Tre spørgsmål du kan stille dig selv, når du oplever et pres om at præstere

Forventninger fra mange led og kanter og en kultur, hvor den sublime præstation belønnes, er hverken et nyt eller unikt fænomen. Det kommer blot til udtryk på forskellige måder, alt efter hvilken tid man lever i, og hvorhenne man befinder sig.

Men mennesket har altid været i stand til at præstere mere end andre væsener, og det har sådan set også været nødvendigt for at overleve. Men mennesker udkonkurrerer ikke bare andre arter, de konkurrerer også mod hinanden.

Det har ført til mange sejre, fremskridt og overvindelser, som vi nødigt vil være foruden, men det fører altså også til, at unge i dag lever i et samfund, der kan opleves accelereret, målbart og konkurrenceorienteret.

Oveni i dén cocktail får unge også en høj grad af globalisering og online-liv, som gør, at vi konstant kan følge med i andres præstationer. Dét skaber en højere opmærksomhed på, hvad det kan betyde, når vi ikke præsterer, som vi synes, vi bør, eller som andre synes, vi bør.

Men hvad gør du, når presset for at præstere bliver så stort, at det begynder at påvirke din trivsel?

I denne artikel ser vi nærmere på, hvorfor vi føler et behov for at præstere, hvordan præstationspres kan påvirke os, og hvilke tre spørgsmål du kan stille dig selv for bedre at forstå dine tanker og følelser.

Hvad betyder det at præstere?

At præstere betyder grundlæggende at yde noget, gennemføre en opgave eller opnå et resultat.

Vi præsterer på mange forskellige måder gennem livet. Det kan være, når vi klarer en eksamen, løser en opgave på arbejdet, dyrker sport eller arbejder på at nå et personligt mål.

For mange mennesker er det motiverende at præstere. Det kan give en følelse af tilfredshed, stolthed og udvikling, når vi oplever, at vores indsats fører til noget positivt.

Men der er forskel på at ønske at præstere og at føle, at man hele tiden skal præstere.

Hvis du eksempelvis elsker at spille fodbold, kan det være motiverende at træne for at blive bedre. Men hvis du begynder at føle, at du kun er god nok, når du scorer mål eller vinder kampe, kan glæden ved sporten langsomt blive erstattet af pres.

Det samme gælder uddannelse, arbejde og sociale relationer.

At præstere er altså ikke i sig selv noget negativt. Det er først, når forventningerne bliver for store, eller når vores selvværd bliver afhængigt af vores resultater, at det kan udvikle sig til et problem.

Hvornår bliver det et pres at præstere?

Presset til at præstere er, ligesom mange andre følelser, der kan mærkes negative, både nyttigt og unyttigt.

Vi er glade for evnen til at presse os selv, når projekter lykkes, og det går godt, fordi vi kan præstere dét ekstra, når vi skal. Men presset kan også blive for tungt at bære, hvis det kommer til at fylde for meget i hverdagen, hvor vi foretager os helt normale ting, der ikke kræver den stress, den høje præstation medfører.

Et vist pres kan hjælpe os med at fokusere og gøre en ekstra indsats. Men hvis vi konstant føler, at vi skal leve op til høje forventninger, kan presset begynde at påvirke vores velbefindende.

Måske oplever du, at det aldrig er nok at gøre dit bedste.

Du skal også have gode karakterer, være en god ven, passe dit arbejde, se godt ud, dyrke motion og samtidig have et spændende socialt liv.

Når du endelig har nået et mål, dukker det næste op.

Det kan skabe en følelse af aldrig rigtig at være tilfreds med sig selv.

Præstationspres opstår ikke nødvendigvis, fordi vi har for mange opgaver, men kan også handle om de forventninger, vi knytter til vores resultater.

Hvis du føler, at din værdi som menneske afhænger af, hvad du opnår, kan selv små fejl eller nederlag komme til at fylde meget.

Hvor kommer præstationspresset fra?

Det kan være svært at skelne mellem, om præstationspresset kommer indefra, om det er noget, vi selv ønsker og arbejder aktivt hen imod, eller om det er et eksternt pres, vi egentlig ikke gør for os selv.

Ofte er det en blanding.

Indre forventningspres

Indre forventningspres handler om de krav og forventninger, du stiller til dig selv.

Måske vil du altid være den bedste i klassen, levere et perfekt resultat på arbejdet eller undgå at begå fejl.

