Ensomhed er en tilstand, som opstår når man ikke føler sig connected til verden, og den kan komme i nærmest alle situationer – selv når man er sammen med andre. En del mennesker føler sig til tider ensomme, og alligevel er det noget, som mange ikke kan lide at tale om, selvom det ifølge mig er et vilkår i livet på niveau med glæde, vrede eller sorg.

Jeg kan bedst karakterisere mig selv som introvert, der betyder, at jeg nyder min tid alene, men jeg kan – som mange andre – også opleve at føle mig ensom. Jeg har haft perioder, hvor følelsen var så intens, at jeg måtte opsøge en psykolog for at få ændret mine adfærdsmønstre. Efter et tre måneders forløb med øvelser og samtaler med hende følte jeg mig igen forbundet til verden, og siden har jeg ikke oplevet ensomheden nær så stærkt, som jeg gjorde dengang.

Når ensomheden rammer
50 % af tiden opstår ensomheden for mig i det øjeblik, hvor jeg forestiller mig, at andres liv er bedre end mit, blandt andet når jeg scroller gennem mit feed på Facebook eller Instagram. Når jeg ser, at andre mennesker er sammen, indser jeg, at jeg ikke er lige så social, som de er, og det rammer mig. Den anden halvdel af tiden opstår ensomheden, hvis jeg helt enkelt ikke har set mine venner og veninder i lang tid, fordi jeg har haft nok i arbejde og studie. Dog må man huske på, at ensomheden kan komme i mange situationer, og at der derfor er flere forskellige måder at mærke følelsen på.

Det vigtige ansvar i mange tilfælde
En af de ting, som jeg lærte hos min dygtige psykolog, var, at jeg selv havde et ansvar for at gøre noget, hvilket i starten var provokerende, for når man er allermest åben og sårbar, har man ikke brug for at få sit problem kastet tilbage i hovedet. Men ikke desto mindre havde hun fat i noget. Hun sagde: “Jamina, husk på at du altid selv har mulighed for at bekæmpe den. Så gå ud og opsøg andre mennesker. Gør det som får dig til at huske, at du ikke er alene.” … Og det var sådan set det eneste, jeg havde brug for at høre for at blive glad igen.

Værktøjer til at håndtere ensomhed
Det, som er vigtigt for mange mennesker, er som sagt at føle sig forbundet til verden: Hvis følelsen en mørk og kold aften kommer snigende, plejer jeg derfor at læse nogle artikler inde på forskellige magasiners hjemmesider, der har noget med emnet at gøre, gerne råd og tips til hvordan man håndterer sin ensomhed. Det, at andre kan relatere til følelsen, er stærkt og ofte effektivt. Sjove bøger eller podcasts er også hjælpsomme – sådan noget synes jeg nemlig altid er så dejligt nærværende, fordi man sætter sig ind i andres univers ved at høre eller læse om deres synspunkter, og det fjerner fokus fra en selv. Det tror jeg er sundt at gøre. Det mest effektive for mig er samvær med andre: Det kan både være familie og venner. I en periode, hvor jeg har en fornemmelse af at være alene, laver jeg bevidst mange aftaler med dem, som betyder mest for mig, og så bruger jeg meget af min tid på dem i den periode. Det minder mig om, at jeg har folk, der elsker mig, og at jeg ikke er alene.

Men husk på at ensomheden ikke nødvendigvis stopper, bare fordi man forsøger at kontrollere og bekæmpe den. Som skrevet før er det, som jeg ser det, et livsvilkår, og derfor må man også lære at acceptere den. Ligesom man ikke kan “kurere” vrede eller sorg, så tror jeg aldrig, ensomhed vil forsvinde helt, så derfor er det nødvendigt, at man lærer at håndtere den på en sund måde ved at træne sig selv til at genkende den og så gøre noget, så den ikke fylder. Her er det altid en fordel at være sød ved sig selv.