I juni er der mange, der bliver færdig med uddannelser i alle mulige afskygninger. Og uanset om det er en kandidat, en studenterhue, et svendebrev eller en bachelor, så medfølger der karakterer for eksamen – i særlig grad den sidste. Og det kan give anledning til sammenligninger. Især fordi tal er så konkrete og derfor utrolig nemme at sammenligne sig med; noget er højere end noget andet. Det kan resultere i en masse sårbare, måske endda skamfulde følelser, og en masse bekymringer om, hvad karakteren nu betyder for hvad man nu kan. Men hvad kan karakteren egentlig bruges til?

Tallenes tyranni

Det danske uddannelsessystem er rikket sådan op, at det ofte er den sidste eksamen, hvor karakteren betyder mest. Det betyder, at man kan have klaret det godt i alle mulige andre fag, men hvis man lige til sidst trækker det sureste fag, så vil det blive reflekteret på et karakterblad eller i en studenterhue. Men det er jo kun den sidste karakter. Den fortæller intet om hvad der er gået forud, og derfor heller ikke noget om, hvad der kommer efter. Der er også en masse – en masse – andre faktorer, en karakter slet ikke kan indfange. Det kan være, at man har arbejdet hårdt i lang tid og trak det allersværeste. Det kan være, man trak det letteste. Det kan være, censor var gavmild – eller var skrap. Alle disse faktorer, og mange flere, kan tallene ikke reflektere. Ofte er det derfor godt at få nogle ord med på vejen, hvis man kan, for at nuancere det lidt. For tallet er bare et tal – det er tallenes tyranni, og også deres største force, for uden tal, ville der blot være en masse ord, som ville være ligeså svære at kontekstualisere. Så selvom tallene kan være brutale, er en eller anden form for skala også nødvendig.

Hvad bruges karakteren til?

Og hvad er det så, den skala bruges til – tjo, klassikeren er jo, at de skal bruges til at komme ind på en videregående uddannelse. Og hvis man har det sådan, at den eneste uddannelse man vil, er jordemoderuddannelsen eller psykologi, ja, så er der selvfølgelig et vis pres for at få et højt standpunkt på ungdomsuddannelsen. Men selv på dé uddannelser, er der kvote 2. Og der er mange veje til uddannelser. Derudover kan det på ungdomsuddannelser godt føles som om, der kun er én uddannelse man gerne vil, eller også, at der slet ikke er nogle, der er tiltalende endnu. Uanset hvad, så giv det lidt tid. Der er mange flere uddannelser end man lige kender til, og myten om, at der er én drømmeuddannelse for alle, er nok ikke så rigtig igen. Det er snarere tilfældet, at der måske er to-tre uddannelser, som passer bedre til en, end resten. Men mange, der ender på en uddannelse, vil gøre det for at prøve det af, fordi det lyder spændende, måske fordi de allerede har prøvet en anden. Og når man når dertil, hvor valget på en uddannelse er taget, så er der flere muligheder for at komme ind. Så jo længere oppe i helikopterperspektivet, man kommer, des mindre fylder det der standpunkt fra gymnasiet. Mange på en videregående uddannelse vil ikke kunne huske det, og det vil ikke være dét, der var årsagen til at valget faldt på den ene eller den anden uddannelse. Så giv det lidt tid, og husk på, at udover de formelle adgangskrav, man kunne støde ind i, så er karakterer faktisk ofte ligegyldige. Mange vil aldrig få anledning til at fortælle dem; en arbejdsgiver går sjældent op i hvad du fik i specialet, men mere at du har et speciale. Og så går de op i en hel masse andet.

Karakter frem for karakterer

Sommetider betyder karakterer noget, men det er ikke ofte. Modsat vil det betyde en hel del, hvilken karakter man har. Altså hvilken type person man er, hvordan man arbejder, hvordan man undersøger ting og opfører sig. Om man brænder for det, man gerne vil, og det man foretager sig. Det betyder derfor langt mindre, om man har et højt nok snit, men rigtig meget, om man har de rigtige årsager til at være i det, man er i. Hvis man er til jobsamtale, skal man have de rigtige årsager til at jobbet kunne være spændende, før arbejdsgiveren synes, man er en interessant kandidat. Der bliver typisk ikke mere end skelet til karakterbladet. Det er mere en formalitet, der fortæller dem, at du har en uddannelse. Enkelte fag kan måske være relevante, eksempelvis hvis du søger et job som gymnasielærer i dansk, men du har dumpet dansk i alle uddannelser du har haft. Men selv der, kan det ikke udelukkes, at man er interessant – det kommer an på konteksten. Mange arbejdsgivere fik heller ikke nødvendigvis høje karakterer, og de ved derfor, at egnetheden til at varetage et job godt, kræver mange andre ting, end hvad tallene kan vise dem. Se hvor langt de selv er nået! En karakter fra en eksamen giver i sin essens et billede på, hvad der skete i lige præcis de minutter eller timer, eksamen foregik. Den fortæller noget om, at nogle mennesker har forholdt sig til nogle kriterier, mere eller mindre objektivt, på lige det tidspunkt, med alle de faktorer der indgik lige der. Det fortæller ikke noget om dit yderligere livsforløb og hvilket forhold du ellers har til det fag. Hvis det eksempelvis gik dårligt til eksamen, men du ellers brænder for faget, så er der mange chancer for, at du sagtens kan gøre noget med det alligevel.

Så kære du, der bekymrer dig om, hvorvidt du er egnet på baggrund af dine karakterer: drop at bruge dem som målestok. Der er så meget andet, der siger noget om hvem du er, men karakterer er ikke en af dem. Så når folk siger, at der er så meget andet der tæller, så tro på dem. De har ret. I stedet for at sammenligne dig med tal, så gå ud og gør dig tanker og erfaringer, og find de rigtige årsager til at være i det, du måtte vælge. Så er du i den grad egnet.

P.s. og drop lige at spørge folk om deres karakterer. Det er privat og derfor ikke noget, du har krav på at vide. Der kan være alle mulige årsager til, at man ikke har lyst til at sige det – både hvis det er gået godt eller mindre godt. I stedet for at spørge ’hvordan gik det!?’ når din ven kommer ud fra eksamen, så spørg hvordan deres oplevelse var – så kan de selv vælge, om de vil give tallet med. Det siger nemlig ikke ret meget, ved du nok. Så fokuser i stedet på at fejre din ven – og dig selv. I fortjener det uanset karakterer.