Det kan være svært at acceptere, når noget ikke går som planlagt, fordi du føler, at du burde kunne gøre det bedre.

Nogle gange stiller vi langt højere krav til os selv, end vi ville stille til andre mennesker.

Ydre forventningspres

Ydre forventningspres kommer fra de mennesker og omgivelser, vi er en del af.

Det kan være forventninger fra forældre, venner, lærere, arbejdsgivere eller samfundet generelt.

Måske oplever du, at dine forældre forventer bestemte karakterer, eller at du skal vælge en bestemt uddannelse.

Måske føler du, at dine venner har mere succes end dig, eller at du skal leve op til de idealer, du ser på sociale medier.

Det er ikke altid, at andre direkte stiller krav til os. Nogle gange opstår presset, fordi vi forestiller os, hvad andre forventer.

Og netop derfor kan det være svært at finde ud af, hvor følelsen kommer fra.

Tre spørgsmål, du kan stille dig selv, når du føler dig presset

Her kommer tre spørgsmål, du kan stille dig selv, når du oplever et pres om at præstere, for at blive klogere på, hvor det kommer fra.

Det kan være en god idé at give dig tid til at sidde med det, for det kræver, at man er villig til at se lidt ind bag al hverdagsmekanikken.

Men afklaringen kan måske få skuldrene til at sænke sig en smule.

Du kan bruge spørgsmålene som en refleksionsøvelse og eventuelt skrive dine svar ned i en notesbog eller på din telefon.

Der findes ikke rigtige eller forkerte svar. Formålet er at lære dine egne tanker, følelser og forventninger bedre at kende.

1. Hvor tror du, presset kommer fra?

Det kan virke som et stort spørgsmål, og det er det måske også.

Så prøv at gå konkret til værks:

Kan du huske et tidspunkt, hvor du ikke har mærket det pres, du mærker nu? Hvordan føltes det? Hvad var det, der gjorde, at du ikke mærkede presset?

Undersøg derefter, om du kan huske et tidspunkt, hvor følelsen opstod.

Hvad skete der omkring dig, hvem var der, hvad foretog de sig? Og hvad betød det for dig i situationen?

Måske er der noget, der har ændret sig, som du kan pege på.

Det gør det mere konkret at forstå, i hvilke situationer du føler hvad.

Et eksempel på præstationspres i hverdagen

Forestil dig, at du er begyndt på en ny uddannelse.

Tidligere var du vant til at få gode karakterer uden at bruge særlig meget tid på lektier. Men på din nye uddannelse oplever du, at mange af dine medstuderende klarer sig rigtig godt.

Pludselig føler du, at du skal læse mere, arbejde hårdere og altid være velforberedt.

Måske begynder du at sammenligne dig med de andre, selvom ingen direkte har sagt, at du skal præstere bedre.

Hvis du undersøger, hvornår følelsen opstod, kan du måske opdage, at presset hænger sammen med din frygt for ikke længere at være blandt de dygtigste.

Det betyder ikke, at dine ambitioner er forkerte. Men det kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor du føler dig presset.

Prøv at spørge dig selv:

• Hvornår mærker jeg især et pres for at præstere?
• Hvem eller hvad sammenligner jeg mig med?
• Er forventningerne mine egne eller andres?
• Hvad er jeg bange for vil ske, hvis jeg ikke præsterer godt nok?
• Ville jeg stille de samme krav til en god ven?

Når du begynder at forstå, hvor presset kommer fra, kan det også blive lettere at vurdere, hvilke forventninger der faktisk er vigtige for dig.

2. Hvilke følelser sidder du med?

Det kan virke svært at adskille dem, men prøv alligevel at identificere dem, hvis du kan.

Føler du vrede, angst, misundelse? Ofte vil du måske føle et virvar af flere.

Prøv i så fald at skrive et par ord ned om hver.

Hvis du for eksempel føler jalousi, kan du så identificere, hvem eller hvad følelsen retter sig mod?

Husk, at der ikke er skam i følelser.

Følelser kommer og går, og de er enormt hjælpsomme for os, selvom vi måske tænker, at det kunne være rart at føle glæde og lykke hele tiden.

Det er heller ikke sådan, at man som menneske er sin følelse. Man kan godt føle jalousi fra tid til anden uden per definition at være en jaloux person.

Den slags forenklinger stigmatiserer de såkaldt negative følelser og gør dem skamfulde at føle.

