Ensom eller bare alene? Her får du forskellen
Det er meget normalt for unge i en periode at opleve en form for ensomhed eller at føle sig alene.
Men er det egentlig ensomhed, man oplever, eller er man ‘bare’ alene?
Der er en stor forskel på om man føler en ensomhed eller om man går og føler sig alene.
I denne artikel finder du svaret på, hvad den egentlige forskel på de to udtryk er, så du ved, hvad du skal gøre, alt efter om du er ensom eller bare alene.
Der er mange, der ser disse to ting som værende det samme og derfor ikke er klar over, hvad der egentlig sker, og hvordan de skal tackle deres ensomhed eller deres følelse af at være alene.
Ensomme unge – hvad er ensomhed?
For det første er ensomhed en følelse, man kan have, som har en sammenhæng til det sociale. Alle har brug for relationer til at opfylde ens sociale behov, for at få følelsen af ensomhed ud af ens krop.
Det kan være, du synes, du ikke har nogen at betro dig til, nogen du kan være sammen med eller dele noget med. Du føler dig ensom, og du føler , at du ikke har nogle gode relationer på vennefronten eller i familien.
Dét kan være et tegn på ensomhed. Dog er det forskelligt fra person til person, hvornår man føler sig ensom. Nogle unge har måske kun brug for én eller to gode venner, mens andre har behov for at være en del af en større gruppe – så du er ikke nødvendigvis ensom, hvis du kun har én god ven og har det godt med det.
Det kan være du, at selv føler, du er afvigende og vælger at være meget alene, bevidst afviser aftaler og isolerer dig, fordi lysten ikke er der. Det er blandt andet noget af det, ensomhed gør og kan gøre ved en, som ikke føler, at ens behov socialt er så godt for tiden.
Forskellen på ensomhed og at føle sig alene
Der er dog en stor forskel på ensomhed og det med ‘bare’ at føle sig alene.
En forskel er, at hvis man er ensom, og der ikke bliver gjort noget ved det, så kan den følelse risikere at få alvorlige konsekvenser, da langvarig ensomhed kan føre til angst, depression, selvmordstanker mm.
Ensomhed er ikke det samme som at føle sig alene. Man kan sagtens være alene uden nogensinde at føle sig ensom.
Bare fordi man er alene, behøver man ikke være ensom og trist. Der er mange, der faktisk nyder at være alene, fordi man føler, det er ens frirum og derfor trives ved at være alene. Der er også mange unge, der har brug for at være alene og ‘lade op’, indtil man så er i en social sammenhæng igen, og det er faktisk meget normalt, at unge kan have det sådan.
I disse sammenhænge er det et valg, man træffer om at være alene, og derfor ikke en negativ ting.
Hvis du sidder helt alene og føler en form for tomrum eller føler, der er noget, du mangler, nogle personer i dit liv, du godt kunne have brug for, nogle flere relationer at begå dig i – så kan det i højere grad skyldes ensomhed, hvor man ikke bare er alene, men decideret føler sig ensom og ikke har et nærvær med nogen bestemt.
Derfor skal du huske på, at det ikke nødvendigvis altid er en dårlig ting, hvis du sidder og er alene i ny og næ. Det kommer helt an på om du selv har truffet det valg, eller om det er ufrivilligt, og du derfor føler en form for tomrum. I det tilfælde taler vi om ensomhed i stedet, hvilket er vigtigt at arbejde med, da det aldrig er rart at føle sig ensom, når man ikke selv har valgt at være alene.
Til slut en lille reminder om det her med at føle sig enten ensom eller alene.
“Nogle gange har du brug for at være alene. Ikke for at være ensom, men for at få tid til at være dig selv.”