Kampen for det perfekte

Engang blev idealer opstillet gennem reklamer og musikvideoer. Disse idealer kunne man se bort fra uden at gå glip af noget. I dag kan man i princippet stadig kigge væk fra de opstillede idealer, men det er svært, hvis man stadig vil følge med. De sociale mediers fremkomst har rykket idealerne tættere på os. Vi bliver i højere grad påvirket af det perfekte, for det er ikke til at undgå, medmindre man melder sig ud af samfundet. ’If it isn’t on Facebook/Instagram/Twitter, it didn’t happen’, lyder en talemåde, som beskriver vores nuværende forhold til de sociale medier. Instagram og de andre sociale medier fungerer som udstillingsvinduer, hvor alt det perfekte kan fremvises, mens det mindre perfekte gemmes væk.

 

Særligt som ung er man på de sociale medier, og samtidig er ungdomsårene tidpunktet, hvor vi skaber vores identitet. Når vi så spejler os i andres tilsyneladende perfekte udseende og liv, bliver det noget, vi efterstræber for at være ’in’. Der skabes krav om, hvordan man skal se ud, hvad man skal spise og selv hvilket træningstøj man skal have, hvis man vil have flest likes på det billede, man tog i fitnesscenteret. Presset og kampen om at være perfekt kan nemt ende ud i selvværdsproblemer og dårlig samvittighed, hvis ens liv ikke ligner det urealistiske ideal, som fremstilles. Vi glemmer, at Instagram netop er et udstillingsvindue, at reklamer og billeder af veltrænede kroppe er photoshoppet, og at ingen er så perfekte, som de prøver at fremstå.

 

Når sundt bliver sygt

En undersøgelse fra 2010 fortaget af Center for Ungdomsforskning (cefu) viser, at omkring halvdelen af alle unge tillægger deres udseende stor eller meget stor betydning. Samme undersøgelse viser også, at over 40% af unge kvinder ofte eller altid tænker på, hvad de vejer. Hele 43,3% af de unge kvinder har desuden været på slankekur. Tallene er lavere for mænd, men de giver et billede af, hvor meget unge går op i at være ’perfekte’.

 

At tilstræbe et sundt og godt liv er der som sådan ikke noget galt med, men når kravene til at opnå dette bliver mere og mere ekstreme samtidig med, at de fylder mere i vores hverdag, så kan idealerne gøre mere skade end gavn. Samme undersøgelse af cefu viser, at 32,5% af de unge kvinder har følt skyld over at spise, og at hele 16% af de unge kvinder samt 7,3% af de unge mænd har prøver at sulte sig. Umiddelbart virker det ellers positivt, at antallet af fitnessmedlemskaber ifølge Idrættens Analyseinstitut er steget med over 250.000 medlemskaber alene over de sidste fem år, og at danskerne i det hele taget interesserer sig for at leve sundt. Men når antallet af børn og unge, der behandles for en spiseforstyrrelse er fordoblet fra 2001 til 2011, virker det som om, at der er gang i en mindre positiv udvikling, når det kommer til unges selvbillede og de kropsidealer, der tilstræbes.

 

Fremtidens perfekt

Heldigvis er der kommet fokus på de urealistiske idealer, som de sociale medier og det offentlige rum er fyldt med. I London er det blevet forbudt med ’usunde og urealistiske kropsbilleder’ i det offentlige rum, og i bl.a. Spanien er det ikke tilladt med usundt tynde modeller i reklamer eller på catwalks. Selv Barbie kommer nu i flere former og størrelser. Der er altså en modbevægelse, som sætter spørgsmålstegn ved, hvad ’perfekt’ egentlig betyder. Den perfekte krop skal ikke være urealistisk og i sidste ende også usund. Men der skal en større og længerevarende indsats til, hvis idealerne skal ændres til det bedre. Både politikere, organisationer samt forældre og unge selv skal indstille sig på at ændre idealerne, hvis det for alvor skal rykke.