reel kærlighed fuckede op
reel kærlighed fuckede op
Jeg har i barndom haft et øje til en der også havde til mig. Som ungvoksne mødtes vi, med ufornægtelig kæmpe kemi, men dengang var jeg for fucked og turde ikke gøre noget ved det. Jeg glemte ham dog aldrig, og håbede det en dag ville ske. Men så fi jeg barn og glemte han ægte, og begyndte også at ardejde med mig selv. Pludselig dukkede han op i mine tanker igen, og jeg fandt ud af at han lige havde haft brud med sin kæreste, som var ham utro og sårede ham dybt. Jeg følte mig for første gang klar nok til at gøre noget ved min årelange lyst til ham og da vi så endelig mødtes, tog det hurtigt fart. Det var en lyserød sky, og vi blev hurtigt hamrende forelsket. Han sagde dog fra start at han ik ville være i et forhold med nogen, da brudet og såret var for friskt. Det forstod jeg godt, men det gjorde mig også ret angst, da jeg generelt har meget angst for at blive forladt, og kun lige var begyndt at heale mig selv. Han var også utydelig, fordi han sagde at han jo egentlig var håbløs romantiker, og at han godt vidste det var noget andet med mig, og at han var forelsket og vi snakkede endda lidt om børn og sådan, men jeg har også tendens til at ta de tegn jeg a bruge til at bilde mig ting ind, og omvendt ignorere det der burde få mig til at bremse mig selv. Jeg var dybt fortabt i ham og troede reelt vi er tvillingesjæle… men min angst begyndte at ta fat, og før i tiden fuckede den jo alt op. Men med ham var jeg mere tryg end nogensinde. Vi ka jo ogs reelt li hinanden. Men jeg begyndte at tro det ville gå galt, at han ikke ville mig nok til at jeg var tryg, jeg begyndte at lukke i, og samtidig var jeg dedikeret til at arbejde mig væk fra den mekanisme og ikke lade det ødeligge det for os. Men at jeg fik det sådan gjorde også ham angst. Det sidste han ønskede var mere skrøbelig drama og ubehagelighed. Både mod ham eller mod andre pga ham. Så han trak sig lidt, og det gjorde min angst mere frembrusende, og sådan gik det i 2 måneder, hvor jeg også flere gange næsten eller helt slå op, og bagefter fortrød, og hver gang havde jeg konkluderet noget selv, og ikke talt med ham i stedet for at lave hård konklusion. Men han havde også været vag i hvad han ville, jeg troede han var i gang med at arbejde sig hen i mod et forhold, og det tror jeg ogs han var og har sagt, men nogen gange svarede han som om han slet ikke ku rumme så meget som den tanke, og det skabte jo tvivl i mig. Han er også misbruger, men det er jeg sådan set også, bare ikke rigtig mere i dag pga mit barn.
2 måneder der var ren lykkelige, og 2 måneder der har været så slidende, at jeg er bange for at miste ham. Jeg ka slet ikke ha den tanke. Det skal siges, at trods frem og tilbage og alt for meget tvivl og konflikt, så har vi også imellem haft stunder, hvor det har været ligeså reelt rigtig og idyllisk, og det har ogsså virket som om vores konflikter er blevet så rigtig løst at de har bragt os tættere sammen. Men nu er det nok et spørgsmål om at der har været for mange oven i hinanden. Og det er rigtig meget mig, han har hele tiden bare været der, og endda svaret hver gang med dybfølt forståelse og undskyldning og kærlig taknemmelighed for alt mit. Jeg har været meget mere efter ham, men jeg ved også at han ved at jeg inderligt elsker ham. Men måske er han i tvivl om det bare er det her jeg vil byde ham, eller at vi ik kan have det anderledes. Sandheden er jo, at jeg på intet tidspunkt har ville miste ham, og selv når jeg har ville bryde, er det jo kun for nu, og jeg har jo håbet at det var det der sku til for at få os sammen til slut. Ærligt tror jeg helt alvorligt at han er den jeg vil leve mit liv med og dø sammen med. Vi passer så perfekt, vi er så enige hvor det gælder, et modspil hvor det er sund, den vildeste kemi og den smukkeste kærligheds romance.
Jeg tror fuldt ud på os, og jeg er ved at gå fuldkommen ned over at jeg muligvis har saboteret det nu, det kan jeg slet ikke være i, det vil være en uendelig sorg, oven på al den ulykkelig modgang i sær i kærlighed, og med fælles træk, jeg har haft før ham.
jeg tror måske han har mistet lysten i al det her trættende der har været
jeg ka slet ikke bære det….
hvordan helt konkret for jeg det her til vende så hurtigt som muligt?????
