i sarkasmen. (Kilde)

Et andet sted den danske humor træder igennem, er den såkaldte sorte humor. Sort humor er et udtryk for at lave sjov med tabubelagte emner, krig eller død. Et eksempel herpå er den populære filmatisering af ”Kunsten at græde i kor”, der er en komedie omhandlende incest og mord.

Den danske satire tog i 2004 sammen med ”Drengene fra Angora” en drejning væk fra den originale politiske satire hen imod en mere indad skuende social satire, hvor det er de skæve typer og samfundets ”tabere” der bliver genstand for satirens virke. Den sociale satire har taget fat i den danske befolkning, hvorved at den i dag er blevet en integreret del af danskernes humor. (Kilde)