Stress over fremtiden

Jeg går på 4 .semester på Århus Universitet, hvor vi konstant bliver bombarderet med, at vi skal tænke på vores fremtid. Allerede fra første dag blev det gjort klart, at man kan se langt efter et arbejde efter endt uddannelse, hvis man ikke har brugt sin tid på universitetet fornuftigt. Og med fornuftigt menes der, at man helst skal have haft et studierelevant arbejde, og selvfølgelig have en del frivilligt arbejde, som man kan pryde sit CV med. Dette har stresset og holdt mig vågen i mange nætter. Hvordan skal jeg nå alt dette, samtidig med et fuldtidsstudie, og et ønske om at have et socialt liv?

For et par måneder siden havde vi online kandidat-dag på uni. Det er en dag, hvor man kan høre oplæg om de forskellige kandidater som man kan tage efter sin bachelor. Jeg havde i et stykke tid haft en kandidat i tankerne, og jeg sad helt begejstret foran computeren og lyttede, da der blev fortalt om min ønskede kandidat uddannelse. Men som jeg præcist havde frygtet, så blev der lagt vægt på CV og karakterer, og derudover blev det nævnt, at det at skrive et ansøgningsessay var et krav, da man helst skulle vide helt præcist, hvad man ville bruge uddannelsen til.

Jeg sad helt grædefærdig bagefter… Det var så den drøm, tænkte jeg.

Det er ikke en konkurrence

Jeg har i flere år levet med en kronisk smertesygdom, og af den grund har jeg haft nedsat studieaktivitet under min uddannelse. Det har også gjort, at jeg ikke har kunne have  arbejde ved siden af mit studie. Jeg har altså ikke et prangende CV eller en fantastisk udvekslingsoplevelse at prale med. Af den grund var jeg straks overbevidst om, at jeg aldrig ville kunne komme ind på mine drømmeuddannelse, da konkurrencen var alt for hård. Faktisk var det slet ikke en konkurrence, hvor jeg havde en chance. I mit hoved havde jeg tabt på forhånd.

Men så sagde min veninde til mig “Jamen det er jo ikke en fair overfor dig selv, at du sammenligner dig med andre. I har jo ikke haft sammen udgangspunkt. Det er jo ikke et løb eller svømmekonkurrrence”.

Vejen til dine drømme er ikke lige

Lige præcis dette har hun jo helt ret i. Uddannelse kan nogle gange føles som en konkurrence, men det er det ikke. Vi har alle sammen forskellige evner, både uddannels- og personlighedsmæssigt. Når man lider af en sygdom, om den er psykisk eller fysisk, så har du oplevet svære tider, og ikke mistet troen, men kæmpet videre. Du kender dine egne grænser virkelig godt og har en livserfaring, som ikke alle har, hvilket gør dig til en ekstremt stærk person.

For bare et år siden havde jeg aldrig troet, at jeg ville være, hvor jeg er i dag. Jeg ved nu, at vejen til ens drømme kan ændre sig tusind gange, og jeg skal stole på mig selv og mine evner, fordi nogle ting her i livet kan ikke lærers på gymnasiet eller universitet, det er noget som skal leves. Derfor skal du huske at bruge dine styrker som menneske, og vis dem frem da det i den grad er noget som en arbejdsgiver eller uddannelsesudvalg vil se på som et kæmpe plus.