Men alle mennesker oplever forskellige følelser, og følelserne kan hjælpe os med at forstå, hvad der er vigtigt for os.

Det kræver blot, at man er villig til at acceptere, at de er der, og undersøge dem nærmere.

Ofte bliver følelserne mere håndterbare, når vi lærer at forstå dem.

Så prøv at sidde med dine følelser, mærk hvilke der gemmer sig i alt presset, og knyt et par ord til dem.

De vil måske allerede fremstå meget klarere.

Hvad fortæller dine følelser dig?

Når vi oplever præstationspres, kan det vække mange forskellige følelser.

Måske bliver du frustreret, fordi du føler, at du aldrig gør det godt nok.

Måske bliver du misundelig, når andre opnår noget, du selv drømmer om.

Eller måske bliver du bange for at fejle, fordi du frygter at skuffe nogen.

Selvom disse følelser kan være ubehagelige, kan de også fortælle os noget om vores behov og bekymringer.

Hvis du eksempelvis oplever misundelse, når en ven får en god karakter, betyder det ikke nødvendigvis, at du ikke ønsker det bedste for din ven.

Måske handler følelsen i virkeligheden om, at du selv er usikker på dine evner eller savner anerkendelse.

Prøv derfor at være nysgerrig på følelsen frem for at kritisere dig selv for at have den.

Du kan eksempelvis skrive:

• Jeg føler mig usikker, fordi jeg er bange for at fejle.
• Jeg føler mig frustreret, fordi jeg stiller meget høje krav til mig selv.
• Jeg føler mig misundelig, fordi jeg sammenligner mine resultater med andres.
• Jeg føler mig udmattet, fordi jeg sjældent giver mig selv lov til at holde pause.

Det er ikke sikkert, at du straks ved, hvad dine følelser betyder.

Men ved at sætte ord på dem kan du begynde at forstå, hvad der ligger bag presset.

3. Hvilke tanker sidder du med? Kan du ‘svare igen’?

Ligesom med følelserne kan du prøve at registrere, hvilke tanker der går igennem dit hoved, når du mærker et forventningspres.

Hvilke stemmer har de?

Er det din egen stemme eller måske nogen, du kender?

Hvorfor tror du, det er lige præcis den stemme, der siger de ting, der presser dig?

Prøv at skrive en kolonne, hvor du udfolder nogle af tankerne.

I den næste kolonne kan du bruge de refleksioner, de igangsætter, til at skrive nogle svar og modsvar.

Hvis det for eksempel er din egen stemme, kan du tage en alvorssnak med dig selv om, hvorvidt det pres, du lægger på dig selv i en given situation, egentlig er fair.

At se kravene formuleret sort på hvidt på papiret kan ofte gøre svaret mere tydeligt.

Det samme kan du gøre, hvis stemmen ikke er din egen.

Er der nogen, der presser dig, eller er der nogen, du er bange for at skuffe?

Prøv at overveje, hvorfra det kommer.

Skriv derefter nogle ‘modtanker’ ned, du kan svare, næste gang de presserende stemmer melder sig.

Så ved du, hvad de kommer af, og du kan være forberedt på, hvordan du skal møde dem.

Det er langt mere skånsomt for dig at rumme tankerne og håndtere dem end at skubbe dem væk og lade dem vokse til et uoverkommeligt pres, som tynger.

Eksempler på negative tanker og hjælpsomme modtanker

Når vi oplever præstationspres, kan vores tanker hurtigt blive meget kritiske.

Måske siger du ting til dig selv, som du aldrig ville sige til en ven.

Derfor kan det være en god øvelse at udfordre tankerne og undersøge, om de faktisk er rimelige.

Tanke: “Hvis jeg ikke får en god karakter, er jeg ikke dygtig nok.”

Modtanke: “En karakter fortæller noget om min præstation i en bestemt situation, men den definerer ikke min værdi som menneske.”

Tanke: “Alle andre klarer sig bedre end mig.”

Modtanke: “Jeg ser kun en del af andres liv. Jeg ved ikke, hvilke udfordringer de selv kæmper med.”

Tanke: “Jeg må ikke lave fejl.”

Modtanke: “Fejl er en naturlig del af at lære og udvikle sig. Jeg behøver ikke gøre alting perfekt.”

Tanke: “Hvis jeg siger nej, skuffer jeg andre.”

Modtanke: “Jeg må gerne sætte grænser og tage hensyn til mine egne behov.”

