Det er aldrig nemt at tage springet. Og det vil det aldrig blive. Usikkerhed og massevis af tanker er for tiden mange menneskers hverdag. Og imens de fleste har haft fokus på studiestart og første dag på jobbet, er der dem der har haft hovedet i skyerne og nydt deres ferie lige indtil netop dette øjeblik.

For sommeren har været fyldt med studentergilder, festival og hyggelige stunder med venner og familie. Små udflugter og regnvejrsdage.

I foråret stod tusindvis af unge studerende på tærsklen til det nye liv. Alle skulle træffe et valg. Søge ind på nyt studie eller smide ansøgning hos den nærliggende folkeskole som lærervikar. Mere eller mindre.

For personer med angst er det til tider de små ting der gør mest ondt, og det vil aldrig blive nemmere. Når man træffer et valg er det på godt og ondt, og man skal en dag bryde med de vante rammer og faste vaner. Og det vil gøre godt i sidste ende, men man er nødt til at vælge med omhu. Det er ok, at det tager tid inden man tager aktion, det er ok, at man ikke ønsker halve løsninger og det ok at prioritere sig selv fremfor alt.

Når man har prioriteret eget velvære fremfor at sende ansøgninger ud kan man føle sig håbløst bagud. Men i realiteten er man foran. Måske ikke i forhold til at opnå drømmejobbet og den lækre hybel på Frederiksberg, men man har valgt at leve livet, at værdsætte de små glæder og at svømme rundt i gode minder fra en sommer, der aldrig kommer igen.