I maj måned har UngtilUng fokus på selvudvikling. Og selvom det udspringer af gode intentioner og reelle udfordringer, så bringer det konstante fokus på selvudvikling måske også en udfordring i sig selv. For hvis man hele tiden skal optimere sig selv, finde en dybere og dybere kerne af identitet, mening og bevidsthed, hvordan skal man så overhovedet nå frem til en dybere erkendelse af hvem man er? Selve jagten kan skygge for det selv som hele tiden er i et ethvert menneske, uagtet om vi leder efter det eller ej. Hvis vi hele tiden snakker om os selv, som vi ville gøre med en stor opgave eller et arbejdsprojekt, så kommer vi i hvert fald ikke tættere på. Så her er tre påmindelser om, hvad du i hvert fald ikke er, så vi kan skære alt det unødvendige væk for en stund.

Du er ikke et projekt – så du behøver ikke at optimere

Udvikling, fremdrift, optimering… Jeg bliver helt stakåndet allerede. Hvornår var det lige, at vi begyndte at tale om mennesker som var vi byggeprojekter? Det er helt validt at ønske at blive klogere på sig selv, at se indad og mærke efter hvem man er, men det kan være nyttigt at trække en skarp linje mellem vores endeløse hang til at optimere og til at lære os selv bedre at kende. For mennesker kan ikke altid udvikle sig. I hvert fald ikke i den retning, vi gerne vil. Vi vil gerne hele tiden blive bedre, og vi forventer at udviklingen skal gå i én retning. Men sådan er det jo ikke at være menneske. Vi er ikke projekter, for vi bliver aldrig færdige, og derfor vil man blive skuffet gang på gang, hvis man har et projektmindset om sig selv. Du behøver faktisk ikke at udvikle og optimere dig selv hele tiden. Det er faktisk nok bare at…. Være. Prøv at lege med den helt radikale tanke, at du måske er nok fuldstændig som du er, bare i kraft af, at du er her og at du er dig selv?

Du er ikke blevet væk – så du kan ikke finde dig selv

Ofte hører ønsket om selvudvikling sammen med ønsket om at ’finde sig selv’. Men man kan kun finde noget, hvis det er blevet væk. Du er ikke blevet væk. Du er lige her, allerede i gang med at mærke efter så godt du kan, for at lære dig selv bedre at kende. Så du behøver slet ikke at finde dig selv. Spørgsmål som hvem man er, hvad man står for og hvad man ønsker sig har altid optaget mennesket. Så det er helt naturligt, at det også optager dig. Men når vi hele tiden får gentaget kravet om, at vi skal huske at ’finde os selv’, kan man jo blive helt i tvivl om, hvad det er man gør forkert, siden det ikke ser ud til at være lykkes endnu. Men der er stor forskel på at være interesseret i sin væren i verden og på at omtale sig selv som noget, der er blevet væk. Så længe du er nysgerrig på dig selv, forsøger at holde dig åben over for verden, nye indtryk og andre mennesker, så er du slet ikke blevet væk, og du kan med ro i maven afblæse eftersøgningen. Det er nok, at du er lige her lige nu.

Du er ikke i en kasse – så din identitet er ikke bestemt for dig

Hvis du generelt forholder dig åbent og nysgerrigt til dig selv og verden omkring dig, så kan det opleves som om, der ikke er så mange faste holdepunkter. For en uge siden var dine drømme og tanker helt anderledes end de er i dag, og din smag og holdninger skifter så ofte, at du får en fornemmelse af, at du ikke helt ved hvem du selv er. Hvor er holdepunktet? Den dårlige nyhed er, at det holdepunkt nok ikke kommer lige foreløbigt. Den gode nyhed er dog, at det skyldes, at du er et frit menneske, som i høj udstrækning selv kan bestemme hvem du er. Så når du tillader dig selv at skifte holdning, stil, smag osv., så kan det faktisk betragtes som et kæmpe sundhedstegn: du har ikke lagt dig i en kasse og bestemt, at det er sådan du altid skal være. Du har tilladt dig selv at ændre dig, at acceptere at identitet er flydende. Og heldigvis for det! Tænk på hvor kedeligt det ville være, hvis alting var bestemt for os?

Prøv at omfavne din egen foranderlighed og glæd dig over, at du er nok helt i dig selv – uden identitetsudviklingsprojekter, eftersøgninger og kassetænkning.