Formålet er ikke at erstatte alle negative tanker med positive tanker.

Det handler snarere om at finde mere nuancerede og realistiske måder at se situationen på.

Du behøver ikke overbevise dig selv om, at alt er fantastisk.

Nogle gange er det nok at minde dig selv om, at du godt må være menneskelig, usikker og uperfekt.

Tegn på, at du føler et for stort præstationspres

Det er ikke altid nemt at opdage, når presset for at præstere er begyndt at fylde for meget.

Nogle gange vænner vi os til at have travlt og stille store krav til os selv, så det næsten føles normalt.

Men kroppen og tankerne kan begynde at reagere, når vi gennem længere tid føler os pressede.

Tegn på præstationspres kan blandt andet være:

• Du har svært ved at slappe af uden dårlig samvittighed.
• Du føler, at du aldrig gør det godt nok.
• Du sammenligner ofte dine præstationer med andres.
• Du bliver meget påvirket af kritik eller fejl.
• Du har svært ved at sige nej til nye opgaver.
• Du føler dig stresset, selv når du ikke har særlig travlt.
• Du har svært ved at sove, fordi du tænker på alt det, du skal nå.
• Du mister glæden ved aktiviteter, du tidligere nød.

At genkende nogle af disse tegn betyder ikke nødvendigvis, at du har alvorlige problemer.

Men hvis du oplever dem ofte, kan det være værd at stoppe op og undersøge, hvad der ligger bag.

Præstationspres i skolen, på arbejdet og på sociale medier

Præstationspres kan opstå mange forskellige steder i vores liv.

Præstationspres i skolen og under uddannelse

For mange unge er uddannelse et af de steder, hvor presset for at præstere fylder mest.

Karakterer, eksamener og forventninger til fremtiden kan gøre det svært at fokusere på glæden ved at lære.

Måske føler du, at én dårlig karakter kan ødelægge dine fremtidsmuligheder.

Men selvom karakterer kan have betydning for bestemte uddannelser og muligheder, fortæller de ikke hele historien om dine evner eller din værdi som menneske.

Det er vigtigt at kunne arbejde mod sine mål uden at føle, at hele ens identitet afhænger af resultatet.

Præstationspres på arbejdet

På arbejdspladsen kan forventninger om effektivitet, ansvar og gode resultater også skabe pres.

Måske føler du, at du altid skal være tilgængelig, tage ekstra opgaver eller bevise, at du er dygtig.

Det kan være motiverende at gøre en god indsats, men hvis du aldrig føler, at du har gjort nok, kan det påvirke din trivsel.

Her kan det være vigtigt at tale med din leder eller kollegaer om forventninger, arbejdsopgaver og grænser.

Præstationspres og sociale medier

På sociale medier kan vi næsten konstant følge med i, hvad andre mennesker opnår.

Vi ser billeder af gode karakterer, spændende rejser, flotte kroppe, karrieremuligheder og sociale oplevelser.

Det kan skabe en følelse af, at alle andre hele tiden præsterer og udvikler sig.

Men vi ser sjældent hele billedet.

Mennesker deler ofte deres bedste øjeblikke, og derfor kan det være svært at sammenligne deres liv med vores egen hverdag på en retfærdig måde.

Hvis du oplever, at sociale medier gør dig mere usikker eller utilfreds med dig selv, kan det være en hjælp at overveje, hvem du følger, og hvordan indholdet påvirker dig.

Hvordan kan du mindske presset for at præstere?

Når du har arbejdet med de tre spørgsmål, har du måske fået en bedre forståelse af, hvor dit præstationspres kommer fra.

Men hvordan kan du bruge den forståelse i hverdagen?

Sæt realistiske forventninger til dig selv

Prøv at overveje, om de krav, du stiller til dig selv, er realistiske.

Du kan ikke være den bedste til alting, og du behøver ikke præstere på højeste niveau hver eneste dag.

Nogle gange er en god indsats nok, selvom resultatet ikke bliver perfekt.

Giv dig selv lov til at holde pauser

Pauser er ikke nødvendigvis noget, du først har fortjent, når alle dine opgaver er løst.

Du har også brug for tid til at slappe af, være sammen med andre og lave ting, som ikke handler om at opnå bestemte resultater.

Det kan være en gåtur, en hobby eller bare en aften, hvor du ikke skal noget særligt.

Lær at acceptere fejl

Fejl kan være ubehagelige, især hvis du stiller høje krav til dig selv.

