Om moralske tømmermænd

, , ,

Du kender det nok. Måske var det dig d. 1. januar. Man vågner efter en fest eller en bytur, og oveni den dunkende hovedpine, den tørre mund og kvalmen er der også en lille stemme. Måske er det en følelse i maven, en rigtig øv-følelse, der fortæller dig at du på en eller anden måde har dummet dig. De klassiske moralske tømmermænd.

Jeg kan få moralske tømmermænd af nærmest hvad som helst. Nogle gange starter det allerede, når jeg kommer hjem og lugter af øl og inderygning, og så ligger min kæreste bare der og er gået i seng på et ordentligt tidspunkt og vil vågne op til en helt almindelig dag med et helt almindeligt energiniveau. Jeg kan føle mig ussel på et splitsekund og hurtigt fortryde en ellers forrygende aften. 

Men hey – det nytter altså ikke noget. Uanset om du har moralske tømmermænd over, hvor påvirket du har været, hvad du har været påvirket af, de ting du har sagt, de ting du har gjort, det sted du har sovet eller den person du har haft sex med på toilettet. Hvis du er ligesom mig, er det rigtig nemt at slå sig selv i hovedet over de beslutninger, der blev truffet aftenen forinden, men det nytter ikke noget. Der er en masse læring i moralske tømmermænd, men lektien er ikke, at du er et forfærdeligt menneske med rygrad som en regnorm, der ikke fortjener noget godt i verden. Dine moralske tømmermænd kan derimod fortælle dig noget om, hvordan du snakker til dig selv, hvordan dit selvværd har det, og nok mest af alt: at du måske på en eller anden måde har overskredet dine egne grænser. 

Min anbefaling? Skift strategi. Det hjælper ikke at straffe sig selv eller skælde ud på sig selv. Det ændrer ikke på, hvad der nu engang er sket, men forhindrer dig bare i at lære den egentlige lektie. Acceptér at sket er sket og mærk i stedet efter – find frem til hvad stemmen prøver at fortælle dig. Måske har du ikke lyst til at blive så fuld næste gang. Måske bryder du dig ikke om at vågne op et andet sted end derhjemme efter en bytur. Måske har du sagt eller gjort nogle ting som du fortryder. Når du ved hvorfor de moralske tømmermænd er dukket op kan du lære noget af dem, og når du lærer noget af dem bliver det nemmere at give slip på dem igen: “jo tak, lille stemme, point taken – jeg har fattet hvad du vil sige.”

 

Tjekliste til at slippe af med de moralske tømmermænd:

  • Ryd op i hovedet – sig undskyld hvis du skylder nogen en undskyldning, spørg hvad der skete i den time du ikke kan huske, forklar hvad du mente med det du sagde.
  • Vask øv-følelsen af – fjern eventuel make-up, børst tænder, tag et varmt bad, brug din bedste creme bagefter.
  • Omgiv dig med kærlighed – det er nemmere at tilgive dig selv hvis du er sammen med folk som holder af dig selvom du kan være en klaphat.
  • Undgå at synke ned i elendigheden – man kan godt komme til at gemme sig væk og dvæle ved tingene hvis man glemmer at der er andre muligheder: tag en treo og prøv at få noget frisk luft. Spis noget lækkert som ikke giver mere dårlig samvittighed (jeg kan anbefale thai, vietnamesiske forårsruller eller en god bagel). Luft ud derhjemme. Gør gode ting for dig selv selvom stemmen siger noget andet.
  • Mind dig selv om, at du ikke kan ændre på hvad der er sket, men at du selv vælger hvad der sker næste gang.
  • Tal højt om hvordan du har det – det er nogle gange nemmere at lade sig berolige af andre.

Og ja, det er pisse træls, men de fleste af os fucker lidt op en gang i mellem. Du er ikke et værre menneske af den grund. Skål på det!