Når jeg tænker på ensomhed, kommer jeg oftest til at tænke tilbage i tiden, måske tilbage til mine teenageår. Jeg har altid haft venner, men jeg har ikke altid haft venner, jeg kunne spejle mig i. Jeg husker det som om at mine venner dengang havde meget de samme interesser, og at jeg følte mig alene om at have andre interesser. Jeg tror ikke, at jeg gik og følte mig ensom, men jeg savnede nok nogen, der var “ligesom mig” og gik nok også og holdt nogle af mine interesser hemmelige, fordi jeg synes de var pinlige eller fordi jeg var bange for at blive drillet med at være nørdet eller mærkelig. Jeg havde tidligere været gennem min punk-periode, hvor jeg fik en masse negativ opmærksomhed for at stikke ud af mængden og var måske blevet lidt for forsigtig med, hvor meget af mig selv jeg turde at vise frem.

Jeg tror, det er nemt at føle sig ensom, hvis man savner forståelse og anerkendelse fra andre, eller hvis man ikke føler sig på bølgelængde med andre. Som teenager var jeg formentlig på udkig efter en form for sjæleven, der kunne forstå alle mine interesser og alt andet, der foregik i mit overvældede teenage-sind. Som voksen ser jeg anderledes på det; jeg tror det er vigtigt at finde venner, der kan opfylde de forskellige sociale behov, man har – men jeg tror ikke at det er meningen at man skal finde hele pakken i ét menneske. Det bliver meget sårbart og kan skabe en afhængighed, der ikke altid er god – og så skal du godt nok være heldig, hvis du skal finde et menneske, der lige præcis opfylder alle dine behov.

I min erfaring er det langt mere holdbart at finde venner, der opfylder nogle af de behov. Find hende der også elsker gyserfilm. Find ham der vil med dig i genbrugsbutikken. Find dem der gerne vil med på værtshus og spille terninger. Ham, du træner med om tirsdagen, behøver ikke også at være ham, du ringer til, når livet gør ondt, og du har brug for gode råd. Så mit første tip, som virkelig har givet mig ro i mine relationer: det er okay at have en ven til hver lejlighed – nogle venner kan man gøre rigtig mange ting sammen med, andre venner kan man måske kun gøre én ting med, men alle venskaber har sin plads. Og hvis du så finder ud af, at du føler dig ensom fordi du savner en ven at hækle med, så bliver det måske også lidt nemmere at at regne ud hvor du man begynde at lede – for jo, nogle gange er det nødvendigt, at man finder modet til aktivt at opsøge nye venskaber, være proaktiv i sociale sammenhænge og gøre sig tilgængelig, selvom det kan være svært og sårbart (og husk: ofte har du ikke så meget at miste).

Dertil skal det siges, at det efter min erfaring er ligeså vigtigt at lære at være alene og finde ro i at være i sit eget selskab. Nogle gange kan man føle sig ensom, fordi man ikke kan finde ud af bare at være for sig selv, men jeg har oplevet, at det typisk er i disse perioder, at det er rigtig vigtigt at bruge lidt tid med mig selv. Vi har naturligvis alle brug for andre mennesker i vores liv, og der er ikke noget galt med at have behov for selskab, men det er de færreste af os, der kan være omgivet af andre 24/7. Nogle gange er det værdifuldt lige at mærke efter, om det er noget inde i os selv vi prøver at undgå og som fortjener lidt opmærksomhed.

Og her på falderebet: dine venner findes derude – gå på jagt efter dem!