Min historie om OCD
For et år tilbage led jeg af meget slem OCD, som både forandrede min og mine forældres hverdag. Jeg var besat, mildes talt, af ikke at få andres bakterier, og min aller største frygt var ganske enkelt at blive syg. Ja, det lyder måske fjollet, men mit største mareridt på daværende tidspunkt var altså en helt normal influenza. Jeg startede i psykiatrien og kom hurtigt i et behandlingsforløb på Frederiksberg hospital. Her fik jeg en masse viden, som jeg rigtig gerne vil videreformidle til dig.
På nuværende tidspunkt frygter jeg, at denne tid med stor fokus på bakterier, smitte og hygiejne, vil påvirke en masse i negativ grad, når vi er kommet på den anden side af covid-19.
Eksempler på min egen OCD
Hos de, der er OCD-ramte, har tanker, følelser og adfærd en stor betydning og hænger i høj grad sammen. Lad mig give dig et eksempel på dette, fra da min egen OCD brød ud. Hvis jeg skulle tage fat i et dørhåndtag, blev mine tanker meget visuelle. Jeg troede, at jeg kunne se alle bakterierne på dørhåndtaget, og jeg fik tanker som ”hvem har tidligere rørt dette håndtag?”, ”kan det have været en person, der lige har pudset næse?”, ”jeg kommer garanteret til at lægge mig med influenza, efter at have rørt det”, ”eller endnu værre, måske dør jeg af disse bakterier?”. En lang spillefilm fyldte mit hoved med alle de frygtelige scenarier, der kunne ske, hvis jeg blot rørte ved dette helt uskyldige dørhåndtag.
Når man får disse tanker, medfølger der naturligvis nogle stærke følelser af både ubehag og angst. Dette fik mig til at handle meget bestemt. Jeg undgik derfor berøring af dørhåndtaget. Og det skal siges, at det ikke kun var dørhåndtag, jeg undgik. Jeg rørte INGENTING. Jeg havde altid handsker på, uanset om jeg var hjemme eller ude, og om det drejede sig om berøring af en køkkenskuffe, fjernbetjening, en bog eller lign., havde jeg handsker på og sprittede naturligvis godt og grundigt af efter. Disse handlinger kaldes for undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd, og det er ganske naturlige reaktioner, hvis man frygter noget. Handlingerne ville være meningsfulde, hvis man stod overfor en reel fare.
Når OCD’en “overtager” dine tanker
Problemet er dog, at et dørhåndtag ikke er farligt. Og angsten der følger med OCD’ens tanker er komplet irrationelle. (Det er vigtigt for mig at understrege, at det er ikke dine egne tanker. Det er OCD, som nærmest ”overtager” dine tanker, og som dermed spiller en markant rolle her!!) Men… hvis vi igen tager udgangspunkt i mit eksempel med dørhåndtaget, vil man kunne mærke, at ens angst falder, idet man undgår at røre dørhåndtaget. Det vil give dig en følelse af lettelse, samtidig med, at du højest sandsynligt vil opdage, at du ikke blev syg efterfølgende. Og her opstår det største problem, for næste gang du står i lignende situation, vil du agere på samme måde, da man sidst oplevede, at angsten faldt, og den frygtede konsekvens udeblev.
Dette resulterer i, at man i stigende grad vil mangle erfaring med, at der ikke sker noget ved at røre et dørhåndtag, og at angsten var dalet af sig selv, om du havde rørt håndtaget eller ej. (BONUS FACTS: et angstanfald kan nemlig kun være på sit højeste i 15-20 minutter, og det vil derefter selv falde) Men ud fra dine nye erfaringer om, at angsten vil falde, når du undgår dørhåndtaget, vil denne erfaring ligeså stille sætte sig mere og mere fast, og det næste step er, at du har givet OCD’en ”lov” til at styre dine tanker, og du dermed vil tilvænne dig tvangshandlinger og/eller undgåelser, som kan være rigtig svære at komme ud af, uden en stærk oplevelse af angst eller ubehag.
Det er vigtigt at passe på sig selv
DERFOR er det så VIGTIGT, at du, der ikke er tidligere OCD-ramt passer rigtig godt på dig selv og lover mig at være opmærksom på de tegn, som jeg beskriver længere oppe. Det er VIGTIGT, at du IKKE kommer ind i et tankemønster, som jeg tidligere har været – så husk også at bevise overfor dig selv, at det er okay at tage bussen, det er okay at røre tingene hjemme hos dig selv uden at spritte af bagefter eller have handsker på. Og til dig, der ligesom mig, er tidligere OCD-ramt; vær ekstra opmærksom på ikke at falde tilbage i dine gamle mønstre. Selvfølgelig skal vi alle huske på, at denne tid blot er en periode, og at det i denne periode naturligvis er vigtigt at overholde sundhedsstyrelsens restriktioner. Men man skal bestemt også huske sig selv – så vær opmærksom hvis du bemærker nogle af de førnævnte tegn.
Vi kan KLARE det, og vi er STÆRKE sammen
Det hele bliver godt igen, og jeg håber inderligt, at vi alle kan komme ud på den anden side, uden en hel masse tvangshandlinger styret af frygten for bakterier. Hvis du har et behov for at snakke med en om dette, så husk at du altid kan skrive ind til UngTilUngs chat eller mentorforløb i åbningstiderne. Vi vil hjertens gerne gøre, hvad vi kan for, at du kan slippe af med disse tanker.
Tusind tak for du tog dig tid til at læse dette opslag. Hav en fantastisk dag.
