Forleden var jeg på besøg hos en veninde, som var så sød at lave en lækker aftensmad til os. Maden blev fint anrettet på bordet, hvor den så fik lov til at stå ret længe, fordi ingen af os ville snyde vores Snapchat- og Instagramvenner for billeder af den æstetiske, sensationelle fiskeret. Vi jokede lidt med situationen, før vi alligevel uploadede billederne. Denne paradoksale tilgang til sociale medier illustrerer meget fint, hvad det vil sige at være en del af den nuværende ’Generation kold mad’, som min veninde meget rammende døbte os. Alle unge, jeg kender, har en form for kritisk eller ironisk distance til sociale medier. Men alle bruger dem alligevel.

Hvis man ikke som normaltfungerende, reflekterende ungt individ selv kan tænke sig til ulemperne ved sociale medier, så vælter man sig heldigvis i diverse artikler og undersøgelser (på sociale medier), der forudser, hvordan krise og fordærv går hånd i hånd med smartphones; forværrede koncentrationsevner, dårligere søvn, stress, slidt selvværd, højere præsentationskrav. Jeg er sådan set rørende enig i de fleste ulemper. Det ville bare være forsimplet at sige, at sociale medier kun bringer dårlige ting med sig. I perioder, hvor mit humør har været helt i bund, har sociale medier faktisk været medvirkende til at hive mig op igen. Først og fremmest på grund af den hurtige adgang til social kontakt uden krav til vigtigheden af budskabet. Hvis din sindstilstand er super dyster, så er det altså bare opløftende at få et snap af din venindes kat i yogalignende pose og en anden venindes dobbelthage med filter. Derudover er den hurtige adgang til let underholdning og viden en fordel, hvis du vil lave noget, men overskuddet bare ikke rækker til at kaste dig ud i Knausgårds seks bind eller Goffmans samlede teorier i dit studiekompendium. Og hvis du, ligesom jeg, er glad for billeder, kan Instagram bruges både som motivation til selv at få ro og afslapning ved at tage billeder eller simpelthen bare ved at sidde og scrolle derinde. For ikke at tale om alle de gode, livsbekræftende budskaber og initiativer, der ofte går viralt og hjælper med at ’restore faith in humanity’.

Hvis du er typen, som snildt kan cutte sociale medier helt ud og bruge en Nokia eller klaptelefon (jeg har selv prøvet det. Det var en hård eftermiddag), så good for you. Seriøst. Men hvis ikke gælder det om at finde en måde at navigere i det hele. Jeg læste engang om sociale medier, at man ikke skal blame mediet for indholdet. Man kan heldigvis (ofte) selv vælge, hvad man vil kigge på. Du behøver jo ikke følge den kendte fitness/morgenmads-instagrammer, som giver dig pres eller den der Facebook-side, som gør dig hidsig over alt det spam, der popper op. Du behøver ikke selv poste noget, og du kan sætte mobilen på flight mode. Hav sociale medier på dine egne præmisser og få det bedste ud af dem.

Med de ord vil jeg byde velkommen til min blog, som meget gerne hverken skulle få nogen til at føle sig hidsige eller pressede. Jeg tror på, at man må acceptere livets gode og dårlige sider, men at man kan vælge at være konstruktiv og fokusere på de muligheder, man jo rent faktisk har for at blive mere tilfreds. Jeg håber, I kommer til at finde inspiration, trøst, identifikation eller bare en smule underholdning her midt i det kaos, der fra nu af hos mig hedder Generation kold mad!