Uddannelsesskift?

Jeg står nu i en periode i mit liv, hvor jeg kan mærke at jeg ikke er på den rette vej, jeg er i gang med at uddanne mig til laborant, laboranter arbejder i laboratorier, hvor de f.eks. fremstiller medicin eller vaskepulver, de undersøger også fødevare og drikkevand for skadelige mikroorganismer. Da jeg valgte studiet var min egen motivation, at jeg synes, at mikrobiologi var spændende og jeg ville gerne lave mine egne hudplejeprodukter en dag, men jeg blev også presset af mine plejeforældre for egentligt har min store passion altid været mennesker, at arbejde med mennesker, at hjælpe mennesker til et lykkeligere liv, men fordi de vidste, hvor sårbar jeg er som menneske var de imod, at jeg valgte en uddannelse med mennesker. De sagde, at med et selvstændigt arbejde som laborant kunne jeg beskytte mig selv. Da de var bange for, at jeg ikke ville være i stand til at lægge andre menneskers problemer væk, når jeg kom hjem fra arbejde.

Derfor valgte jeg laborant, hvor hovedfagene er matematik, kemi og statistik, som jeg aldrig har været stærk i. Nu efter næsten et år ved jeg, at jeg ikke vil være laborant, matematikken og kemien er for svær. Det var hårdt at erkende, men det har taget en kæmpe byrde af mine skulder, nu hvor jeg har accepteret det. I det kemiske laboratorie følte jeg mig hver dag stresset og belastet pga. arbejdet med de farlige stoffer, som koncentreret syre og stoffer, der er giftige at indånde. Men selvom jeg overholdte sikkerheden havde min krop ingen ro, jeg havde hovedpine, ondt i maven og ondt i benet. Jeg blev angst, fordi jeg bildte mig selv ind, at det var de farlige kemikalier der var skylden.  Sådan et pres er der ingen, der kan holde til særligt længe.

Mine tanker var kaos, i starten følte jeg ikke det var okay at stoppe uddannelsen, nu hvor jeg har accepteret det og sat mig ned for at tænke over, hvad jeg virkelig brænder for og fundet svaret, har jeg fået det meget bedre. Jeg har nu søgt ind på uddannelsen til Ergoterapeut, men inden jeg søgte var jeg til åbent hus på uddannelsen, jeg lånte fagbøgerne og læste i dem og jeg har søgt om at blive frivillig for handicappede, for virkelig at prøve mig selv af, er det det her jeg vil?  Jeg vil ikke vælge forkert igen, en anden ting jeg har lært er at følge mit hjerte, jeg har altid brændt for at arbejde med mennesker og ja, jeg er sårbar men den sårbarhed er også min styrke i arbejdet med mennesker, det handler om at finde en balance mellem at give og modtage på ens arbejde. Det kan være jeg kun kan arbejde deltid som færdiguddannet, men når jeg er på arbejde så kan jeg give 100 % af mig selv for det har jeg overskud til! En anden grund til at vælge ergoterapeut var at jeg personligt ved, jeg ikke kan rumme at stå med ansvaret for 4-5 skrigende børn, på den måde kunne jeg lukke en del uddannelser ude. Derfor valgte jeg f.eks. ikke pædagog eller sygeplejeske. En ergoterapeut arbejder med en klient af gangen og det tiltalte mig. Jeg skammer mig ikke over at vælge en anden uddannelse, det er ikke et nederlag det tog bare lidt længere tid for mig at finde den rette hylde. Det er helt okay, vi har nemlig slet ikke så travlt som vi nogle gange tror, min gamle koreanske taekwondo lærer sagde engang til mig, der er tid til alt. Jeg har lært en masse positivt i løbet af det år, hvor jeg læste til laborant, det er der ingen der kan tage fra mig. Ting og kompetencer jeg kan tage med videre.

– Be brave and follow your heart

– You might think your family knows you best, but no, you have “a you” inside of you that knows you better

– Time is not something you can catch so stop running

– Try to keep that smile on your face until you fall asleep