Men fejl er også en naturlig del af at lære noget nyt.

Prøv at betragte fejl som erfaringer frem for beviser på, at du ikke er god nok.

Tal med nogen om forventningerne

Hvis du føler dig presset af dine forældre, din skole, dit arbejde eller andre mennesker, kan det være en hjælp at fortælle, hvordan du har det.

Nogle gange er andre slet ikke klar over, at deres forventninger påvirker dig.

Det kan også være, at du opdager, at de forventninger, du troede andre havde, i virkeligheden mest kommer fra dig selv.

Du er mere end dine præstationer

Det er naturligt at have ambitioner og ønske at gøre det godt.

Men det er vigtigt at huske, at du er mere end dine karakterer, resultater, dit arbejde og de mål, du opnår.

Din værdi som menneske afhænger ikke af, hvor meget du præsterer.

Du har også værdi på de dage, hvor du ikke når dine mål, laver fejl eller bare har brug for at holde en pause.

At sænke forventningerne til sig selv betyder ikke, at man skal opgive sine ambitioner.

Det betyder blot, at der også skal være plads til trivsel, glæde og et liv, som ikke hele tiden handler om at blive bedre.

Giv dig tid til at arbejde med dine tanker og følelser

Når du har været spørgsmålene igennem, er der sikkert nye, der melder sig.

Det kan være, at øvelsen sætter tankerne og følelserne i gang, og at der måske var mere under overfladen, end du havde forestillet dig.

I stedet for at lukke det ned med det samme, så prøv at give det lidt tid og bare være i det, også selvom det er lidt ubehageligt.

Prøv på ikke at være for hård ved dig selv. Det er sejt at undersøge sine tanker og følelser, og det kræver mod og styrke at rumme dem i stedet for at forkaste dem.

Afslut eventuelt denne stund med at skrive et par ting ned, øvelsen har givet anledning til.

Det kan være de modtanker, du har skrevet ned, eller en samtale, du har brug for.

Og husk så at gøre noget godt for dig selv, som er afslappende og hyggeligt.

Det kan være lidt hårdt at se indad, men det føles forhåbentlig også lidt lettere efterfølgende.

Øvelsen kan sagtens genbruges en anden gang, du føler dig overvældet eller presset til at præstere.

God fornøjelse med den.

Ofte stillede spørgsmål om at præstere og præstationspres

Hvad vil det sige at præstere?

At præstere betyder at yde en indsats, udføre en opgave eller opnå et resultat. Det kan eksempelvis være at klare en eksamen, gennemføre et projekt eller arbejde mod et personligt mål.

Hvad er præstationspres?

Præstationspres er følelsen af at skulle leve op til bestemte krav eller forventninger om at præstere. Presset kan komme fra dig selv, andre mennesker eller det samfund, du er en del af.

Hvorfor føler jeg, at jeg hele tiden skal præstere?

Følelsen kan skyldes høje forventninger til dig selv, frygt for at fejle, sammenligning med andre eller forventninger fra eksempelvis forældre, uddannelse og arbejde. Ofte er der flere årsager på samme tid.

Hvordan håndterer man præstationspres?

Du kan begynde med at undersøge, hvor presset kommer fra, hvilke følelser det vækker, og hvilke tanker der er forbundet med det. Det kan også hjælpe at sætte realistiske mål, acceptere fejl og tale med nogen om dine oplevelser.

Er det dårligt at ville præstere?

Nej. At have ambitioner og ønske at gøre det godt kan være både motiverende og udviklende. Det bliver først problematisk, hvis presset påvirker din trivsel, eller hvis du føler, at din værdi som menneske afhænger af dine præstationer.

Har du brug for nogen at tale med?

Hvis du føler dig presset af forventninger, har svært ved at slappe af eller oplever, at du aldrig gør det godt nok, kan det være en hjælp at dele dine tanker med nogen.

Hos UngTilUng kan du tale anonymt med en frivillig om det, der fylder i dit liv.

Du behøver ikke have styr på dine tanker eller vide præcis, hvad du skal sige. Nogle gange hjælper det bare at sætte ord på det, der er svært.

Hvis presset påvirker din søvn, hverdag eller trivsel gennem længere tid, kan du også tale med din læge eller en anden fagperson.

Du behøver ikke præstere for at fortjene støtte og forståelse.

Læs også flere artikler om sammenligningskultur og stress.