UngTilUngs svar
Kære dig,
Mange tak for dit brev. Det gør mig ondt at høre, at du går med disse svære følelser i forhold til jeres relation og at du, som jeg læser det, måske også har en følelse af skyld i forhold til jeres nuværende situation? Det må være rigtig hårdt at være i. Hvor er det godt, at du rækker ud og jeg håber, at jeg kan hjælpe dig. Dit brev rummer et tema, som der nok er mange der kan nikke genkendende til, nemlig at forelskelse og kærlighed kan sætte gang i en hel del forskellige følelser i os. Når alt går godt, kan vi have en følelse af at svæve på en lyserød sky, men når vi oplever udfordringer i relationen, kan man f.eks. føle sig forvirret, overvældet og måske endda opleve at blive ængstelig og trist. Det kan tære på både en selv og på relationen.
Dit spørgsmål til UngTilUng går ud på, hvordan du kan få det hele til at vende så hurtigt som muligt. Jeg håber, at jeg i mit brev til dig måske kan give nogle perspektiver i forhold til din situation, men husk, at du selvfølgelig altid selv bedst ved, hvad der er en god beslutning og det rigtige at gøre for dig. Måske du føler, at du kan bruge noget af det jeg skriver og andet måske ikke – min pointe er, at du selvfølgelig bare tager det med, som du synes giver mening for dig.
Når jeg læser dit brev, så får jeg en fornemmelse af, at der er flere ting, som kunne være relevante at tage fat på og som jeg kunne tænke mig at ”spørge ind til”. Særligt bliver jeg nysgerrig på, hvordan du generelt oplever jeres kommunikation og hvordan du har det med at dele dine tanker, følelser, ønsker og behov med ham. Jeg kan forstå, at du har været i tvivl om, hvad han ønsker og at du tidligere har slået op, hvorefter du har fortrudt og haft en følelse af at have draget konklusioner uden, at I måske har fået talt sammen inden. Jeg får derfor den tanke, om det kunne være en idé, at I aftaler et tidspunkt, hvor I giver jer god tid til at få vendt jeres situation og hvor I begge får mulighed til at dele, hvordan I har det, hvad I tænker og føler og hvor I også kan tale om, hvilke ønsker I har i forhold til jeres relation. Ved at aftale, hvornår I vil tale om det, kan I på den måde måske begge have gjort jer nogle tanker forinden. Jeg tænker, at det at tale om det kan give jer begge mulighed for at få indblik I, hvordan hinanden har det, hvor I kan få talt om jeres nuværende situation og måske sammen finde en løsning. Måske kan det, at I tager en samtale om det, både give dig mulighed for at udtrykke dine behov og ønsker og samtidig eventuelt give dig noget afklaring omkring hans ønsker i forhold til relationen. Hvis du under samtalen oplever, at han er i tvivl om, hvad han ønsker med relationen, tænker jeg, at det er vigtigt at mærke godt efter, hvad det er du har brug for i en romantisk relation og om du kan være i denne tvivl, da jeg kan forstå, at det netop er det, der sætter gang i angsten hos dig.
Det kan være, at jeg tager fejl, men når jeg læser dit brev, får jeg en følelse af, at du sidder med en form for skyldfølelse i forhold til, hvor I står nu. Derfor tænker jeg at det, at I får talt sammen, kan bidrage til, at du føler dig mindre alene med følelserne og at jeres relation er noget i er sammen om at arbejde på. Du skriver, at I før har løst konflikter sammen, som har resulteret i, at I efterfølgende er kommet endnu tættere på hinanden. Det ser jeg som en stor styrke i jeres relation, og som noget du kan tage med dig ind i samtalen og også fortælle ham, at du værdsætter ved jeres relation. Jeg har også en oplevelse af, at du er god til at sætte ord på dine tanker og følelser og er reflekteret omkring både dine egne og hans følelser, hvilket også er en stor styrke.
Jeg kender selvfølgelig ikke til din nuværende situation, men du skriver også, at du har et barn, og hvis jeg læser det rigtigt, at du har haft et (tidligere?) misbrug. Jeg tænker bare særligt på om der mon kunne være nogle konsekvenser for dig og dit barn, i forhold til relationen med ham, eftersom du skriver, at han har et misbrug? Som sagt ved jeg ikke, hvordan det i dag går i forhold til det du skriver angående dit tidligere misbrug, men jeg vil altid anbefale at søge professionel hjælp, hvis det er noget du i dag har brug for hjælp i forhold til.
I alle de relationer vi indgår I, er det vigtigt, at vi har os selv med. Som afslutning på mit brev til dig vil jeg derfor sige, at jeg håber, at du går den vej og finder den løsning, der er er bedst for dig, hvor du passer på dig selv og er tro mod det du ønsker dig i en kærlighedsrelation. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvor længe du har haft disse tanker om jeres relation, men jeg kan læse, at det selvfølgelig påvirker dig. Hvis du har nogen, som du føler dig tryg ved at række ud til, kan det også være en hjælp, så du ikke går med det alene. Du er også meget velkommen til at bruge UngTilUngs chat, som er åben alle dage mellem kl. 16-20, hvor du anonymt kan skrive med en frivillig.
Jeg håber, at du fik noget ud af mit svar og jeg håber på, at du går den vej som føles rigtig for lige netop dig.
Kærlig hilsen,
Sif
Rådgivningskoordinator i UngTilUng
