Gratis samtale forløb

Til dig, som ønsker mere glæde i hverdagen, øget tro på dig selv og/eller mindske tankemylder og ønsker konkrete værktøjer til at forbedre din trivsel.

Hvad er et 1-1 samtale forløb?

UngTilUngs digitale samtaleforløb er et gratis forløb, som foregår over 12 samtaler med en rådgiver, som du bliver matchet op med af UngTilUngs psykolog.

Vi åbner for tilmeldinger til forløb løbende. Du kan imellemtiden tilmelde dig interesselisten og få direkte besked, når vi åbner op.

Bor du i Lolland eller Guldborgsund kommune kan vi tilbyde dig et forløb med det samme.

Hvad er et 1-1 samtale forløb?

Hvad får du ud af et 1-1 samtaleforløb?

  • Op til 12 digitale samtaler 
  • Du deltager hjemmefra i trygge rammer 
  • Flexible samtale tidspunkter aftales med din rådgiver
  • Samtale typisk 2-4 gange om måneden efter dit behov
  • En gratis forsamtale med din rådgiver
  • Matchet op med rådgiver på baggrund af dine oplysninger og ønsker

Evalueringsresultater

I UngTilUng mener vi, at det er vigtigt at lade resultaterne vise kvaliteten. Vi har derfor fået udviklet en trivselsrapport i 2022 på baggrund af alle der har gennemgået et forløb. Du kan se relevante resultater nedenunder eller downloade den fulde rapport.

  • 70 % af alle deltagere har oplevet symptomreduktion indenfor angst 
  • 76 % af alle deltagere har oplevet symptomreduktion indenfor angst

*OBS: Det betyder, at fx 30 % ikke har oplevet en fremgang, men heller ikke en tilbagegang i symptomreduktion indenfor angst. 

  • 71 % har oplevet at få et socialt liv til at fungere 
  • 69 % har oplevet en øget evne til at få hverdagen til at hænge sammen
  • 69 % har oplevet en øget tiltro til at kunne håndtere fremtidige udfordringer

*OBS: Det betyder, at fx at 31 % ikke har oplevet en fremgang, men heller ikke en tilbagegang i tiltroen til at håndtere fremtidige udfordringer.

  • 59 % har oplevet en øget evne til at håndtere krav ifm. beskæftigelse.

*OBS: Det betyder, at 41 % ikke har oplevet en fremgang, men heller ikke en tilbagegang i tiltroen til at håndtere fremtidige udfordringer. Her er det værd at bemærke, at en del har været uden for beskæftigelse og derfor har der ingen udvikling været. 

Udforsk vores samtaleforløb

Forløbet er et forebyggende forløb til dig, der oplever udfordringer med dit selvværd og fx er bange for at fejle, være alene eller blive forladt.
Det kan fx være, at du oplever, at du har mange selvkritiske tanker, har svært ved at mærke dine egne behov eller ikke tør sige fra. Forløbet er også for dig, der fx ikke kan lide dit spejlbillede eller bliver meget ked af det, hvis du ikke får den karakter du ønsker dig.

Forløbet er et forebyggende forløb til dig, der oplever mildere udfordringer med angst, nervøsitet og tankemylder.

Det kan fx være du oplever, at tankerne kører i ring eller går igennem perioder med meget nervøsitet og bekymring. Forløbet er også for dig, der fx oplever nervøsitet og angst i eksamenssituationer, ved præstationer eller i sociale sammenhænge. 

Tidligere samtaleforløbsdeltager:


“Jeg har opnået alle de ting, jeg ønsker for mig selv. Min angst eller tankemylder fylder ikke i mit liv længere. Derudover har jeg fået en selvtillid, som jeg ikke har haft før forløbet. Det her forløb er det bedste, jeg har investeret tid i og er så glad for, at jeg har fuldført det.”
Tidligere deltager i forløbet – Angst, nervøsitet og tankemylder

Mød vores rådgivere

Vores rådgivere er både studerende og færdiguddannede og har en relevant uddannelsesbaggrund til at kunne varetage et samtaleforløb. Alle rådgivere gennemgår også en digital uddannelse hos UngTilUng og deltager jævnligt i gruppesupervision sammen med andre rådgivere og supervisorer.

Mød vores rådgivere

Ofte stillede spørgsmål

Forløbet er digitalt og foregår via UngTilUng.com eget møderum, som du inviteres til af din rådgiver. Det er muligt at tale sammen, skrive sammen eller se hinanden over webcam. Det er gratis for dig at bruge og din rådgiver hjælper dig i gang. Det er muligt at deltage via telefon, men vi anbefaler at du sidder ved en computer, da det gør oplevelsen lidt bedre.

Vi overholder selvfølgelig GDPR lovgivning for datasikkerhed.
Læs mere her.

I nogle tilfælde vil vi vurdere, at du har det for svært til at deltage i vores forløb eller ikke passer ind i målgruppen. Vores forløb er ikke behandlingsforløb, men varetages af unge frivillige, der er uddannede indenfor temaerne og klædt på til at varetage en rådgiverrolle. Derfor kan vores forløb kun tilbydes til unge, der passer ind i temaerne på et forebyggende niveau. Det er godt, at du søger hjælp, og der er intet galt med dig, hvis du ikke passer ind i vores forløb. Hvis vi ikke kan tilbyde dig et forløb, vil vi guide dig til, hvor du ellers kan søge hjælp.