Skru ned for skærmtiden og op for dit selvværd

Disclaimer: Ovenstående titel lyder er på grænsen til at lyde som en cheasy selvhjælpsartiklen, men lad os alligevel prøve, om vi kan få noget ud af den banale titel alligevel ;).

Snyder du dig selv?

Måske kender du til det med, at lyset fra din mobil er det sidste og det første, du kigger på i løbet af en dag. Det kan være, at det giver dig en følelse af velvære, og at her får du rigtigt lov til bare at være dig selv og scrolle igennem alle de Instagram-profiler, der interesserer og inspirerer dig? Det kan føles som en lille lomme, hvor du får lov til at sige farvel til dagen eller starte dagen i dit egen tempo.

… men er det godt for dit selvværd?

Det lyder i og for sig rart, men der er også en bagside af den såkaldte telefontid, som de fleste kender til. For selvom du i princippet selv styrer, hvor meget tid du bruger på de sociale medier, kan du ikke altid selv styre, hvad du bliver eksponeret for. Det kan være, at din Instagram er fyldt med unge mennesker, der går i dyrt og flot tøj. Eller måske er din Instagram fyldt med træningsvideoer og sund mad.

Der er intet galt i at gå op i fedt tøj eller sund mad og træning, men måske oplever du, at du får en følelse af at være utilstrækkelig og unormal, når alle på Instagram tilsyneladende har råd til dyrt tøj, et fitnessabonnement og sund mad. Dette perfekte Instagram-liv kan føles som en lukket klub, og det kan påvirke dit selvværd. For hvem er du, og hvor meget er du værd, hvis dit liv ikke ser ud, som ‘alle’ de andres liv på de sociale medier?

 

4 tips til et bedre selvværd:

  • Én times telefonfri morgen og aften. Der er sjældent noget på telefonen, der er så vigtigt, at det er det første og det sidste, vi skal kigge på. Lad telefonen ligge og lav i stedet en god morgenmad til dig selv eller en lækker aftensnack. Herved udøver du selvomsorg, og det er med til at booste dit selvværd. For når du er omsorgsfuld over for dig selv, siger du også indirekte til dig selv, at du er værd at holde af.
  • Skriv tre ting ned, du er glad for ved dig selv. Denne øvelse er god til at gøre dig opmærksom på, hvad du er god til i din hverdag og blandt dine medmennesker. Herved gør du dig selv opmærksom på, hvorfor lige netop du og dine egenskaber er vigtige i din omgangskreds.
  • Tilmeld dig UngTilUngs online selvhjælpskursus, der hedder “Styrk dit selvværd”. Kurset er fordelt i syv minikurser med værktøjer, refleksionsspørgsmål og øvelser. Kurset er udformet af en uddannet psykolog og psykoterapeut. 
  • HUSK – De sociale medier er øjebliksbilleder i en poleret hverdag. Der er ingen, der kan leve det perfekte Instagram-liv til fulde. Det er bare sjældent, at vi får bagsiden af se, og derfor kan det føles som om, at alle lever det perfekte liv, men sådan er det ikke i virkeligheden.

Derudover er du også altid velkommen til skrive til UngTilUngs chat, der er åben fra kl. 16-20 alle ugens dage. Her sidder der gode mennesker, der er klar på at lytte og guide dig, så du føler dig hørt og set.