ETNISK STRESS med RAND & MOHAMMED

Af Rosalina Gluud-Clausen, studentermedhjælper & content creator hos UngTilUng
”Folk undgår kontakt, så jeg føler mig virkelig ussel. Jeg føler mig fucking ussel”.
Ordene kommer fra Rand Jamal, der sammen med Mohammed Osman, rejse tværs
igennem USA. UngTilUng har haft æren af en enormt vigtig samtale med Rand Jamal og
Mohammed Osman – duoen, som hele Danmark lærte at kende i den seneste sæson at
TV2-programmet ’Først til verdens ende’.

Når hjælpsomhed udebliver

I programmet rejste vennerne tværs gennem USA i en konkurrence, hvor mødet med
åbenhed og hjælpsomhed spillede en stor rolle i fremdriften på deres rejse. Undervejs
var vennerne afhængige af fremmede menneskers gæstfrihed for at finde overnatning og
transport videre på rejsen, for de havde ingen bil, ingen telefoner og en meget
begrænset mængde penge i et land som USA, uden de store muligheder for offentlig
transport.

Men i stedet for medfølelse mødes de med mistro. Folk vender blikket væk, nægter at
tale med dem, kommer med tilråb og i ét tilfælde bliver de truet fysisk. ”Jeg kan godt
forstå dem. Det er et land hvor man hører alt muligt mærkeligt, og så står der her to
fuldvoksne mænd med fuldskæg, der vil have et lift” siger Rand. For Mohammed og Rand blev oplevelsen et billede på noget langt større

Hvad er etnisk stress?

De satte ord på en følelse, mange unge med minoritetsbaggrund kan genkende, det,
Mohammed kalder ’etnisk stress’. En følelse af hele tiden at skulle bevise sit værd, at
yde lidt ekstra, for at blive accepteret,på lige fod med andre. ”Jeg har altid følt at jeg
skulle afkræfte folk i deres fordomme. Jeg skulle gøre en større indsats. Der har
altid været en etnisk stress” siger Mohammed.

Etnisk stress, også kaldet ’Minoritetstress’, handler om den form for stress, man kan
føle, når man forventer at blive behandler anderledes aspekter ved ens person, gør at
man er del af en minoritet.

Den danske forsker Iram Khwaja betegner minoritetsstress som den form for stress,
der er forbundet med de belastninger, man oplever fordi man er en del af en minoritet,
Khwaja siger yderligere, at ens position som minoritet kan udspringe af ting som køn,
seksualitet, kropsform, etnicitet, udseende, religion osv.

På den måde bliver etnisk stress en usynlig byrde, som mange unge bærer med sig i
hverdagen. En stress, der ikke skyldes dig, men omgivelsernes blikke og samfundets
forventninger, fordomme og stereotypiseringer.

Når fordomme påvirker muligheder

Denne byrde kender Rand og Mohammed alt for godt. De oplever at blive mødt af fordomme på grund af deres udseende og etnicitet.
Rand fortæller, hvordan han i folkeskolen ikke blev erklæret egnet af sine lærere, hvilket hverken han eller hans forældre kunne forstå;

”Jeg kan selv huske dengang, jeg gik i folkeskole, hvor jeg ikke blev erklæret egnet
af alle mine tre lærere”. Han endte med at skifte skole, til et sted hvor han og én anden
var de eneste med anden etnisk baggrund end dansk: ”Det endte faktisk med at jeg
skiftede skole (…) Men det var også en lidt anden skole, hver jeg og én eller anden
gut var de eneste anden etniske danskere.”.

På sin nye skole blev han erklæret egnet
uden problemer. Læreren så ingen grund til andet. Rand oplever, at forskellen lå i
måden, han blev mødt på. Her blev han ikke sat i bås med andre, der lignede ham, men
vurderet som det individ, han er.

Mohammed taler om en følelse af, at han bliver præsenteret på en vis måde i medierne,
og hvordan det påvirker hans liv:
”Dem der ligner os er jo ligesom alle andre. Det folk oftest har fordomme imod er
en meget lille brøkdel af dem der ligner os, som måske ikke lige er på rette spor. (…)
fordi at medierne og generelt opmærksomheden er på dem der ikke gør det så godt.
Og vi bliver oftest sat i samme bås som dem og så bliver det automatisk lidt
hårdere når det er at man har en anden baggrund”

Både Rand og Mohammed fortæller altså om, at deres følelser ikke kun handler om enkelte episoder, med om følelser ophobet igennem hele deres liv. Følelser af at bliveset igennem et slags filter. Et filter, der allerede har besluttet hvem de er, før de får lov at vise det.

Når stress sætter sig i kroppen

Så måske kan du genkende følelse af at skulle tænke ekstra meget over, hvordan du bliver opfattet. Måske mærker du, hvordan små kommentarer, blikke eller en følelse af forskelsbehandling sætter sig i dig, også selvom du prøver at ryste det af dig.

Forsker Iram Khwaja peger på, at den slags oplevelser, diskrimination, social ulighed og mikroaggressioner, kan skabe en form for længerevarende stress. En stress der opstår, når man gentagne gange bliver mødt med fordomme eller skepsis, så er det helt menneskeligt, at kroppen begynder at reagere.

Vi kan godt forstå, at du bliver ekstra opmærksom på omgivelsernes reaktioner, måske uden helt at tænke over det. Du bruger meget energi på at læse rummet, passe på dig selv og tilpasse din måde være på. Og hvis du genkender det, så skal du vide: Det betyder ikke at du er forkert, anderledes eller overfølsom.

Tværtimod 💙

Det er en helt naturlig reaktion på at have stået i mange situationer, hvor du ikke er blevet mødt med forståelse eller respekt. Din krop prøver bare at passe på dig. Iram Khwaja taler om, at når man lever i et samfund, hvor man bliver opfattet som ”anderledes”, kan man lettere komme til at opleve ting som diskrimination og uretfærdighed. Det kan med tiden gå ud over ens trivsel, selvtillid og følelsen af at høre til.

Det kan altså ende med at man føler sig stress næste hele tiden. Så hvis du kan mærke, at noget sætter sig i dig, i kroppen, tankerne, humøret, selvværdet, så er det helt okay, at sige det højt og dele det med folk du føler dig tryg ved.

Dine følelser af stress er lige så reelle og ægte som stress over arbejde, venner, kærester, familie, skole eller andet. Du reagerer bare menneskeligt på en uretfærdig verden. Og det er der intet svagt i 💙

Du er altid velkommen til at skrive til UngTilUng’s anonyme online chatrådgivning, hvis du går rundt med svære tanker eller bare har brug for nogen at skrive med.