Studiestarten var måske sjov, men er studiet det også? Hvis du er en af de mange studerende, som lige er startet på en videregående uddannelse, og du er i tvivl, om du er endt på det rigtige studie, så er du ikke alene. Måske spørger du dig selv om, hvordan man ved, at studiet passer til en. Hvert år er der en masse, der skifter spor, vælger om, ’dropper ud’. Så hvordan ved man, at man er på det rigtige studie? Det korte svar er, at det gør man ikke. Det lange svar får du her:

1. Studiet giver ikke mening fra begyndelsen

Da jeg startede på studiet, havde jeg en studiekammerat, som ustandseligt sagde ting som ’jeg synes jo det er sjovt nok, men jeg synes ikke det giver mening for mig’.

Jeg var sådan set enig, for jeg syntes også, at det første semester, og det at komme ind i rytmen som noget, jeg aldrig havde været før – en studerende på en videregående uddannelse – var sjovt, men jeg tænkte ikke så meget på det med meningen. Hvordan skulle jeg det? Mange vil rigtig gerne have, at store beslutninger i livet – som for eksempel studievalg – skal give mening lige med det samme. Hvis ikke det giver mening, skal man finde sig noget andet at læse, lyder det.

Det er jo en dejlig privilegeret indstilling at have (tror du, at dine bedsteforældre tænkte ligeså meget over, hvad der gav mening for dem, som vi gør nu?). Faktum er bare, at mening kræver perspektiv. Man kan ikke altid mærke efter med det samme og tjekke en boks af med yes or no.

Uddannelser er opbygget sådan, at man lærer mest muligt – heldigvis. Men læring kræver iterationer og ikke mindst tid, og derfor kræver meningens indtog også tid. Derfor var det også to år efter, vi havde haft et fag, at min studiekammerat pludselig sagde, at nu var det som om, at det gav mening, dét vi lavede dengang i de første uger på studiet. Hvis du derfor egentlig godt kan lide det, du er begyndt at studere, så tænk lidt mindre over, om det giver mening eller er det helt rigtige, og flyt energien til at finde en sød studiegruppe og interessante emner i stedet for. Hav tillid til, at uddannelser er designet af mennesker, som ved, hvad der skal til for, at noget til sidst giver mening: sommetider kan et helt semester føles meningsløst (’det her er spild af tid, det kommer vi jo aldrig til at bruge’) og pludselig bliver noget bygget ovenpå, som gør, at man kommer til at bruge det – om man ved det eller ej. Det er bare sjældent lige i starten, man tænker sådan 😊

2. Drømmeuddannelsen eksisterer ikke

I begyndelsen af studiet er det meget naturligt, at du går med tanker om, hvorvidt studiet virker tiltalende. Om det lever op til dine forventninger, da du søgte ind. Ofte er studiet faktisk fint, men det med, om det lever op til forventningerne er tricky. Forventningerne kan nemlig sagtens være urimeligt høje. Ofte har studerende brugt et par sabbatår på at tænke over, hvad man gerne vil studere, og nu er man her endelig og så var det måske ikke så tydeligt alligevel, om det var det man skulle. Om det giver den føromtalte mening.

Vi er selv med til at gøre dette svært for hinanden, når vi bruger floskler som ’jeg kom ind på drømmeuddannelsen’, ’jeg søger ind på min drømmeuddannelse’, eller ’jeg fandt endelig min drømmeuddannelse’. Disse sætninger kan især høres op til ansøgningsfristen, og når man finder ud af, om man har fået en plads eller ej. Men alt, der står ’drømme’ foran, er ret problematisk. Det giver en illusion om, at andre har fundet en eller anden magisk dør, som de endelig har åbnet og som viste sig at være perfekt og skræddersyet til dem. Og sådan noget eksisterer jo ikke. De færreste føler sådan om deres uddannelse. I stedet er der ofte nogle ting, man ville ønske var anderledes; en anden forestilling om studielivet, en træls pendlersituation, uinspirerende forelæsninger, kedelige fag og alle mulige andre småting, man godt kunne tænke sig at tweake, hvis man kunne.

Ret meget ligesom skolegangen sikkert altid har føltes for de fleste; grundlæggende okay, men med nogle forbedringer i sigte.

Det kan sagtens overraske mange, at den videregående uddannelse langt hen ad vejen også føles sådan. Måske især i begyndelsen. Fordi det netop er første gang, man ægte selv har valgt noget, og man har brugt tid på at vælge ’rigtigt’, så skal det også bare spille med det samme. Men studielivet er på den måde ligesom arbejdslivet; 70 procent af tiden skal man kunne lide det, og de resterende 30 kunne det være federe. Det er fuldstændig normalt. Selv det, som folk på Linkedin kalder ’drømmejobbet’ har lorteopaver og sådan er det også for studiet. Drømmestudiet eksisterer ikke 💭

3. Ingen kender fremtiden

Drømmestudiet er en myte, fordi vi ikke ved, hvad fremtiden bringer 🍀

Det er umuligt at forudse, om der kommer til at være vild mangel på jobmarkedet til det, du uddanner dig til, eller om du skal være arbejdsløs i lidt tid. Så der er som sådan ingen grund til, at dét skulle have en effekt på, om du synes, du har valgt det rette studie eller ej. Det er vigtigere at gå med interessen. Men åh, hvordan ved man så om interessen er stærk nok? Tja, hvis du troede, at bare fordi du selv har valgt studie, at så vil det altid føles meningsfuldt og altid være brændende interessant, så tog du fejl. Sådan er der ingenting, der er. Selv hvis du er helt sikker på, at du er på det rigtige studie, vil der være momenter af tvivl, kedsomhed og frustration. Det er helt i orden. Det skal bare overvejende ikke være sådan. Det meste af tiden skal studiet føles behageligt og udfordrende, og der skal være interessante ting at forholde sig til. Og det må gerne virke okay at skulle arbejde med sit fag i nogle år. Men derudover ender arbejdslivet ofte med at tage folk derhen, hvor de ikke vidste, de skulle, og det kan være, at man ender med at arbejde med noget helt andet, end man studerede. Det betyder dog ikke, at studiet er spildt – ingen uddannelse er spildt – fordi man kom jo derhen.

Det er derfor, man ikke skal bekymre sig så meget om, hvorvidt man er endt det rigtige sted – hvis man ikke er, vil man på et tidspunkt kunne mærke, at det virkelig ikke er sjovt, og så kan man vælge om. Hvis man er endt det rigtige sted, tager man de mange forskellige muligheder studiet giver og vælger efterhånden, som man kommer frem.

Jo længere man kommer i studiet, des mere vil det give ’mening’ (altså det her med at man pludselig kan se, hvorfor det giver mening, fordi man har givet det plads til udvikling), og jo mere selvbestemmelse får man typisk også. Så man arbejder sig stille og roligt frem, og når man får valg undervejs, udvælger man det, man tænker, der er mest interessant lige nu. Og lige pludselig står man med et diplom i hånden, som giver rigtig meget mening – uden at man nødvendigvis var sikker på, at det var en ’drømmeuddannelse’ fra begyndelsen – det blev det jo. God fornøjelse med studierne 📚