
Vision
UngTilUng’s vision er at unge i alderen 18-35 år skal trives i deres liv, og have værktøjer og ressourcer til at håndtere hverdagens og livets udfordringer.
UngTilUng vil skabe et online univers, hvor unge kan dele deres udfordringer, tanker og følelser, samt give dem muligheden for at arbejde med sig selv gennem digitale initiativer og sunde fællesskaber.
Vi ønsker, at unge har mulighed for at lære af hinanden, støtte hinanden og have et fællesskab, hvor de kan skabe nye, sunde relationer. Alle unge skal vide, at de kan få hjælp til at håndtere deres udfordringer, og at de ikke er alene. Det skal ikke være tabubelagt at søge hjælp, men tværtimod noget at være stolt af. De unge skal vide, at de altid kan gå til UngTilUng.com og få hjælp og støtte fra andre unge og fra UngTilUngs mange frivillige.
Mission
Dette gør vi gennem forskellige digitale tilbud, som primært består af:
- Anonym chatrådgivning, som er åben hver dag fra kl. 16-20 året rundt. Her sidder frivillige klar til at besvare henvendelser fra unge, og møde dem, hvor de er. Chatrådgivningen er akkrediteret af Rådgivning Danmark
- Digitale samtaleforløb, hvor den unge mødes digitalt med en frivillig-rådgiver over 10 gange, og følger et program udarbejdet af UngTilUng’s fagansvarlige, som består af forskellige ressourcer, samtaler og hjælpeværktøjer, den unge kan bruge
- Digitale fællesskaber, hvor unge mødes digitalt over 10 uger og dyrker deres fælles interesser – fx krea-hobbyer eller fantasy-universer. Fællesskaberne faciliteres af to frivillige fra UngTilUng.
Alle UngTilUngs frivililge gennemgår en digital frivillig-uddannelse, således de ikke blot møder de unge med forståelse og anerkendelse, men kan også give ressourcer til at håndtere deres udfordringer – så de unge selv kan skabe en positiv og vedvarende forandring i deres liv.
Vi styrker unges trivsel ved at give dem et sted, hvor de kan dele deres udfordringer, give støtte og udveksle erfaringer med andre unge og frivillige, der kan relatere til, hvordan de unge har det. Vi skaber på den måde et digitalt fællesskab, hvor de unge føler sig hørt og accepteret, og hvor de kan hjælpe hinanden med at opnå deres mål