Grænsesætning er svært. At respektere sine egne grænser er ofte med til at ødelægge ’den gode stemning’, og derfor kan man tøve med at fastholde dem. Grænsesætning kan også være svært, fordi man ikke har lært at mærke efter og derfor skal til at afsøge, hvor ens grænser egentlig er. Men for andre er det at sætte grænser ikke en fremmed ting; hvis man har tendens til at beskrive sig selv som en forsigtig, lidt bekymret type, er der en vis sandsynlighed for, at der måske er sat for mange grænser op. Og så skal der noget andet til.

Skub i stedet for at fjerne

Det er ikke meningen, at den forsigtige type skal glemme sine grænser, men det kan være sundt at skubbe lidt til dem. At sætte for mange regler op for sig selv kan være ligeså usundt som ikke at have nogle rammer at holde sig inden for, så det er med at finde den rette balance. Hvis man er typen, der ofte siger ’nej’, før man siger ’ja’, hvis man tænker på det, der kan gå galt, før det, der kan gå godt, og hvis man ofte vejer forskellige risici op mod hinanden, så er der allerede mange grænser, der kan overskrides. Det kan hæmme ens risikovillighed i forhold til at prøve nye ting, der kan være sjove. At få nye oplevelser, man måske ikke havde forestillet sig, at man ville kunne lide. Derfor er det sommetider godt at skubbe en lille smule til de regler, man har opstillet, og overskride dem en smule. Hvad er det værste, der kan ske? At ting går en smule galt eller ikke gik som planlagt er en del af livet, og ikke nødvendigvis en dårlig del – disse ’fejl’ eller ’afvigelser’ kan lede til alt muligt godt, hvis man lader det.

Genopdag i stedet for at genopfinde

Husk dog, at det ikke er målet at blive en helt ny person. At være en forsigtig type er ikke noget, man behøver bryde ud af eller genopfinde, det er ikke en dårlig ting. I stedet kan man genopdage sig selv. Ligesom grænsesøgende mennesker måske skal øve sig i at mærke efter, hvor deres grænser faktisk går, kan det være, at forsigtige mennesker tilsvarende bør øve sig i at mærke, hvor grænserne ikke ligger så fast, og hvor der er potentiale til at justere dem en smule. Det kan være, at man faktisk godt tør noget, men ellers aldrig har turdet før, det kan være, at man faktisk er nysgerrig på at prøve noget, man ikke har prøvet før. Det kræver et åbent sind at mærke, hvor ens grænser har ændret sig, både hvis de rykker sig den ene eller den anden vej.

Mennesker udvikler sig gennem hele livet, så der er rum til at afsøge om alting er, som det altid har været, eller om der er potentiale for, og lyst til, noget nyt. I så fald respekterer man stadig sine grænser – man giver dem bare også lov til at ændre sig i takt med, at man selv forandrer sig.