Har du angst eller er du ængstelig? Hvad er forskellen?

At være ængstelig betyder, at man føler uro, bekymring eller nervøsitet. Det kan være en naturlig reaktion på for eksempel en eksamen, en konflikt eller en usikker situation. Angst kan også være en normal følelse, men når angsten bliver vedvarende, meget intens eller begrænser hverdagen, kan der være tale om en angstlidelse.

Måske har du hørt et par Kardashian-medlemmer nævne, at de ofte føler ’anxiety’ – også ved helt rolige situationer, hvor vi på dansk normalt ville sige ’bange’ eller ’chokeret’. Angst, at være bange og ængstelighed forveksles nemlig ofte, og vi kan godt finde på at overdramatisere for at få mest effekt.

Hvis vi gerne vil have, at andre mennesker tager vores følelser alvorligt, kan vi finde på at sige ’jeg er deprimeret’ i stedet for ’jeg er ked af det’ eller ’jeg får stress’ i stedet for ’jeg har travlt’. Det er vigtigt at kende forskellen, fordi ordene ikke bare er ord – de har betydning – især for dem, som faktisk lider af angst, depression eller stress. At bruge de samme udtryk for følelser, som blot er en helt normal del af et menneskeliv, er dobbelt negativt, fordi det både devaluerer diagnoser, og fordi de får os til at tro, at vi lider af noget meget voldsommere end følelser.

Alle slags følelser er en del af livet

Alle mennesker lever liv, der går op og ned, og alle mennesker reagerer på livet. Vi reagerer, når det gør ondt, når det gør os glade, forvirrede eller fortravlede, og det skal vi også. Men vi bør kende forskellen på, hvad der er naturlige reaktioner, som kan være mere eller mindre flygtige – for eksempel hvis man har fået en dårlig karakter eller har haft et skænderi, og det gør ondt – og hvad der er varige mønstre, som hindrer os i at udføre væsentlige aktiviteter i livet, som angst for eksempel kan forårsage. Man kan jo argumentere for, at negative følelser også hindrer os i at gøre ting, vi ellers ville have gjort. For eksempel kan et skænderi godt sætte en stopper for en tur på strøget. Ved en angstlidelse er angsten ofte mere vedvarende, intens eller ude af proportion med situationen. Den kan påvirke ens trivsel og gøre det vanskeligt at deltage i skole, arbejde, sociale aktiviteter eller andre dele af hverdagen. Et skænderi kan løses, og derefter tager man på tur. Kan man ikke tage bussen på grund af angst, er det et varigt problem, som stammer fra langt mere fundamentale årsager, som er sværere at overkomme, og som man ofte har brug for hjælp til at identificere og arbejde med.

Hvornår er angst mere end almindelig ængstelighed?

Angst kan være mere end almindelig ængstelighed, når følelsen er meget stærk, varer ved eller begynder at begrænse din hverdag. Det kan for eksempel være, hvis du ofte undgår skole, sociale aktiviteter eller bestemte steder, fordi de gør dig utryg. Det afgørende er altså ikke kun, hvor intenst angsten føles, men også hvor længe den varer, og hvor meget den påvirker dit liv.

Angst, stress og depression er ikke det samme

Angst, stress og depression kan give nogle af de samme symptomer, men er ikke det samme. Angst handler ofte om frygt, uro og bekymring, mens stress typisk opstår efter en periode med længerevarende belastning. Depression er blandt andet kendetegnet ved vedvarende tristhed, manglende energi og mindre lyst til ting, man normalt holder af. Det kan dog være svært selv at kende forskel på angst og stress eller depression.

Hvornår bør du tale med nogen?

Det er en god idé at tale med nogen, hvis din angst eller ængstelighed er stærk, bliver ved eller får dig til at undgå ting, du gerne vil kunne gøre. Du kan begynde med en voksen, du har tillid til, en rådgiver eller din læge. Du behøver ikke selv vide, om det er almindelig nervøsitet eller angst, før du beder om hjælp.

Den afgørende forskel

Psykologer forsøger ofte at få os til at se den afgørende forskel. Man kan godt føle angst uden at have diagnosen angst. Man kan sagtens være ængstelig uden at have angst. Man kan være trist, også i lidt længere tid, før der er tale om depression. Og langt de fleste mennesker kan godt tackle en periode med ekstra travlhed, uden at det bliver til stress, så længe perioden slutter inden for rimelig tid, og vi har klare mål.

Brug de rigtige ord

Så næste gang du er fristet til at bruge ord, der måske beskriver din situation lidt for dramatisk, så overvej, om du måske kan få ligeså meget ud af at bruge et andet. Hvis du er bange for at gå alene hjem i mørket fra en bytur, eller du er nervøs for at gå til eksamen, så er det helt valide følelser, som mange af os oplever. Men i stedet for at sige ’det giver mig angst at gå til eksamen’, hvis det i virkeligheden gør dig nervøs, så prøv i stedet at sige ’jeg bliver ængstelig i eksamenssituationer’ og se om ikke din omgangskreds vil støtte dig alligevel. Det tror jeg. Nervøsitet før en eksamen er almindeligt. Hvis uroen derimod er meget stærk, fortsætter over længere tid eller får dig til at undgå skole og andre aktiviteter, kan det være en god idé at tale med nogen om den. Det ville faktisk være mærkeligt, hvis du ikke følte lidt nervøsitet ved at skulle til eksamen. Hvem gør ikke? Det kan måske berolige dig lidt. Og slutteligt sikrer du også, at når du møder en, der faktisk har en angst-diagnose, så kender og respekterer du den afgørende forskel. Når du bruger de ’rigtige’ ord, viser du mest kærlighed over for dig selv og for dine medmennesker.